Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Dorthe Birkmose: Alle er i risiko for forråelse

Psykolog Dorthe Birkmose har selv oplevet forråelsen galvanisere sit sind. I dag er skammen over handlingerne og indsigten i, at forråelse er en naturlig overlevelsesstrategi, som kan bekæmpes, brændstoffet på hendes foredragsturné, forfatterskab og engagement som samfundsdebattør

Marie Dissing Sandahl / Foto: Michael Drost-Hansen

09. jan 2020
Dorthe-Birkmose-26.jpg
Fagligt fokus
'Mennesket oplever stærkere motivation af at være social og føle sig accepteret i et fællesskab end at handle i overensstemmelse med egen moral. Det er den vigtigste læresætning fra ondskabens psykologi: Mennesket er mere socialt end moralsk', siger psykolog Dorthe Birkmose om årsagerne til forråelse hos velfærdsmedarbejdere.

Velbehag. Forbavsende længe skabte forråelsen hos Dorthe Birkmose en følelse af velbehag. Det var dejligt at vende alt det svære udad og rette det mod en anden.