Mit faglige fokus: Køkkenet er vores fælles tredje

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Men hvordan bruger socialpædagoger deres faglighed i det daglige arbejde, og hvilke faglige refleksioner ligger der bag handlingerne? Det undersøger vi i portrætserien ’Mit faglige fokus’

Lisa Andersen

Uddannet pædagog i 1997. Har de seneste fire år arbejdet på SUF Stranden, et socialpsykiatrisk bosted for udsatte unge og voksne i alderen 18-45 år.

Hvad er dit faglige fokus?

Mit faglige fokus hviler på Strandens fire hjørneben, som er kost, søvn, motion og fællesskaber. Det er det meningsbærende for vores målgruppe. Derfor inddrager vi køkkenet ved blandt andet at have fællesspisninger fem gange om ugen. Her er de unge inddraget, både i forhold til, hvad de kunne tænke sig at spise, og i forhold til at være med til at lave maden.

Vi er meget opmærksomme på at skabe muligheder for det fælles tredje i alle vores aktiviteter. Vi skal skabe en ligeværdig ramme, for så er vi alle sammen bedre tilpas. Mad er et fantastisk fælles tredje, for vi skal alle sammen have noget at spise. For de fleste er det nemt at snakke om mad frem for så mange andre ting.

LÆS OGSÅ: Sådan bruger vi sundhed som fælles tredje

Hvorfor er det et vigtigt fokus at have?

Når de unge er med i køkkenet, træner de forskellige livsdueligheder. Det kan være at træne at lave mad ved siden af hinanden, og at samarbejde om en opskrift. Eller det kan handle om at være social sammen med andre unge. Kost, motion, søvn og fællesskaber hænger sammen, for hvis din kost er dårlig, så dyrker du sandsynligvis heller ikke særlig meget motion, din søvn er påvirket, og det sociale overskud er minimeret. Derudover ved vi, at gennemsnitslevealderen for vores målgruppe er nedsat med 19 år. Det skyldes blandt andet en dårlig sundhedstilstand.

Giv et eksempel fra din hverdag, hvor det pædagogiske arbejde med mad gjorde en forskel:

Jeg arbejder med en ung kvinde, der lige er startet på uddannelse. Hun haft det rigtig svært med at spise foran andre. På sin uddannelse har hun 35 minutters frokostpause, og på den tid skal hun nå at spise. Det lykkes ikke i starten, for det kræver en masse energi og overskud bare at stå i kantinekøen. Så vi snakker om hjemmefra, om der er muligheder for at lave en god madpakke, og hvad der skal være i den. Vi ender på, at salat og kylling er noget, hun gerne vil prøve af. Det fanger hende at planlægge indholdet af madpakken, og herfra tager hun selv over, og har ikke brug for min hjælp efterfølgende.

Hvorfor greb du situationen an, som du gjorde?

Når jeg arbejder med hende, som jeg gør, og vi er fælles om at finde en god madpakke-løsning, så kan jeg dele ud af mine erfaringer. Men relationen bliver også ligeværdig, og her føler hun sig mere selvstændig. Alt det arbejde, vi laver, er med målet om, at den unge skal blive selvstændig. For at komme dertil, skal hun kickstartes, så når jeg kickstarter processen, så kan hun overtage den derfra.

BLIV INSPIRERET: Sådan bruger andre socialpædagoger deres faglighed

Hvilke faglige redskaber kan du ikke undvære i dit arbejde?

Jeg kan ikke undvære min viden om det fælles tredje, og hvad det betyder i de fællesskaber, vi kommer i. Det er ekstremt vigtigt. Vi tror rigtig meget på, at mental sundhed også findes i fællesskabet. Og jo mere fællesskabet er domineret af det fælles tredje, frem for at være et interessefællesskab, jo mere kan vi også få de unge på banen, så de kan stå mere selv. Når vi får skabt nogle ligeværdige magtrelationer, så sker der virkelig noget hos de unge.