Low arousal
Vil du være god til Low arousal? Så skal du mestre de her 6 mikrofærdigheder
En del af Low arousal-tilgangen handler om, hvordan du håndterer konflikter. Så hvordan gør du helt konkret? Det kræver 6 såkaldte ’mikrofærdigheder’, siger Low arousal-grundlægger Andy McDonnell. Se, om du allerede mestrer dem
2. september 2025
Forfatter: Frederikke Halling Hastrup
Spørger du manden bag Low arousal-tilgangen, psykolog og professor Andy McDonnell, hvad Low arousal egentlig er, så vil han svare, at det nærmere er en filosofi end en metode, hvor man ser mennesket frem for adfærden:
– Det er en måde at være sammen med mennesker på, hvor man bevarer roen og regulerer sig selv for at hjælpe dem med at føle sig trygge og sikre. En tilgang til at håndtere svære situationer, hvor vi ændrer vores egen adfærd og holder os rolige og afbalancerede, siger han i Socialpædagogernes podcast ’Kort fortalt: Low arousal i konfliksituationer’.
Men hvordan ser den filosofi ud i hverdagen? Hvad gør du helt konkret, når du som socialpædagog møder et menneske, der er presset, stresset og måske udadreagerende?
Det handler om at kunne regulere sig selv, før man forsøger at regulere andre, forklarer McDonnell. Og hvis man vil sænke arousal-niveauet kræver det, at man er bevidst om det, han kalder ’mikrofærdigheder’.
Små ting gør en stor forskel
Mikrofærdigheder kan oversættes til små kropslige og kommunikative handlinger, du udviser i en presset situation – og som altså enten kan være med til at eskalere eller deeskalere situationen.
Her er vi altså nede i de helt små detaljer, som fx er, hvordan du står, hvordan du trækker vejret, og hvordan du taler.
LÆS OGSÅ: Hjernen bag Low arousal: Her er de 4 hjørnesten i tilgangen, du skal kende
Andy McDonnell fremhæver seks mikrofærdigheder, som du skal være opmærksom på – og træne. For jo større bevidsthed, du har om din egen adfærd, dine mikrofærdigheder og hvordan de påvirker andre, jo bedre er du også i stand til at ændre dem og møde konflikter med ro.
Her kommer de seks mikrofærdigheder – kender du dem alle?
Ikke-truende kropsholdning
Din fysiske position i rummet påvirker, hvordan den anden person opfatter dig. Som voksen virker det derfor afvæbnende at sætte sig ned og være i øjenhøjde med et barn. Og at sætte sig ned vil ofte være den mest ikke-truende position, når den anden er i affekt, siger McDonnell.
Rolig vejrtrækning
Mange glemmer at trække vejret i konfliktsituationer og spænder op i kroppen. Men ved at trække vejret roligt og dybt, aktiverer du vagusnerven, som hjælper med at skabe ro i dit nervesystem. Når først du trækker vejret roligt, har du mulighed for at smitte den anden med ro.
LÆS OGSÅ: Fra stress til ro: Sådan bruger du vagusnerven til at få balance i nervesystemet
Rolig stemmeføring – og få ord
– Hæv aldrig stemmen. Hvorfor råbe til en, der allerede er presset? Mange tror, man skal overdøve folk, men det gør situationen værre, siger Andy McDonnell.
Vær derfor bevidst om den tone, du taler i – og den volumen, du taler med. Og brug få ord.
Undgå også at stille for mange spørgsmål, da de kan opfattes som et krav – som noget, du afkræver et svar på. Mennesker i affekt kan simpelthen ikke bearbejde selv velmenende spørgsmål, og din opgave er at sænke kravene i situationen.
Afslappet kropssprog
Kommer du til at knytte hænderne, eller bide tænderne hårdt sammen, når du bliver anspændt? Eller peger du med fingeren, når du skal understrege en pointe?
Tænk over de små ting, du kommer til at gøre ubevidst, men som for andre måske kan signalere noget farligt. Åbne håndflader er fx afvæbnende ift. knyttede næver. Slå også blikket ned og undgå at stirre på den anden.
Giv plads
Hvis det er muligt, så bevæg dig lidt væk – men gør det i et langsomt tempo, så du viser, at du bevarer roen. For er man i affekt, har man brug for plads, hvis ikke arousalniveauet skal stige yderligere, fortæller Andy McDonnell:
– Jo tættere du står på en person, der er ved at bryde sammen eller er i nød, jo mere aktiveres amygdala i deres hjerne, og de går i kamp-eller-flugt-tilstand.
Se personen – ikke adfærden
Og så er vi tilbage, hvor vi startede.
For hvis Andy McDonnell kun måtte give ét råd til socialpædagoger om Low arousal-tilgangen, så ville det være: ’Se personen, ikke adfærden’. For adfærden opstår, fordi folk er i nød, siger han:
– Mind dig selv om, at personen er i nød – og du behøver ikke vide hvorfor. De skal bare forstå, at de skal føle sig trygge med dig.
