Traumer
Arbejdet med traumer er stormfuldt – sådan holder du kursen
Mange af de børn, unge og voksne, du som socialpædagog arbejder med, har traumer med i bagagen. Derfor kan det være en hjælp for dig at have viden om traumer og arbejde traumeinformeret, fortæller psykolog Janne Østergaard Hagelquist og ruller STORM-modellen ud til dig
12. august 2025
Forfatter: Lea Holtze
Foto: Maria Høy Hansen
Forestil dig Sandra på 10 år. Sandra bor sammen med sin mor, der har en borderline-diagnose. Moderen har haft skiftende, voldelige kærester og været udsat for seksuelle overgreb. Og det er på mange måder Sandra, der har taget sig af sin mor snarere end omvendt. Nogle gange bliver Sandras mor ramt af psykoser og tror, at djævlen bor i Sandra. Og en dag kammer det over, og Sandra bliver anbragt.
Måske er du den socialpædagog, der modtager en pige som Sandra – måske er det dig, der skal støtte hendes mor?
I hvert fald har mange af de mennesker, socialpædagoger møder, traumer med sig. Og det stiller dig over for en stormfuld og vigtig opgave, fortæller Janne Østergaard Hagelquist, der er psykolog ved Center for Mentalisering.
– Det er grundlæggende menneskeligt at ville undgå at tænke på andre – fx små børn – som traumatiserede, fordi det aktiverer intense følelser i os selv som afmagt, vrede, skam og usikkerhed i forhold til, hvordan vi kan hjælpe. Derfor lukker vi øjnene for traumer. Men selvom det er svært og dramatisk at arbejde med mennesker med traumer, er det enormt vigtigt, for dermed kan du hjælpe med at skabe mening og nyt håb, siger hun.
HØR PODCASTEN: Forstå traumer hos mennesker med udviklingshandicap
Se på det, der forskrækker dig
Janne Østergaard Hagelquist er forfatter til en lang række bøger om, hvordan du som socialpædagog arbejder med mentalisering og traumer. I forsommeren holdt hun oplæg på verdenskongressen for socialpædagoger om at arbejde traumeinformeret. Her præsenterede hun bl.a. STORM-modellen, som er en kombination af traumebehandlingsteknikker og mentaliseringsteknikker.
– At være traumeinformeret betyder, at du er interesseret i traumer, tør se på dem, har viden om reaktioner på dem og ideer til, hvad du skal gøre, når du arbejder med traumatiserede mennesker, siger hun og fortsætter:
– Hvis en borger har en udadreagerende adfærd, selvskader eller misbruger, er det vigtigt ikke kun at se den umiddelbare adfærd, men at se bag om adfærden. Vi skal især reflektere over det, der forskrækker os. På den måde kan borgerens ubærlige følelser få lov at komme til udtryk og blive forstået, så de bliver til at leve med, siger hun.
Tror du, at et af de mennesker, du arbejder med, har oplevet et traume? Her gennemgår Janne Østergaard Hagelquist STORM-modellen trin-for-trin, så du kan tage den med ind i dit arbejde.
Skab sikkerhed for borgeren
Det vigtigste i mødet med et andet menneske – traumatiseret eller ej – er at være opmærksom på, om personen føler sig tryg i sit eget liv. I forhold til traumatiserede skal sikkerheden også være på plads, før personen kan begynde at se på sit traume.
Derfor skal du spørge dig selv, om barnet eller den voksne er fysisk i sikkerhed og får den pleje, der er brug for. Det kan fx være hjælp til at komme til tandlæge, at få struktur til at deltage i et måltid eller støtte til at rydde op og kontakte udlejer, så vedkommende ikke bliver sat på gaden.
– Det vigtigste for at opbygge en tillidsfuld relation er ved langsomt at give oplevelsen af, at man kan stole på dig. Hvis man ikke har stolet på nogen i mange år, tager det tid at opbygge den tillid, siger Janne Østergaard Hagelquist.
Det er desuden vigtigt at forventningsafstemme med borgeren, hvad han eller hun kan forvente af dig. Og at undersøge, om der er et netværk omkring borgeren. Endelig er der også spørgsmålet om socialpædagogens egen sikkerhed.
– Hvis du ikke er sikker, kan du ikke skabe sikkerhed for andre. Du er nødt til at have en gruppe kolleger, hvor du er tryg, kan reflektere og som har din ryg – og en leder, der er optaget af din sikkerhed, siger hun.
Tænk små og store traumer
Hav et traumefokus, når du møder borgerne, lyder budskabet fra Janne Østergaard Hagelquist i modellens andet trin. Det har du ved at spørge dig selv, om du tror, borgeren har oplevet traumer.
For at svare på spørgsmålet, skal du vide noget om traumereaktioner. For traumer kan være vanskelige at få øje på.
LÆS OGSÅ: Spot 4 typiske efterreaktioner på traumer
Dernæst skal du vide noget om, hvordan du lærer borgeren at forstå sine egne traumereaktioner – hvordan har de påvirket vedkommendes måde at være i verden på. Måske vil han eller hun dele egne oplevelser. Måske vil vedkommende føle sig forstået ved at høre om andre, der har været ude for lignende ting.
– Når du arbejder med traumatiserede, så husk: Lyt, når du bliver inviteret ind. Sig: ’Jeg er her med alt det svære, du er ikke alene.’ Brug din traumeviden og tilpas den til den enkelte person, siger Janne Østergaard Hagelquist.
Opbyg evner og kompenserende evner
At opbygge evner er vigtigt for at leve et godt liv. Det kan være, at barnet, den unge eller den voksne allerede har opbygget evner, du kan lyse på – eller at der skal igangsættes rehabilitering. Det kan også være, at du skal kompensere for udfordrede evner ved at hjælpe vedkommende med:
- Følelser: Måske har et barn altid været nødt til at være optaget af, hvordan mor havde det og derfor haft svært ved at mærke egne følelser. Da skal du som socialpædagog lære hende at genkende og regulere fx følelsen af at være ked af det ved at tale om det på et alderssvarende niveau – og om at følelsen kan reguleres som med en volumen-knap.
- Relationer: Jeres relation starter ved, at han eller hun føler sig set og mødt ved, at du viser, at du forstår, hvorfor andre relationer har været svære. Samtidig skal du forsøge at lære vedkommende at se det andet perspektiv. Hvis reaktionen er som hos en 9-årig, er det der, du skal møde borgeren. Brug din mentaliseringsevne til at se, hvor hun er nu.
Sæt fokus på ressourcer
Det lyder så let at sige, at du skal se barnet, den unge eller den voksnes ressourcer – for hvem ønsker kun at se fejlene? Men hvis vedkommende taler nedladende eller afvisende tilbage til dig, og du oplever intense følelser, kan det være meget svært at huske. Prøv især at huske det ved dem, som du har svært ved at mentalisere.
Måske er borgeren god til at bage kage, har et dejligt grin eller et smukt hår – husk at fortælle dig selv og borgeren dette.
Mange traumatiserede har svært ved ros og ved at få positive ting at vide – ofte fordi det tidligere er sket i forbindelse med, at nogle ville manipulere dem. Eller fordi de har få erfaringer med at blive set i et positivt lys. Så når du gør det, skal du mene det.
– Overlevere ser ofte ikke sig selv som stærke, men det skal du fortælle dem: ’Du overlevede det. Der er så meget, du har gjort for at redde dig selv,’ siger Janne Østergaard Hagelquist.
Mentaliser borgeren – og dig selv
At mentalisere betyder, at du skal have sind på sinde – både dit eget og andres. Det er at se bag den adfærd, du ser. Det er ikke det samme som at vide, hvad der foregår i den anden. Men det er at have refleksioner om, hvad der kunne foregå i den andens sind.
Udover at huske at mentalisere hele tiden, skal du også respektere, at du nogle gange ikke kan mentalisere længere, men har brug for et hvil, hvor kollegerne tager over.
Og når du ser borgeren mentalisere, skal du sætte lys på det: ’Wauw, du gjorde det.’
Efterlad ingen alene med traumer
Janne Østergaard Hagelquist bliver ofte spurgt, om socialpædagoger ikke risikerer at retraumatisere en borger ved at tale om traumer. Men fantastisk er det største problem med traumer, hvis man ikke bliver hørt, men er alene med de intense følelser, understreger hun.
– Så når du som socialpædagog møder et traumatiseret menneske, som fortæller sin traumehistorie, er der én ting, du kan gøre: Sæt dig ned og lyt. Lad ikke vedkommende være alene. Afslut gerne samtalen med at tjekke, om personen er okay, og hvem han eller hun evt. kan kontakte, hvis der er brug for det. Og respekter også, hvis borgeren næste gang ikke vil tale om det, siger hun.
