Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Fra selvskade til smil

Fra at være selvskadende, grænseoverskridende og voldsom over for sine omgivelser, har 69-årige Kristian nu fået livskraften tilbage. En målrettet indsats med afsæt i den pædagogiske metode Marte Meo har bremset hans uhensigtsmæssige adfærd

Jens Nielsen / Foto: Robert Attermann / Red Star

04. jan 2019
WEB_SOC_Case_Herning_02.jpg
Fagligt fokus

Når man i dag ser 69-årige Kristian, er det svært at tro, at han for bare et par år siden havde en ofte grænseoverskridende og udadreagerende adfærd over for sine omgivelser. Med et meget lavt selvværd og et voldsomt selvhad var det svært for Kristian at udtrykke sine følelser. Det endte mange gange i selvskadende adfærd, hvor han fx begyndte at rive sine negle af, bøvsede og pruttede uhæmmet eller langede ud efter medarbejderne.

Men det er nu fortid. En målrettet indsats med afsæt i den pædagogiske metode Marte Meo har ændret den ældre mands liv. Hans adfærd med at gøre skade på sig selv er ophørt - og den uhensigtsmæssige opførsel er minimeret.