Kunstig intelligens er for alle – også socialpædagoger

Er du mellem 40 og 50 år, kan du måske huske de ældre generationers reaktion på computerens indtog i 90’erne. Det var lidt, som når en nybagt forælder får smidt et spædbarn i hænderne for første gang og tænker ’hvad gør jeg? Hvad betyder alle de lyde? Og hvor trykker jeg for at stoppe det?’

Mens børn og unge på rekordtid lærte sig selv at manøvrere i Windows, downloade filer fra internettet og bruge alt+tab til lynhurtigt at skifte skærmbillede fra computerspillet til skriveprogrammet, når en voksen gik forbi, måtte de lidt ældre fagpersoner konstatere, at rollerne var byttet om. Når det gjaldt EDB (som det hed dengang), var eleverne blevet lærerne og omvendt.

LÆS OGSÅ: 6 ord, du skal kende, når du arbejder med kunstig intelligens

Se det som et læringsprojekt

30 år senere står vi med en lignende udfordring. For få år siden var kunstig intelligens noget, de fleste kun kendte fra science fiction. Men nu er AI her – og også blandt unge og voksne på socialområdet er kunstig intelligens ved at snige sig ind i mange arbejdsprocesser.  Derfor er social­pædagoger og andre, der arbejder med mennesker, nødt til at sætte sig ind i det, mener lektor på IT-Universitetet Ida Schrøder.

– I stedet for at tænke ‘shit, vi ved ikke en skid om det’, så gå til det som et læringsprojekt. Hvis man ikke aner, hvad de unge laver med chatbots, kan man dykke ned i det sammen med dem og lære af det i fællesskab, lyder det fra forskeren, der har brugt fire år på at undersøge udviklingen og brugen af algoritmer i den offentlige sektor i forskningsprojektet Algoritmer, Data og Demokrati.

– Socialpædagogerne kan fx bruge AI-teknologier som et fælles tredje i relationsarbejdet med borgerne, siger hun.

AI kan beskytte

Socialpædagog Kasper Lorentzen, som har arbejdet med velfærdsteknologi i 25 år, er enig.

Ud over sit socialpædagogiske arbejde underviser han i brugen af kunstig intelligens, og ligesom Ida Schrøder mener han, at det er et vilkår i socialpædagogers arbejde. Derfor opfordrer han sine fagfæller til at kaste sig ud i det.

– Bare gå i gang. Begynd med noget helt ufarligt – bed fx ChatGPT om at skrive en joke, rette en tekst igennem for stavefejl eller lave en konfirmationssang for at lære den at kende, siger han og fortæller, hvordan han selv bruger kunstig intelligens aktivt i sit arbejde med unge på Autismecenter Guldborgsund.

LÆS OGSÅ: AI er blevet Marias trofaste følgesvend i hendes arbejde som TR

– Jeg bruger det til at forberede mig, når jeg skal tale med en borger med særinteresser. Så kan jeg hurtigt få en liste med de ti vigtigste ting og bruge det til at skabe en relation. Men det sjoveste er at bruge det sammen med borgerne. Jeg arbejder fx med en ung pige, der er meget selektivt spisende og har en PDA-profil (ekstrem kravundgående adfærd, red.). Sammen har vi bedt ChatGPT, som hun bruger i forvejen, om 100 retter med de ingredienser, hun godt kan lide, siger han.

Relationen er det vigtigste

Selvom det er sjovt, er Kasper Lorentzen opmærksom på kun at inddrage kunstig intelligens, når det understøtter hans socialpædagogiske arbejde – som når han bruger det til at beskytte sin egen relation til borgerne. Fx spurgte han sammen med pigen ChatGPT, om det er sundt udelukkende at spise slik. Da den svarede, at det er en dårlig idé, accepterede hun det, mens hun formentlig var blevet vred, hvis han selv havde sagt det.

– På den måde bliver byrden løftet af mine skuldre, så det ikke går ud over vores relation, siger han.

LÆS OGSÅ: Et forsøg med bamserobotter fik socialpædagoger til at acceptere AI

Giver noget til borgerens identitet

Kasper Lorentzen er altid gået eksperimenterende til værks som socialpædagog. Derfor bruger han også kunstig intelligens til ting, der nok vil være fremmed for eller måske provokere mange – fx at hjælpe borgere med at oprette en avatar (en digital figur) til at chatte med gennem Virtual Reality eller lave AI-genereret musik.

– Forleden fik vi Suno (et program, der laver musik gennem kunstig intelligens, red.) til at lave en sang, der handlede om en af borgernes egne interesseområder. Det giver noget til hendes identitet, og hun blev meget glad af at høre sin egen sang. Det hjælper hende også med syntaksforståelse (evnen til at forstå betydningen af ordrækkefølgen i en sætning, red.), og det har et sensorisk aspekt med melodi og rytme. Vi husker bedre, når noget bliver sunget, siger han.

Problem – eller løsningen?

Spørgsmålet er altså ikke, om man som socialpædagog skal bruge kunstig intelligens, men hvordan man gør det. Her er det som fagperson afgørende at se AI som en teknologi som alle andre og ikke en selvstændig aktør, mener lektor Ida Schrøder.

Mens dommedagsscenarier med dræberrobotter, Big Brother-overvågning og maskinens totale dominans over mennesket stadig slynges rundt i debatten om AI, ligger udfordringerne for socialpædagoger et helt andet sted, vurderer hun.

– Når det gælder socialpædagogisk arbejde og relationen mellem menneske og teknologi, skal vi huske, at teknologien ikke er 100 pct. prædefineret, uanset om det er et sagssystem eller en chatbot, siger hun. Fordi teknologien formes af dem, der bruger den – og deres intention og rolle – har man som fagperson en stor betydning i forhold til at sætte retning og forme, hvordan kunstig intelligens skal udvikle sig.

LÆS OGSÅ: Hvordan kan vi bruge kunstig intelligens i pædagogisk arbejde? 

Afhænger af situationen

Og, lyder det fra Ida Schrøder, her dækker AI over mange forskellige ting:

– Hvis man bruger en skala, der går fra ‘kæmpe problem’ til ‘løsningen på alting’, bliver det tydeligt, at vurderingen af det enkelte AI-redskab afhænger totalt af relationen og situationen, redskabet indgår i.

På den ene side, siger Ida Schrøder, skaber nogle programmer baseret på kunstig intelligens massive problemer for blandt andre de teenagere, der bliver afhængige og oplever en forskydning af virkeligheden. På den anden side bruger andre kunstig intelligens som behandling i form af fx terapi.

Fokus på praksis

Den dobbelthed genkender forbundskasserer i Socialpædagogerne Tina Lai Holmgaard. Som medlem af forretningsudvalget i Socialpædagogerne har hun det politiske ansvar for bl.a. AI på socialområdet – og fra medlemmerne hører hun både om udfordringer og muligheder ved kunstig intelligens.

– Et fagligt dilemma ser vi fx på autismeområdet, hvor AI af nogle kan opleves som ægte relationer – hvor AI er med til at forebygge ensomhed, omend relationerne er kunstigt skabt. Jeg er derfor meget optaget af, hvordan vi fagligt forholder os til det univers. Hvad kræver det af den socialpædagogiske praksis? Og er der faldgruber, vi skal være fagligt opmærksom på? siger hun.

Kan udfordre lederne

Selvom Tina Lai Holmgaard som udgangspunkt ser på kunstig intelligens med optimisme, peger hun som tidligere leder og ansvarlig for lederområdet i Socialpædagogerne også på et par bekymringer ved teknologien.

– Det er min oplevelse, at vi generelt mangler et sprog for kunstig intelligens på vores område, og det gælder både ledere og medarbejdere. Det kan gøre det vanskeligt at sætte rammerne for brugen af AI – og risikoen er utilsigtede konsekvenser. Fx oplever nogle ledere medarbejdere, der løber hurtigt med kunstig intelligens, fordi det optager dem – og det kan udfordre lederne i forhold til at sætte de nødvendige rammer, hvis de ikke selv har et sprog for og et overblik over området.

Vi skal huske faldgruberne

Hun påpeger derfor, at socialpædagoger – ligesom alle andre, der arbejder med mennesker – 
altid bør være bevidste om faldgruberne ved AI, fx i forhold til at man aldrig må gengive personfølsomme oplysninger.

En anden udfordring er ifølge Tina Lai Holmgaard den måde, de store AI-sprogmodeller er bygget op på:

– Man skal være opmærksom, når man prompter, fordi kunstig intelligens ligesom mennesker har forforståelser. Hvis man fx beder om at få et billede af en rengøringsassistent, vil det ofte være et billede af en kvinde. Og prompter man en succesfuld økonom, vil der ofte komme et billede af en mand. Så en vigtig pointe i forhold til at anvende AI er også vores opmærksomhed på ligestilling, siger hun.

Elefanten i rummet

Og nu kommer vi så til den helt store AI-genererede elefant i rummet, når det handler om kunstig intelligens på arbejdsmarkedet: Kan kunstig intelligens erstatte socialpædagoger?

– AI kan i bedste fald optimere og effektivisere skriftlige arbejdsgange, men det kan aldrig erstatte faglighed, siger Tina Lai Holmgaard og bakkes op af lektor Ida Schrøder.

– Mennesker skal være subjektive, kreative og kunne reagere på meget subtile ting. Det pædagogiske arbejde er noget af det fineste relationelle arbejde, vi har. Og kunstig intelligens skal holde sig langt væk her, siger hun.

LÆS OGSÅ: Mit faglige fokus: Jeg bygger bro over kommunikationskløften

Kunstig intelligens i fremtiden

Kasper Lorentzen ser heller ikke AI som en trussel mod socialpædagogernes job, men tror dog, at kunstig intelligens kommer til at spille en større og mere gennemgribende rolle i fremtiden – også i den konkrete interaktion med borgerne, hvor den kan finde mønstre og afvigelser i adfærd.

– Vi skal ikke have AI til at erstatte noget som helst. Men jeg tror, vi kommer til at bruge det til fx at optage samtaler med borgerne og understøtte os fagligt ved at analysere både det, der bliver sagt, intonationen, og hvad der sker mellem borgeren og socialpædagogen. Fx kan man forestille sig, at den opfanger, når borgeren tøver, fordi jeg måske presser for meget på. Så kan jeg lære af det og bruge det i min næste samtale med borgeren, siger han og understreger, at det kræver en AI-model i et lukket system, der ikke sender oplysninger videre.

Så selvom enkelte faggrupper nok føler sig både åndet i nakken og overhalet af kunstig intelligens, kan socialpædagoger sove trygt i forvisning om, at maskiner ikke overtager deres arbejde – ligesom computeren heller ikke gjorde det i 90’erne.