Kronik
Nyuddannede udfordrer omsorgsbegrebet: Omsorg kræver faglighed – ikke kun god vilje
Som pædagogstuderende er vi blevet opmærksomme på, at omsorg er et begreb, der snakkes rigtig meget om. Men vi savner en definition for at sikre, at det ikke er op til den enkelte selv at definere begrebet, skriver de to nyuddannede socialpædagoger Mie og Amanda i denne kronik
14. august 2025
Forfatter: Mie Lisbjerg Krabbe Nielsen & Amanda Tornhøj Johansen
Foto: Privat
Hvad vil det egentlig sige at yde omsorg i pædagogisk praksis? Og hvad er omsorg egentlig? Som nyuddannede socialpædagoger vil vi gerne udfordre det slørede omsorgsbegreb – og introducerer derfor fire konkrete omsorgsformer. Målet er, at disse fire bud vil åbne op for både faglig refleksion og debat om, hvordan vi taler om og praktiserer omsorg i det socialpædagogiske felt – og derigennem styrker fagligheden.
Da vi startede på vores bachelorprojekt, troede vi, at vi nogenlunde vidste, hvad omsorg var. Det gør man jo – ikke? Omsorg handler om at passe på, vise nærvær og støtte.
Men jo dybere vi dykkede ned i praksis, og jo flere samtaler vi havde med medarbejdere og unge beboere på et opholdssted, desto tydeligere blev det for os, at omsorg ikke bare er én tanke og handling. Omsorg er derimod noget, der indebærer mange refleksioner.
Overladt til den enkelte at vurdere
Den daglige omsorg er rammen for pædagogisk praksis. Men i studietiden lærer vi intet om, hvad omsorg faktisk er, og hvad det indebærer. Det er derimod overladt til den enkelte fagperson at vurdere.
Og her opstår i vores optik et problem: For uden en fælles faglig forståelse af omsorg risikerer vi, at praksis bliver uensartet og ufaglig, hvor pædagoger famler efter en begrebsforståelse. Der skal naturligvis være plads til forskellige nuancer af det praktiske arbejde med omsorgen – men det skal være med en fælles omsorgsforståelse i fokus.
Vi har derfor forsøgt at åbne op for, at omsorgsbegrebet redefineres, samtidig med at vi ønsker, at snakken præger sig hen på flere omsorgsformer. Vores bud på fire konkrete omsorgsformer er derfor: taktfuld-, relationel-, emotionel- og praktisk omsorg.
De fire omsorgsformer:
1. Taktfuld omsorg
Taktfuld omsorg handler om faglig dømmekraft. Om at vide, hvornår man bør handle – og hvornår man bør lade være. Det kræver refleksion og faglighed at navigere i gråzonerne mellem støtte og magtanvendelse.
Relationel omsorg
Relationel omsorg handler om forbindelsen mellem mennesker. Når den professionelle relation er præget af nysgerrighed, respekt og nærvær, oplever de unge, vi arbejder med og for, at blive set og hørt – og det styrker både trivsel og udvikling.
Emotionel omsorg
Emotionel omsorg handler om at kunne rumme og forstå følelser – både de unges, ens egne og kollegernes følelser. Mange af de unge kan have svært ved at sætte ord på deres indre liv. Hvis vi som socialpædagoger kan hjælpe dem med at forstå og regulere deres følelser, skaber vi fundament for stabilitet og selvforståelse.
Praktisk omsorg
Praktisk omsorg er alt det, der gør hverdagen mulig – fra madlavning til morgenrutiner og ansvar for dyr og pligter. Men det er mere end rutine: det er hjælp til selvhjælp. Når unge oplever at mestre praktiske opgaver, vokser deres selvstændighed og selvtillid.
Med fagligheden i fokus
I praksis har vi netop oplevet og observeret, at personalet på opholdsstedet yder ovenstående former for omsorg – men det sker uden en bevidst om det, selv hvis de bliver spurgt ind til det. Det blev derfor klart for os, at der var behov for at skabe en bevidsthed om begrebet omsorg for at sikre, at fagligheden kom i fokus og blev en prioriteret del af hverdagen.
Her vil vi også understrege, hvor vigtigt det er at være opmærksom på omsorg for såvel ens egen person som ens kolleger. Vi skal passe på os selv og hinanden, for at vi kan passe på de mennesker vi arbejder med og give dem den omsorg, de fortjener.
LÆS OGSÅ: Den bedste kur mod omsorgstræthed er omsorg
Vores bud på et fælles fagligt sprog
Vi anerkender, at de fire omsorgsbegreber ikke er hele svaret – men det er vores bud på, hvordan man kan skabe et fælles fagligt sprog. Hvis ikke vi taler om omsorgens faglighed, risikerer vi at overlade den til mavefornemmelser og personlige grænser.
Omsorg er altså ikke bare en varm følelse – det er et fagligt begreb. Og det fortjener en faglig samtale. Vi håber, at vores fire omsorgsbegreber kan være en begyndelse på denne samtale. For omsorg er ikke bare noget, vi gør. Det er noget, vi må forstå – sammen.