Impostor-fænomen
Føler du dig som en bedrager på jobbet? Sådan håndterer du impostor-følelser som socialpædagog
Du ved, du gør en forskel — men alligevel sniger tvivlen sig ind. "Er jeg egentlig god nok?" Hvis du genkender tanken, er du ikke alene. Socialpædagoger kan også kæmpe med impostor-følelser — og det kan have store konsekvenser for både trivsel og arbejdsglæde. Men der findes veje ud af den indre usikkerhed
11. august 2025
Forfatter: Emil Anthonsen-Rahbek
Illustrator: Solveig Agerbak
At være socialpædagog indebærer ofte, at man har et arbejde med høje følelsesmæssige krav og stort menneskeligt ansvar. Og netop disse faktorer betyder ifølge psykolog og impostor-ekspert Lise August, at netop socialpædagoger ofte rammes af impostor-fænomenet:
– Når man arbejder med mennesker, vil man ofte gøre det så godt som muligt. Men det er en opgave, der ikke har nogen slutning, og derfor kan man som socialpædagog let komme til at føle, at man aldrig gør nok, forklarer hun.
Hvad er impostor-fænomenet?
Impostor-fænomenet er en måde at se sig selv og virkeligheden på, hvor man konstant føler sig utilstrækkelig – også selvom der er tydelige beviser på ens kompetencer. Det starter typisk i mødet med en præstationskrævende opgave. Tankerne kører i ring: 'Det kan jeg ikke klare' – efterfulgt af en intern kravspiral: 'Jeg må ikke begå fejl. Jeg skal være den bedste. Jeg må ikke bede om hjælp.'
Resultatet? En stressrespons, hvor fremtiden føles som en trussel – og hvor man enten overforbereder sig eller trækker sig følelsesmæssigt fra opgaven.
– Det er en form for negativ mental ydmyghed, som bliver selvforstærkende, siger Lise August.
Det triste paradoks er, at det ofte er de mest kompetente og empatiske medarbejdere, der rammes:
– Det er medarbejdere, som har store relationelle evner, men som stiller urealistisk høje krav til sig selv – og det kan blive en meget hård cocktail, siger Lise August.
LÆS OGSÅ: Tvivler du på dine egne evner? Lær impostor-fænomenet at kende her
Impostor-fænomenet i dit fagblad
I det seneste nummer af Socialpædagogen sætter vi fokus på impostor-fænomenet. Læs bl.a. om to socialpædagoger, der er ramt af fænomentet - og få ekspeternes forklaring på den psykologiske tilstand.
5 gode råd mod impostor-tankerne
Heldigvis er der nogle håndgribelige råd til, hvordan man kan komme den vedvarende tvivl til livs. Læs guiden og få Lise Augusts råd til, hvordan du slipper af med impostor-tankerne:
Stop sammenligningen
Det er menneskeligt at spejle sig i sine kolleger – men ofte er billedet skævt.
– Mange har et positivt filter, når de ser på deres kolleger, men et tilsvarende negativt filter, når de ser på sig selv. Det giver en skæv virkelighed, hvor man undervurderer sig selv fagligt, forklarer Lise August.
- Øv dig i at identificere, når du sammenligner dig selv – og mind dig selv om, at du ser dine kolleger udefra, men dig selv indefra.
Lær at tage imod anerkendelse
Når dine egne indre krav er urealistisk høje, kan det være svært at tage andres ros alvorligt.
– Hvis du lykkes med en opgave, er det måske 'kun fordi du overforberedte dig.' Og hvis du laver en fejl, er det 'fordi du ikke gjorde nok.' Du kan ikke vinde, siger Lise August.
- Start i det små: Sig 'tak' næste gang, du får ros. Prøv at mærke, hvordan det føles i kroppen – og spørg dig selv: Stemmer mine følelser med det, andre faktisk siger om mig?
Før en logbog over dine fejl og succeser
Vi husker fejl tydeligere end succeser – det er en kognitiv tendens. Derfor er det vigtigt at skabe et mere retvisende billede.
– Du kan træne din hjerne til at reagere konstruktivt på fejl, men det kræver øvelse, siger Lise August.
- Lav en enkel liste over konkrete ting, du lykkes med — og hvad du har lært, når noget gik galt. Det skaber en realistisk følelse af faglig udvikling.
LÆS OGSÅ: Sådan kan metoden compassion være en vej til at undgå stress og empatiudmattelse
Afslør din indre bedrager
En effektiv øvelse er at forestille dig, at din indre impostor-stemme er en ven, du taler med.
– Forestil dig, at du får stor ros og ringer til en ven, som siger: 'Det fortjener du ikke — det kunne alle gøre.' Det er ikke en særlig god ven. Og sådan skal du heller ikke tale til dig selv, siger Lise August.
- Øv dig i at blive bevidst om din indre stemme. Når du bliver bevidst om stemmens urimelighed, bliver det nemmere at begynde at justere den.
Tal med nogen, du stoler på
Skam er en central drivkraft i impostor-fænomenet – og netop skammen gør det svært at åbne op.
– Mange forbinder fejl med faglig utilstrækkelighed og skjuler derfor deres usikkerhed. Men når man deler det med nogen, man har tillid til, mister skammen sin kraft, siger Lise August.
- Sæt ord på dine oplevelser – det kan være med en kollega, en ven eller din leder. Det gør en stor forskel at opdage, at du ikke er alene.
LÆS OGSÅ: Bliv inspireret til, hvordan I arbejder med kollegial sparring
Sæt dig selv fri
At slippe impostor-følelser handler ikke om at få fuld selvtillid fra den ene dag til den anden – men om at træne et mere realistisk og venligt syn på sig selv, forklarer psykolog Lise August.
– Når du tør se dine styrker og fejl i øjnene uden at dømme dig selv, begynder impostor-følelserne at miste deres tag. Og det er ikke bare godt for dig – det er godt for dem, du er der for, siger hun.