Afledning, afværgning

14-årig ‘Marc’ vil ud, væk, men der er både låste døre og et højt hegn imellem ham og friheden. Det gør ham vred. Meget vred.

– Hvis I skal hjælpe mig, kan I slå jer selv ihjel! Eller dræbe hinanden, råber han.

 Socialpædagog Denis Vrzogic står på gangen foran Marcs værelse sammen med en kollega. De har lukket døren til fællesarealerne og derved forhindret, at andre drenge kommer til og måske hidser Marc yderligere op.

– Rolig, rolig, tag det roligt, siger Denis Vrzogic, men hvis der er noget, Marc ikke vil, så er det at tage det roligt.

Han smadrer en stol i gulvet, så den splintrer. Kaster med kiks. Kyler dynen afsted. Vælter sengen.

Hele tiden koncentrerer Denis Vrzogic sig om sit eget kropssprog. Selv om han måske er bange og urolig, viser han det ikke. Han prøver at slappe af i sine egne muskler i stedet for at spænde op. Trækker vejret ned i maven og sætter ord på: Vi gør dig ikke noget. Vi rører dig ikke. Vi er her for at hjælpe.

Fjerner ting

Hver gang han og kollegaen får muligheden, fjerner de nogle af de ødelagte ting. For eksempel hvis Marc trækker sig ud på badeværelset.

– Vi tager det væk, så du ikke kan komme til at gøre skade på dig selv. Eller på os, forklarer de.

Så er Marc igen ude af badeværelset. Han kaster sin seng i gulvet, så sengebenet ryger af. Tager det op i hånden. Går frem mod Denis Vrzogic, der nu står ude på gangen.

– Læg det ned, siger Denis Vrzogic roligt.

Men Marc lægger ikke sengebenet ned.

I stedet træder han to skridt frem mod Denis Vrzogic, der med hele sin krop sender samme signal som før: Jeg gør dig ikke noget. Jeg springer ikke på dig.

– Læg det ned, gentager Denis Vrzogic.

Og så smider Marc stolebenet fra sig.

Alternativ til fængsel

To-tre måneder efter fortæller Denis Vrzogic historien som et eksempel på, hvordan metoden Studio III har gjort en forskel på den sikrede institution Sølager, der er et alternativ til varetægtsfængsling og fængsel for unge under 18 år, der fx kan være dømt for vold, grov vold, røverier eller sågar mord. Og for unge under 15, der som Marc er anbragt til pædagogisk observation.

– Tidligere tror jeg, at en sådan situation ville være endt med en magtanvendelse. Vi ville have holdt drengen fast, fordi vi var bange for, at han ville skade sig selv eller os. Men nu ventede vi lidt længere end vi ellers ville have gjort, og det endte med, at han faldt ned, uden at vi havde anvendt magt. Og at han faktisk sagde undskyld for alt det, han havde ødelagt.

Efterfølgende har Denis Vrzogic også talt med Marc om, hvad de kan gøre for at hjælpe ham i en lignende situation, og han har ønsket at blive fulgt hen til et tomt værelse, hvor han kan afreagere uden at smadre alle sine ting – men det har endnu ikke været aktuelt.

Uddannelsesforløb

I ca. halvandet år har Sølager arbejdet på at minimere magtanvendelser ved hjælp af metoden Studio III, der ellers bliver brugt over for fysisk og psykisk handicappede.

Alle medarbejdere har fået et tredages kursus og Denis Vrzogic og fire andre har fået en tre-ugers uddannelse som Studio III-instruktører, og nu er de ved at skræddersy et internt undervisningsforløb til andre medarbejdere.

Studio III-uddannelsen har en teoretisk dimension, der ligesom fx KP-metoden (se artiklen ‘Det handler om kendskab’) handler om at mindske konfrontationer og lægge strategier, der får den unge til at samarbejde.

– I starten var der nogen, der troede, at Studio III-metoden bare handler om at undlade at stille krav til de unge – men det er en misforståelse. Vi skal stille krav, men vi skal stille dem på en måde, der får de unge til at sige ja. Og det er vigtigt at være opmærksom på, hvad der er målet, siger afdelingsleder Vivian de Zoete, der også er intern Studio III-instruktør.

Morgenbakke på værelset

Som et konkret eksempel nævner hun en ung, der ikke ville stå op om morgenen og først kom ned i undervisningscentret, når alle værksteder var ved at lukke. Her var målet at få den unge op og i gang.

Men i stedet for fx at konfrontere den unge om morgenen, når han måske kun havde sovet en halv time og nægtede at stå ud af sengen, talte en medarbejder med ham om aftenen, hvor han var frisk. Hvordan var det, når han ikke var på Sølager? Hvordan kom han da op om morgenen?

Jo, så plejede den unge at stå stille og roligt op og gå rundt i underbukser, indtil han vågnede – men på Sølager var han nødt til at gå fuldt påklædt ud i fællesrummet for at få morgenmad, og han syntes, det var anstrengende at forholde sig til så mange mennesker.

– Og så foreslog vi, at han i en periode på 14 dage kunne få en morgenbakke ind på værelset, så han kunne spise morgenmad i enerum og vågne langsomt op. Det vakte lidt modstand blandt medarbejderne, der spurgte: Hvad er vi? Er vi tjenere eller hvad? Men alle gik med på at give ham morgenbakken, og da de 14 dage var gået, og han havde fået vendt sin døgnrytme, indvilgede han i at spise morgenmad sammen med de andre. Og siden har det ikke været et problem at få ham til at deltage i undervisningen. Så let går det selvfølgelig langt fra altid, men det væsentlige er tilgangen, hvor vi prøver at finde individuelle løsninger og undersøge, hvad der ligger bag, når de unge nægter noget, fortæller Vivian de Zoete.

Fysisk træning

Et andet element i arbejdet med at stille krav på en måde, der får de unge til at sige ja, handler om overleveringer. Medarbejderne på Sølager gør nu endnu mere ud af at overdrage informationer, så personalet i undervisningscentret eksempelvis ved, hvordan morgenen er forløbet – og derfor også ved, hvis en ung allerede har været frustreret, og der derfor ikke bør stilles så store krav netop den dag.

Ud over den teoretiske del indeholder Studio III også en praktisk, fysisk del, der bl.a. handler om en form for selvforsvar: Fysiske greb, som personalet kan bruge til at komme væk, hvis en ung fx tager fat i dem eller ligefrem tager kvælertag. Men i modsætning til almindelig selvforsvar, indebærer ingen af grebene, at den unge påføres smerte. Der er også en teknik til fastholdelse, hvor det ikke gør ondt på den unge, men hvor den unge om man så må sige ‘kører sig selv træt’. Personalet lærer også at bevæge sig rundt på den mest sikre måde, så man fx ikke kommer til at trænge sig selv op i en krog – ligesom man gennem rollespil træner et roligt kropssprog.

– Og når vi skal gennemføre den interne træning, vil vi lægge vægt på at træne dagligdags situationer i de rum, hvor vi færdes til hverdag, fortæller Denis Vrzogic.

Ved bladets deadline havde Sølager ikke en præcis statistik over antallet af fysiske magtanvendelser, men Vivian de Zote og Denis Vrzogic er helt sikre på, at der har været et kraftigt fald. 

Læs mere om Sølager på www.soelager.dk