Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Mit faglige fokus: 'Jeg lader mit nervesystem smitte over på barnet'

Socialpædagog Kristine Niss-Henriksen bruger bl.a. neuropædagogik og neuropsykologi til at skabe struktur og forudsigelighed for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det frigiver energi hos børnene, så de kan udvikle sig og blive en del af verden

Malene Skov Jensen / Foto: Lars Horn

04. maj 2021
20210412LHO8739_1128x600.jpg
Kristine Niss-Henriksen er 41 år og blev færdiguddannet som socialpædagog for 17 år siden. De seneste 12 år har hun arbejde i Specialbørnehaven Birken i Aalborg.

Specialbørnehaven Birken i Aalborg modtager bl.a. børn, der ikke har noget sprog, men når de forlader børnehaven igen, kan de tale – et enkelt barn udviklede sig endda fra kun at sige lyde til både at kunne tale dansk, engelsk og russisk.

- For mange af børnene er verden et kaotisk sted, når de kommer til os. Deres udvikling er ofte gået i stå, eller de har udviklet sig i en uhensigtsmæssig retning. De fleste hungrer efter at blive stimuleret, men de har brug for at få struktureret deres læring på en måde, som giver mening for dem, siger socialpædagog Kristine Niss-Henriksen.

Hun har arbejdet 12 år i Birken, der er en behandlingsbørnehave for børn fra 3-7 år med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, autisme, adhd og Tourette. Udover at behandle børnene, er det socialpædagogernes opgave at beskrive børnene, så de kan blive visiteret til et skoletilbud, som passer til dem, når de forlader Birken.

- Det kræver en høj faglighed, og derfor er alle ansatte fx efteruddannet i neuropædagogik og neuropsykologi, siger Kristine Niss-Henriksen.

Et nervesystem, der smitter

For at kunne udvikle børnene er det vigtigt, at Kristine Niss-Henriksen får skabt en god og tæt relation til dem, og for nogle af børnene kan tæt fysisk kontakt være en udfordring.

- Jeg lader barnet selv tage initiativ til at sidde på mit skød. Andre holder jeg hårdt i hånden for at markere, at jeg er der for dem. Jeg ved, at når jeg er rolig, bliver børnene det også. Derfor sætter jeg mig fx ned på hug og lader mit nervesystem smitte over på barnet. Derved lærer barnet, at jeg nok skal hjælpe dem og give dem roen, siger hun.

Den pædagogiske behandling foregår i én til én situationer, hvor Kristine Niss-Henriksen først screener barnet for at finde ud af, hvilket udviklingstrin, det er kommet til, og derfra fylder hun på med ny læring.

- Jeg guider barnet fysisk, mens jeg sætter konkrete ord på, hvad vi gør. Hvis barnet skal lære at bruge en puttekasse, siger jeg, at den røde firkant skal i den røde firkant, mens jeg fører barnets hånd. Jeg gentager det, så barnet overindlærer det, og den nye læring bliver lagret i hjernen.

VIDEN: Bliv klogere på neuroaffektiv udviklingspsykologi