Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Det er ikke nok med mavefornemmelser

Etik og følelser hænger sammen. Følelsen er benzinen, der sætter en handling i gang, men vi skal ikke kun lade os styre af vore følelser – vi skal huske at tælle til 10, inden vi træffer en vigtig beslutning. Det gælder også i det socialpædagogiske arbejde, mener professor i etik

05. feb 2016

Der er så mange mærkelige ting, som kan påvirke vores moralske holdninger. Lugt er en af dem. I et forskningsprojekt fra USA skulle en gruppe studerende tage stilling til en række etiske spørgsmål. Fx om seksuelle forhold mellem fætre og kusiner bør være lovligt, og om et filmselskab bør udgive en kontroversiel film. De studerende skulle vurdere, om de mente, at disse handlinger var moralsk rigtige eller forkerte.

Den ene gruppe blev anbragt ved siden af en ildelugtende affaldscontainer og den anden i lugtfrie omgivelser. Forsøget afslørede, at de studerende ved siden af containeren var meget hårdere i deres vurderinger.

Eksemplet viser, at vores etiske vurderinger ofte beror på tilfældigheder, som vi normalt ikke vil mene skal betyde noget for, hvorfor vi mener, noget er rigtigt eller forkert, fortæller professor i etik Thomas Søbirk Petersen fra Roskilde Universitet.

Han har bistået Autismecenter Storstrøm med at gennemføre projekt Beslutningsprocesser (se artiklen ‘Er pædagogikken på plads, er etikken det også’) og har introduceret medarbejderne for den værktøjskasse, som de kan gribe ned i, når de skal sikre sig, at deres autismepædagogik udfolder sig i de rigtige rammer over for brugerne. 

Etik og følelser hænger sammen. Når vi har en etisk holdning til et eller andet, fx noget uretfærdigt i samfundet, er det ofte følelsen, der sætter os i gang, forklarer Thomas Søbirk Petersen.

– Det starter ofte med følelserne, og man får energi af at handle. Følelsen er benzinen, der skaber etiske holdninger. Men de fleste af os vil alligevel sige, at når vi skal træffe vigtige beslutninger, skal man ikke kun konsultere sine følelser.

Lære at tælle til 10

Vi bør ikke bare blindt have tillid til vore følelser, når vi skal handle. Det vil være en rigtig god ide at tælle til 10 og tænke sig om, før man fx træffer en vigtig beslutning, mener Thomas Søbirk Petersen

– Vi bør ikke blot stole på vores mavefornemmelser, fordi de ofte hviler på nogle tilfældigheder, som eksemplet med ubehagelig lugt viser. Vi har værdier – det kan fx være arbejdsmæssige værdier – som vi gerne vil have skal guide os i stedet for en tilfældig lugt.

Udover tilfældigheder hviler vores følelser ofte på fejl.

– Når vi tager en etisk beslutning om folks handlinger, kan den godt bygge på fejlinformationer, siger Thomas Søbirk Petersen og giver som eksempel, at man til en julefrokost på jobbet kan blive moralsk fordømmende, fordi ens umiddelbare holdning er, at det er forkert, at Svend, der er gift, kysser med Bente. Men man er måske fejlinformeret og ved ikke, at Svend er blevet skilt.

– Hvis man var bedre informeret omkring Svend og Bente, ville den moralske vurdering ændre sig.

Eksemplet er måske i den lettere ende, men Thomas Søbirk Petersen bruger det til at illustrere, at man ikke skal lade følelser eller fornemmelser være trumfen, når der skal træffes vigtige beslutninger.

– Vores moralske holdninger kan skifte meget i forhold til det miljø og den stemning, vi er i. Men ideelt set bør omgivelserne ikke spille en rolle.

Værktøjskassen i sving

Hvis man ikke kan stole på sine mavefornemmelser, og vores etiske beslutninger let kan påvirkes af forhold, som vi ikke mener bør spille en rolle for vores moralske vurderinger, hvad skal man så stille op?

Man skal anvende indholdet i den etiske værktøjskasse.

– Man skal koble hovedet sammen med sine mavefornemmelser og anvende værktøjskassen til at nå frem til den bedst mulige beslutning, siger Thomas Søbirk Petersen.

Værktøjskassen indeholder fire elementer, som skal være til stede, før en beslutning træffes. Sådan er det ideelt set, men nogle gange sker tingene bare så hurtigt – fx når en beboer smider tøjet midt på gaden blandt forbipasserende og sætter sig for at have afføring – at medarbejderne bliver nødt til at reagere med det samme uden først at gå gennem værktøjskassens fire elementer. Men efterfølgende kan man bruge værktøjskassen til at vurdere situationen og forsøge at opstille handlinger, der måske kan modvirke, at situationen opstår igen.

Første element i værktøjskassen er ‘begrundelseskravet’, som betyder, at man skal begrunde, hvorfor man handlede, som man gjorde, eller hvorfor man mener, som man gør. Det er ikke nok at sige: ‘Jeg stoppede ham, da han satte sig for at have afføring’. Man skal begrunde, hvorfor, man gjorde det. Var det, fordi han fx generede nogen? Var det pinligt for omgivelserne? Var det for at beskytte ham? Hvorfor tvang medarbejderen beboeren til at tage tøj på?

– Begrundelseskravet er vigtigt, fordi moralske handlinger netop handler om, hvordan man bør behandle andre mennesker. Begrundelseskravet er en måde at prøve at systematisere, hvorfor man gør, som man gør.

Andet element i værktøjskassen er kravet om ‘saglig empiri’.

Vores etiske holdninger skal bygge på den bedst mulige empiri, det vil sige sand videnskabelig viden, forklarer Thomas Søbirk Petersen. 

– Hvis fx en person har den etiske holdning, at man aldrig bør bruge tvang inden for det socialpædagogiske område, fordi det skader brugeren, så kan vi udfordre dette ved at pege på forskning eller observationer, der viser, at tvang ikke altid skader brugeren. 

Klarhed og moralsk relevans

Tredje element i værktøjskassen handler om ‘klare begreber’. Der skal være en klar forståelse af begreberne. Hvad mener man fx med, at man altid skal respektere brugernes ønsker? Hvis der fx er en medarbejder, der mener: ‘Vi bør altid respektere et menneskes valg, da et menneske altid bedst ved, hvad der er godt for ham eller hende’. Er det så et udsagn, som altid gælder? Hvis brugeren fx ønsker at have afføring midt på gaden, skal man så respektere det?

De begreber, som medarbejderne anvender i begrundelsen for deres holdninger, skal være så veldefinerede som muligt.

– Hvis man fx har en etisk ambition om at få minimeret brugen af tvang over for brugerne, så er det vigtigt at få afklaret, hvad man mener med ordet ‘tvang’ og hvad andre, fx jurister, forstår ved samme ord.

Fjerde og sidste element i værktøjskassen handler om at ‘undgå dobbeltmoral’.

– Ens moral skal hænge sammen, sådan at det, man mener på et område, også gælder på andre.

At beboer A godt må gå ind til byen, mens beboer B ikke må, fordi han er rødhåret, er nok ikke en særlig god moralsk begrundelse. 

– Man skal pege på en moralsk relevant forskel, når man vurderer to ens handlinger forskelligt.

Hold dig i god form

Værktøjskassen indeholder ikke nyt i forhold til det arbejde, man allerede yder på Autismecenter Storstrøm, men den er med til at lægge en ramme og en struktur for, hvordan autismepædagogikken kan udfolde sig. Men værktøjskassen skal holdes ved lige. 

– Det er lidt en træningssag at anvende de her værktøjer. Hvis man gerne vil prøve at forbedre de beslutninger, som bliver truffet i den socialpædagogiske praksis, skal man gøre et systematisk arbejde for at finde ud af, hvad den bedste handling er. Det er en løbende proces, fordi der hele tiden opstår nye situationer, og nye medarbejdere bliver ansat, siger Thomas Søbirk Petersen og understreger samtidig, at man ikke skal bruge værktøjskassen til at slå hinanden i hovedet med.

– Vi skal bruge den til at blive klogere og få frem i lyset, hvorfor vi gør som vi gør. Selvfølgelig er den lidt tidskrævende, men hvis værktøjskassen
har den effekt, at der er rum til at diskutere mere systematisk, så tjener den sig hjem igen både i forhold til brugerne og personalet.