Livskvalitet frem for udvikling
Udvikling skal måles på en helt anden skala, når det gælder borgere, der rammes af demens, siger socialpædagog i Landsbyen Sølund Anette Bech. Hendes erfaring er, at man skal sætte livskvalitet og nærvær i fokus. Og så skal man have viljen til at gå nye veje
Hvor er vi henne i dag?
Det spørgsmål stiller Anette Bech sig, når hun møder på arbejde i Landsbyen Sølund, hvor hun er socialpædagog i en boenhed for mennesker med udviklingshæmning, der også har demens. For billedet kan se helt anderledes ud i dag, end det gjorde i går.
– Man kan ikke sætte en dagsorden, der er den samme hver dag. Man kan heller ikke generalisere i forhold til, hvordan beboerne skal tilgås, for det er individuelt, hvordan de påvirkes af sygdommen, siger hun.
Nøgleordene for medarbejderne er derfor omstillingsparathed og opmærksomhed. Og ikke mindst opfindsomhed og viljen til at gå nye veje, når der skal findes erstatninger for det, der ikke længere fungerer.
– Vi er meget observerende og kigger nøje på den enkelte beboer. Vi støtter der, hvor behovet er,
og har fokus på det, de stadig mestrer, siger Anette Bech.
