Mit faglige fokus: Jeg trækker søm ud og lukker huller

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Men hvordan bruger socialpædagoger deres faglighed i det daglige arbejde, og hvilke faglige refleksioner ligger der bag handlingerne? Det undersøger vi i portrætserien ’Mit faglige fokus’

Sascha Kjær Ravn

Uddannet idrætspædagog med speciale i mennesker med sociale problemer i 2015. Hun tidligere arbejdet på et herberg og i socialpsykiatrien, bl.a. med borgere med dobbeltdiagnoser. Nu ansat i bosektoren på Grennessminde i Tåstrup for unge i alderen 15 til 30 år med særlige behov.

Hvad er dit faglige fokus?

Jeg elsker relationspædagogik og mener, det kan udføre mirakler. Jeg bruger for eksempel meget spejling, hvor jeg sætter ord på det, jeg hører den unge sige, hvad jeg ser vedkommende gøre, og hvad der sker i samspillet mellem de unge beboere. Vi har en miljøterapeutisk og anerkendende tilgang, der tager udgangspunkt i der, hvor borgeren er.

MILJØTERAPI: Nysgerrig på helhedstænkningen bag miljøterapi? Så lyt til denne podcast

Hvorfor er det fokus vigtigt at have i dit arbejde?

Vores beboere er udsatte unge, som ikke kan bo i eget hjem eller hos familien. På Grennessminde arbejder vi med ADL-træning, hvor de unge træner sociale og praktiske færdigheder som rengøring, madlavning og tjek af e-Boks mv. Botræningen er hjælp til selvhjælp, så de bliver mere selvhjulpne, og desuden være med til at afklare, hvilken støtte de har behov for, når de skal videre fra Grennessminde. Vi arbejder også med brobygning til samfundet og følger for eksempel de unge til møder med jobcenter og sagsbehandlere. Mange har ar på sjælen efter møder med systemet, og der bliver ofte brugt begreber som ’ydelse’ og ’beskæftigelse’, som vi kan hjælpe med at oversætte for den unge.

Beskriv en situation fra din dagligdag, hvor din faglighed gjorde en forskel

En af vores beboere kom hjem fra arbejde og havde ikke lyst til at tage derhen igen, fordi hun havde haft en konflikt i frokostpausen. Hun tror, at andre er sure på hende, når der opstår en konflikt. Jeg lyttede til hende og gentog, hvad hun fortalte: Der havde været en konflikt, men senere på dagen smilede den anden til hende igen, så måske var der ikke længere en konflikt? Jeg kontaktede underviserne på arbejdspladsen, og det endte med, at hun godt ville derhen igen.

SPEJLING: Sådan arbejder du med metoderne ’Spejling’ og ’Jeg-støtte’

Hvorfor greb du situationen an, som du gjorde?

Beboeren har haft en meget konfliktfyldt barndom, og konflikter fylder meget for hende. Hun har været vant til at blive mødt med bagatellisering a la ’nu laver du drama igen’, eller ’nu er du for fjollet’. Men jeg lytter og spejler hende uden at dømme og får derigennem ro på situationen.

Vores beboere er som et bræt med mange søm i. Vi kan være med til at trække nogle af sømmene ud, og nogle af hullerne vil med tiden lukke sig mere og mere. Andre søm og huller vil være der altid, men jeg har set flere udsatte mennesker blomstre op og blive mere hele på Grennessminde.

Hvilke faglige redskaber og viden kan du ikke undvære i dit arbejde?

Jeg er en kæmpe fortaler for efteruddannelse. På Grennessminde har vi lært KRAP-metoden og har herved fået et fælles sprog. Og så vil jeg aldrig undvære supervision, hvor vi får brugt vores faglighed og bliver klogere på de unge – hvor kommer de fra, og hvorfor gør de, som de gør. Supervision gør mig også klogere på mig selv, og hvad der påvirker mig i forskellige situationer.

KRAP: Hør Lene Metner fortælle om den anerkendende og ressourcefokuserede tilgang KRAP i denne podcast