Hjælp til mestring og mønsterbrud

Udstyret med et videokamera iagttager den erfarne Marte Meo-terapeut samspillet mellem en psykisk syg pige og hendes mor.

Moren er meget bekymret. Pigen har en selvskadende adfærd og slår blandt andet hovedet ind i væggen flere gange.

Terapeuten analyserer filmen. Nogle dage efter mødes hun atter med moren og gennemgår udvalgte klip. De afslører en detalje, som moren havde overset: At pigen, før hun hamrer hovedet mod væggen tager en pude over hovedet. Med andre ord skader hun ikke bare bevidstløst sig  selv, men reflekterer over, hvad hun gør. Dermed er der et holdepunkt for at nå ind til hende og hjælpe hende ud af et adfærdsmønster, hun tilsyneladende er låst fast i.

Marte Meo-supervisor Jytte Birk Sørensen nævner det som et godt eksempel på, hvordan man arbejder med Marte Meo, og hvad metoden dur til.

Den er god til at afdække problematiske adfærdsmønstre, men med et positivt fokus på, hvad den, man iagttager, rent faktisk kan, og dermed hvor man kan sætte ind for at støtte personens muligheder for at bryde mønstrene.

Marte Meo betyder ‘ved egen kraft’, og det er netop egne kræfter og ressourcer, metoden understøtter. Den fokuserer på det positive – på det, der lykkes, frem for sanktioner i forhold til den negative adfærd.

Video og udviklingspsykologi

– Marte Meo kan bruges i forhold til alle mennesker med problemskabende adfærd. Den er god til  at tydeliggøre både, hvad man mestrer, men også hvor udviklingsbehovene er. Her spiller videofilmene en vigtig rolle. De er et nødvendigt redskab, siger Jytte Birk Sørensen.

Men Marte Meo er andet og mere end en metode til videoobservation.

– Teoretisk bygger Marte Meo på den nyere udviklingspsykologi, især Daniel Sterns teorier. Han er en af de forskere, der i 70’erne var med til at bane vej for det nye spædbørnsparadigme. Det gjorde op med Freuds forestilling om det nyfødte spædbarn som asocialt og egocentrisk. Stern påviste, at barnet allerede fra fødslen er et socialt væsen og afhængigt af kontakt til omverdenen. Siden har al forskning på området slået fast, at menneskets oplevelse af interpersonelle relationer er afgørende for udvikling, trivsel og livskvalitet, forklarer Jytte Birk Sørensen og tilføjer:

– Allerede Stern gik ud med et kamera og filmede hverdagssituationer med nyfødte børn og deres mødre. Optagelserne dokumenterede, at selv helt små børn kunne kommunikere og indgå i et socialt samspil med andre. Omkring 1980 tog den hollandske pædagog Maria Aarts tråden op og udviklede metoden og principperne om udviklingsstøttende kontakt til det, der i dag er kendt som Marte Meo. Men hele vejen igennem har fokus på relationer, samspil og kontakt mellem mennesker været alfa og omega. Det er det, filmklippene viser noget om, og som kan gøres til genstand for analyse. Det er metodens styrke, men også dens begrænsning. Man får ikke noget  ud at filme mennesker, der er overladt til sig selv.   Men så snart der er tale om relationer mellem mennesker, er der ifølge Jytte Birk Sørensen næsten ingen grænser for, i hvilke sammenhænge man kan bruge Marte Meo:

– Både i arbejdet med børn, unge, udviklingshæmmede, gamle, demente, socialt udsatte børn og unge, elever med problemer i skolen osv. vil man kunne have glæde af det. Men man kan også benytte Marte Meo-metoden ved personalemøder og medarbejdersamtaler.

Marte Meo i praksis

Uanset målgruppe er film af hverdagssituationer – både strukturerede og ustrukturerede – afsæt for det videre arbejde. Filmklip analyseres med fokus på det positive i relationen mellem eksempelvis barn og voksen.

Det handler om at se, hvilke udviklingsstøttende samspilsprincipper, den voksne praktiserer, og hvilke der skal udvikles med henblik på at støtte barnets sunde udvikling. Hvad viser klippene, at barnet og den voksne allerede kan? Hvor er udviklingspotentialet, og hvad skal de lære?

Terapeuten gennemgår udvalgte videoklip med den voksne og giver et konkret arbejdspunkt i forhold til noget, han eller hun allerede mestrer, men som der skal gøres mere ud af for at støtte barnets selvværd og udvikling. Den voksne skal måske blive bedre til at lade barnet tackle nogle situationer selv frem for at gribe ind og ‘hjælpe’, selv om det umiddelbart er nemmest. Eller den voksne  skal være mere nærværende i samværet eller legen med barnet. I Marte Meo-terminologien hedder det henholdsvis at følge (barnets) initiativ og udvikle turtagning.

Via nye runder med video, analyser og gennemgang kan man følge de positive forandringer i forhold til livsglæde, selvværd og verbale eller sociale kompetencer, der som oftest er resultatet af processen.

– Videoerne udgør et fantastisk dokumentationsgrundlag, siger Jytte Birk Sørensen, og giver et eksempel med et forløb med en mor og hendes 11-årige søn, der havde store problemer i skolen og var ved at blive smidt ud:

– Moren havde, før der blev sat ind med et Marte Meo-forløb, utrolig svært ved at nå ind til sønnen og hjælpe ham med skolearbejdet. De første videooptagelser fra en situation med lektielæsning viste, at der næsten ingen øjenkontakt var mellem mor og søn – et tegn på usikkerhed og lavt selvværd. Moren fik det arbejdspunkt, at hun skulle blive bedre til rose eller positivt bekræfte drengen, når han gjorde noget rigtigt. Hun øvede sig virkelig på det, og allerede tredje gang, vi mødtes, begyndte det at bære frugt. Drengen reagerede positivt. De smilede til hinanden og kiggede hinanden i øjnene.

Stadig flere brugere

– Marte Meo er god til at bryde de negative mønstre samt styrke selvværdet og skabe positive relationer, fastslår Jytte Birk Sørensen og mener  derfor, at metoden passer utrolig godt til intentionerne i den sociale lovgivning og det humanistiske menneskesyn, der ligger bag:

– Både serviceloven og dagtilbudsloven rummer en masse bestemmelser om fremme af selvværd, indflydelse på eget liv og sociale kompetencer. Forudsætningen for det er ligeværdige og gensidige relationer, for eksempel mellem barnet med den problemskabende adfærd og forældrene eller mellem det multihandicappede barn og pædagogen. Marte Meo-metoden er god til at etablere den ligeværdige kontakt, som kan sætte en positiv udvikling i gang.

Måske er det derfor, at stadig flere anvender Marte Meo i mange forskellige pædagogiske sammenhænge.

Jytte Birk Sørensen var lektor ved pædagoguddannelsen i Aalborg, da hun í 1996 stiftede bekendtskab med metoden, og hun var en af de første uddannede Marte Meo-terapeuter herhjemme. Hun anslår, at der i dag er cirka 1.000.  Trods øget udbredelse og anerkendelse er Marte Meo ikke en obligatorisk del af pædagoguddannelsen.

– Det så jeg da meget gerne, at den blev. Mange studerende stifter bekendtskab med den under deres praktikophold, på temadage osv., og den er særdeles velegnet til at introducere de studerende til både udviklingspsykologi og pædagogik. Men vil man være Marte Meo-terapeut, er man indtil videre henvist til at tage det som efteruddannelse, og for at blive optaget kræves som minimum en mellemlang videregående uddannelse.