Low Arousal
Bo Hejlskov Elvén: Sådan arbejder du med Low arousal
Vil du arbejde med den socialpædagogiske metode Low arousal? Så er der en række grundlæggende principper, menneskesyn og faglige forudsætninger, du skal have på plads. Her får du neuropsykolog Bo Hejlskov Elvéns guide til at forstå Low arousal
13. januar 2026
Forfattere: Mie Brandstrup og Emil Anthonsen-Rahbek
Low Arousal er en pædagogisk metode, der kan mindske konflikter og skabe mere trygge relationer. Men metoden kræver mere end teknikker og konkrete greb. Den forudsætter et bestemt menneskesyn, en tydelig fælles faglig retning og et miljø, hvor krav og forventninger kan justeres fleksibelt.
- Det handler om ikke at provokere, ikke at stille et ultimatum, men altid sørge for, at der er en udvej. Og så handler det om at arbejde ud fra en respekt for de mennesker, vi arbejder med', fortæller Bo Hejlskov Elvén i Socialpædagogernes podcast om Low arousal.
Bo Hejlskov Elvén er neuropsykolog, underviser og forsker og har i mange år arbejdet med håndtering af problemsituationer i socialpædagogisk arbejde og forebyggelse af vold.
Rogivende pædagogik
Inden du begynder at arbejde med Low Arousal, er det afgørende at forstå de grundlæggende værdier og overveje, om din praksis og dit team er klar til at arbejde konsekvent ud fra dem.
Low Arousal kaldes også 'rogivende pædagogik'. Metoden har fokus på at forhindre og forebygge konflikter ved at give selvkontrol og mindske krav og forventninger. Her giver Bo Hejlskov Elvén dig de tre vigtigste ting, du skal vide, før du går i gang.
LÆS MERE: Bo Hejlskov: Socialpædagoger giver forudsætningerne for, at mennesker kan lykkes
Det rette menneskesyn
I arbejdet med Low Arousal står to fundamentalt forskellige menneskesyn ofte over for hinanden.
Det ene tager udgangspunkt i idéen om, at mennesker som udgangspunkt gør deres bedste – også når adfærden virker udfordrende. Her forstås problemadfærd ikke som et udtryk for modvilje, men som et tegn på, at kravene overstiger personens aktuelle kapacitet, og at rammerne derfor må tilpasses.
Det andet menneskesyn hviler på en mere traditionel lydighedstænkning, hvor adfærd primært ses som et spørgsmål om vilje og disciplin, og hvor uønsket adfærd forstås som noget, der skal kontrolleres eller korrigeres.
Low Arousal tager tydeligt afstand fra denne sidste tilgang og bygger i stedet på respekt, deeskalering og en grundlæggende tro på, at mennesker opfører sig ordentligt, hvis de kan – og at det derfor er fagpersonens ansvar at skabe de betingelser, der gør det muligt.
– Mennesker opfører sig ordentligt, hvis de kan, siger Bo Hejlskov Elvén.
Hvis man tænker på den måde, får man et livssyn, hvor mennesker som udgangspunkt gør deres bedste. Det betyder også, at når såkaldt problemadfærd opstår, så må vi se på rammerne og de pædagogiske metoder.
LÆS MERE: Hjernen bag Low arousal: Her er de 4 hjørnesten i metoden, du skal kende
Hav det rigtige niveau af krav og forventninger
Hvis et menneske fx ikke er i stand til at sidde stille og spise sammen med andre, må vi lade være med at blive ved med at have en forventning om, at det er muligt.
Vi skal også huske på, at stressfølsomhed skifter over tid, og det er vigtigt, at vi som fagpersoner sørger for at justere vores krav og forventninger, så de passer til den situation, borgeren befinder sig i.
Håndter, evaluer, og forandr
Kig på de svære situationer fase for fase. På den måde får man en systematisk tilgang til konfliktsituationer:
- Hvad var årsagen til, at situationen opstod, og hvor stillede vi som fagpersoner for høje krav?
- Hvordan agerede du selv i situationen?
- Forsøgte du at aflede, og hvordan var dit kropssprog og stemmeleje?
- Fik du hjulpet borgeren tilbage i selvkontrol?
- Og vigtigst af alt: hvad kan I som fagpersoner gøre for at sikre, at situationen ikke opstår igen.
LÆS MERE: Vil du være god til Low arousal? Så skal du mestre de her 6 mikrofærdigheder
Tre grundlæggende principper i Low Arousal
Ansvarsprincippet:
"Den, der tager ansvar, kan påvirke"
Hvis vi tror, at mennesker som udgangspunkt gør deres bedste, må vi som fagpersoner tage ansvar for at påvirke de mennesker, vi arbejder med. Ellers øger vi risikoen for konflikter, vold og magtanvendelser. I stedet for at se på en borger som udadreagerende, må vi i stedet tænke på, at det er en borger, der har svært ved at styre sin arousal. Det kan vi hjælpe med at ændre på gennem rammer, struktur og pædagogiske værktøjer.
Kontrolprincippet:
"Den, der har kontrol over sig selv, kan samarbejde"
Hvis et menneske mister kontrol over sig selv og sine handlemønstre i en svær situation, opstår der uhensigtsmæssig adfærd. Så hvis en konfliktsituation er ved at opstå, må man som fagperson hjælpe borgeren til at genvinde kontrollen for eksempel gennem afledning.
Princippet om affektsmitte:
"Mennesker smitter hinanden med følelser og stemninger"
Det gør sig særligt gældende for de mennesker, vi arbejder med i socialpædagogikken. Derfor gælder det om at have en pædagogisk hverdag, hvor man er så rolig og afdæmpet som muligt.