Sundhed som fælles tredje

– Dybest set vil vi gerne give vores unge et liv med en lidt længere udløbsdato. Derfor prøver vi at indtænke den sunde livsstil i det socialpædagogiske arbejde på mange forskellige måder og gøre det til et fælles tredje.

Sådan lyder det fra lederen af botilbuddet SUF Stranden i København, Mads Richmond, når han skal forklare, hvorfor botilbuddet de sidste syv-otte år har fået mere og mere fokus på bl.a. kost, motion og mental sundhed.

Det første skridt blev taget i 2014 med projekt Sund Livsstil, der fik bostedet til at bevæge sig i en sundere retning, hvor unge og ansatte var fælles om at dyrke mere motion og spise sundt. Siden fulgte i 2019 og 2020 Projekt Sundhed, hvor bostedet rettede fokus mod mental sundhed og udvikling af et stærkere fællesskab.

Socialpædagog Lisa Andersen uddyber, hvordan de to projekter bidrager til at gøre en sund livsstil til noget, man er fælles om på SUF Stranden:

– Det fælles tredje kan jo i princippet være hvad som helst: En fisketur eller et korsstingsbroderi. Det vigtige er, at man er fælles om noget udenfor en selv. At det hverken handler om dig eller mig, men om noget tredje, vi sammen er optaget af. Og hos os vil vi gerne have de unge med i et fællesskab, der handler om sundhed.

Forskellig motivation

Et fællesskab omkring sundhed kan fx opstå, når beboere og ansatte sammen går eller løber en tur, laver åndedrætsøvelser, bader i havet eller dyrker yoga i haven.

– Når vi laver planken sammen, er der mange af de unge, der er bedre end mig. Og det kan godt være en fordel, fordi vi dermed mødes på en mere ligeværdig måde. Menneske til menneske. På den måde får vi en mere ligeværdig relation, hvor de unge senere tør åbne mere op om de svære ting, siger Lisa Andersen.

Hendes kollega, socialpædagog Tina Clemmensen, understreger, at et sundt, fælles tredje ikke nødvendigvis handler om at få pulsen op.

– Det kan også være sundhed at sidde ned og mærke solen og finde ro. Sådan italesætter jeg det fx, når jeg sætter mig ud i haven med en af de unge, siger hun og tilføjer, at aktiviteterne altid har et individuelt fokus:

– For nogle at beboerne kan det være demotiverende, hvis man siger, at man skal dyrke så og så meget motion. Alene tanken om at skulle løbe fem kilometer, kan få dem til helt at opgive. Så er det bedre at sige: ’Vi går en tur og løber, hvis vi får lyst.’

Sund kost

På SUF Stranden var der tidligere tradition for at skabe hygge og fællesskab ved at bage en kage eller stille en skål slik på bordet.

– Kagebagning kan jo også være et fælles tredje, men i dag går vi efter at opnå den samme fællesskabsfølelse på en anden måde. Fx ved at lave sund mad på bål eller servere lækre smoothies, der samtidig er sunde, siger Lisa Andersen.

Så for at understøtte en fælles sund livsstil er sodavand nu skiftet ud af med vand eller danskvand, slikskålen er erstattet med en frugtskål – og måltiderne serveres altid med grøntsager eller salater.

– Ikke dermed sagt at vi aldrig nogensinde kan spise en kage. Det er ikke noget religiøst, men det er en kultur, hvor vi pejler efter en sundere livsstil, siger Mads Richmond.

Tina Clemmensen supplerer:

– Som ansat bliver man ikke stigmatiseret, hvis man ikke er selv er sund og fx ryger. Så er man bare et menneske. Så selv om vi har meget fokus på sundhed, bliver det ikke fanatisk. Hvis vi var utroligt strømlinede alle sammen, ville der heller ikke være nogen rollemodeller til de unge.