Compassion: Et fundament af ro

Helge Christensen stod midt i en svær sag. Den familie, han skulle støtte, var slidt ned til sokkeholderne, og selv havde han ikke mere at give af.

Familiens dreng med autisme var misbrugs- og kriminalitetstruet, og resultaterne, som skulle komme ifølge handleplanen, udeblev.

Som socialpædagog i Center for Specialpædagogiske Børnetilbud (CSB) i Aarhus Kommune følte Helge Christensen, at han burde gøre mere. Men grænsen var nået.

– Jeg kunne ikke hjælpe mere, for der var ikke mere at komme efter. Da det gik op for mig, blev det et personligt nederlag for mig. Jeg følte ikke, at min indsats var tilfredsstillende. Og den erkendelse var megahård, fortæller han.

De sidste otte år er Helge Christensen som udgående socialpædagog kommet i hjem, hvor familier med børn, der bl.a. har autisme, er hårdt spændt for. Børnene er psykisk skrøbelige og har ofte haft mange nederlag i skolen. Overbelastninger og nederlag gennem lang tid har sat deres spor. Derfor har børnene brug for at tilegne sig styrke og selverkendelse, og det kræver autentiske voksne. 

En vej ind i egenomsorg

Men hvad gør man, når man som fagperson ikke føler, at man har mentalt overskud til at yde den indsats, man gerne vil? I Helge Christensens tilfælde valgte han at reagere på følelsen af utilstrækkelighed i sit pædagogiske virke ved at række ud til Marianne Andreasen, som er arbejdsmiljøkoordinator i CSB. Marianne Andreasen er uddannet mindfulnessinstruktør, og hun foreslog, at compassion kunne være en vej ud af frustrationerne og ind i egenomsorgen.

Compassion er en måde at reagere på i følelsesmæssige situationer – en metode til at kunne være med følelserne uden at tage dem på sig.

Dermed er compassion en metode til at forebygge omsorgstræthed – og det fik Helge Christensen hurtigt øjnene op for:

– Det lyder vildt, men compassion har været som en åbenbaring. Jeg har fået en selverkendelse i forhold til, at jeg ikke kan fikse alting, og jeg er blevet meget opmærksom på mine egne grænser. Jeg har i det hele taget et meget større fokus på egenomsorg nu, siger han.

Hjælp til selvregulering

Compassion lægger sig tæt op ad de teknikker, man bruger i mindfulness som eksempelvis rolig vejrtrækning. Men det centrale i compassion er, at man via træning og øvelser får yderligere redskaber til at aktivere det parasympatiske nervesystem. Det er den del af nervesystemet, der giver os ro og sænker stress. Forskningen viser da også, at compassion nedsætter risikoen for stress, omsorgstræthed og empatiudmattelse i de fag, hvor man beskæftiger sig med relationer og omsorg, fortæller en ekspert i metoden, Helle Lisle. Hun er speciallæge i psykiatri og har i mange år beskæftiget sig med compassion i sin egen klinik Heartbased Life.

– Mange har en idé om, at compassion er noget blødt og fluffy noget, hvor man bare skal gå rundt og være sød hele tiden. Men det er vigtigt at forstå, at compassion indeholder to sider. Den ene side er, at man øver sig i at være venlig, kærlig og bevidst nærværende. Den anden side er, at man står i sin styrke og sit mod og har en vilje til at tage ansvar, siger Helle Lisle, som beskriver compassion som en metode til at skærpe opmærksomheden på at finde ind til positive følelser, der giver velvære, og som hjernen forbinder med belønning. På den måde adskiller compassion sig fra empati, fordi empatifølelsen er relateret til hjernens smertecenter.

LÆS OGSÅ: Forstå teorien bag compassion

Ifølge Helle Lisle er formålet med compassion at skabe groundet-hed og autenticitet, der kommer indefra, så man får de bedste forudsætninger for at regulere sine følelser og agere hensigtsmæssigt.

Og compassion kan med fordel bruges i relationen til de borgere, man arbejder med som socialpædagog.

– Compassion hjælper en i pressede situationer, fordi man bliver bedre til at træffe bevidste valg, der er hensigtsmæssige. Når man kan regulere sin egen tilstand, smitter det af på borgeren, siger hun og tilføjer, at elementerne i compassion både består i at være bevidst om sin egen og andres smerte og udfordringer uden at vende sig væk fra det, der er svært, og at have et ønske om at forebygge den smerte gennem handlinger.

Mindfulness som fundament

Flere år før Helge Christensen og flere af hans kolleger blev introduceret til metoden compassion, har mindfulness været en naturlig del af arbejdslivet på CSB. Det ser man fx tydeligt på et af dagens første møder, hvor ledergruppen har samlet sig omkring bordet med kaffe på kanden og de hvide kopper stablet fint på en bakke.

Men ingen rækker ud efter kaffen. Og ingen snakker. Endnu. I stedet sidder alle mødedeltagere i ro med lukkede øjne – i fuld gang med den meditation, som arbejdsmiljøkoordinator Marianne Andreasen har indledt.

Hun forklarer efterfølgende, at rigtig mange møder som ledelsesmøder, personalemøder og arbejdsmiljømøder starter på den måde – med en guidet mindfulnessøvelse. Fordi det giver hjernen pause og nervesystemet ro, når man mærker sin krop og sit åndedræt.

– Forskning viser, at vi cirka halvdelen af vores vågne tid ikke er til stede i nuet, og at vi samtidig har et lavere niveau af tilfredshed og glæde, end hvis vi er opmærksomme og nærværende. Det giver ofte bekymrings- og kaostanker med risiko for overbelastning af vores systemer og deraf mistrivsel, siger hun med henvisning til en forskningsartikel om emnet: ’A wandering mind is an unhappy mind’.

Ikke spirituelt eller religiøst

Mindfulness er i dag en del af det organisatoriske fundament på CSB. Alle medarbejdere kommer på kursus i mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) ud fra tanken om, at det både styrker det gode arbejdsmiljø og medarbejdernes faglighed, fortæller centerchef Mikael Carlsen.

– MBSR støtter bl.a. vores socialpædagoger i at reflektere og træffe fagligt begrundede valg. I konfliktfyldte situationer er der et kort vindue, hvor du bevidst har mulighed for at vælge, hvordan du vil reagere. MBSR-træningen gør det vindue en lille smule større. Det forhindrer kontraproduktive automatreaktioner, siger han.

Mikael Carlsen understreger, at MBSR hverken er spirituelt eller religiøst. Det kan heller aldrig erstatte debriefinger efter voldsomme episoder. Men forskningen viser, at MBSR modvirker symptomer på angst, stress og depression. Og erfaringen blandt medarbejderne på CSB er, at mindfulness er med til at give øget nærvær og forbedret livskvalitet.

Helt konkret er antallet af sygedage, magtanvendelser, registreringer af vold og trusler og selvrapporteret stress faldet betydeligt, siden arbejdspladsen indførte MBSR for omkring 12 år siden.

Giver mod på faglighed

Det var ønsket om at bygge oven på de gode erfaringer med mindfulness, der sidste år fik arbejdspladsen til at gennemføre et compassion-kursus for 14 medarbejdere og ledere, fortæller Marianne Andreasen:

– Vi oplever, at compassion supplerer mindfulnesstræningen, og at vi har fået yderligere redskaber til at arbejde stressforebyggende og stresshåndterende. Vores medarbejdere har daglige opgaver med høje følelsesmæssige krav og stor grad af uforudsigelighed – og her kan metoden være med til at sikre mindre slidsom involvering i opgaverne for den enkelte, siger hun.

Både socialpædagog Helge Christensen og hans kollega Jeanette Ramberg kender godt følelsen af at stå i situationer, hvor tingene ikke går helt som planlagt i arbejdet som udgående socialpædagog:

– Når vi står i svære situationer, er der ikke lige en kollega til at supplere en. Det er et vilkår, men det er hårdt nogle gange, siger Jeanette Ramberg.

Men, fortsætter hun, så har undervisning i compassion og den senere implementering af metoden i dagligdagen skabt et fundament af ro og en robusthed, der ikke var der tidligere – og givet hende en bedre evne til at regulere sig selv til ro, et uundværligt værktøj i det pædagogiske arbejde.

– Jeg bliver nogle gange nødt til at sige nogle svære ting, når jeg vejleder mine familier, hvor jeg virkelig skal skære ind til benet. Det har jeg tidligere været enormt ængstelig omkring. Men med de her teknikker i rygsækken har jeg fået en helt anden ro, siger hun.

Understøtter arbejdsmiljø

Også Helge Christensen har oplevet, at han gennem compassion- teknikkerne er blevet bedre til ikke at overtænke opgaverne og gruble over alt det, der kan gå galt.

– Det er en robusthed, som bunder i, at jeg kender mine egne grænser. Jeg står sjældent i en situation, som jeg har svært ved at gå ind i, og jeg har en tiltro til, at det nok skal gå. Ellers må vi jo evaluere og prøve igen, siger han.

Med i compassion-kufferten kommer også erkendelsen af, at der er en grænse i det pædagogiske arbejde. På CSB har medarbejderne derfor ikke længere en forventning om, at de skal tage alle de unges problemer på sig og fikse alting. De er socialpædagoger, ikke mirakelmagere.

Men at indføre mindfulness og compassion i hverdagen på CSB har ikke altid været let – for flere kolleger var noget skeptiske over for metoderne. Jeanette Ramberg var en af dem, fortæller hun:

– Da jeg startede her, rynkede jeg da også på brynene over mindfulness. Man tænker, at det er sådan noget halleluja-frelst noget. Men når man først har fundet sin vej ind i det, så giver det bare noget fedt, siger hun og tilføjer, at så længe man er respektfuld over for, at MBSR og compassion er en del af kulturen, kan man bruge det i det omfang, man selv synes.

Selv bruger Jeanette Ramberg de teknikker, hun har lært på compassion-kurset, til at skabe nærvær og egenomsorg både på jobbet og hjemme. Hver dag skriver hun taknemmelighedsdagbog, og hun bruger en fysisk øvelse, ’Det beroligende anker’, hvor man lægger hånden over hjertet flere gange om dagen, fordi det har en beroligende effekt.

ØVELSE: Brug compassion-øvelsen 'Heart lock-in' til at mindske stress og øge overskuddet

CSB’s arbejde med teknikkerne vil fremover blive tilbudt til flere medarbejdere i organisationen, som derved får mulighed for at bruge metoderne til at understøtte deres faglighed.