Formand: Vi har ÉT mål – og ser en farlig vej i farvandet

Hvad er vigtigst for dig?

Det spørgsmål skal offentligt ansatte socialpædagoger nu og i de kommende uger svare på. For når Socialpædagogerne snart igen skal lægge arm med arbejdsgiverne om nye overenskomster for offentligt ansatte socialpædagoger, som bl.a. bestemmer din løn, pension og arbejdstid de kommende år, er det med udgangspunkt i en række krav.

– De ønsker til krav, vi får fra medlemmerne, skal kunne ses i de endelige krav, Socialpædagogernes hovedbestyrelse udtager, og de skal kunne ses i det resultat, medlemmerne i sidste ende skal stemme om. Det er min ambition, siger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Vi har derfor bedt Benny Andersen forklare, hvad det er for et overenskomstforløb, vi står over for denne gang – og hvordan du får en finger med i spillet.

Solid økonomi

Den klare ambition med forhandlingerne er først og fremmest at forbedre reallønnen for socialpædagoger, fortæller Benny Andersen – altså at lønnen stiger mere end priserne. Og målet er ikke urealistisk, når man lige nu ser på, hvor solid dansk økonomi er. Men der er et ”men”, tilføjer han.  

– Vi lever i en meget foranderlig verden, som kan betyde, at økonomien ser anderledes ud, når vi skal i gang med forhandlingerne. Det er et vilkår, der kryber helt ind i forhandlingslokalet, siger han. 

Trepartsaftalen spøger

Det særlige ved de kommende overenskomstforhandlinger er desuden, at de sidste overenskomstforhandlinger (OK24) gav de største lønstigninger nogensinde til socialpædagoger på det kommunale og regionale område. Bl.a. takket være trepartsaftalen om et lønløft til socialpædagoger. Det stiller socialpædagoger stærkt i forhold til fremtidige lønstigninger, hvis de generelle lønstigninger udmøntes i procenter.

– Hvis man forestiller sig, at socialpædagoger får en lønstigning på 5 pct., betyder det immervæk noget, fordi 5 pct. af fx 35.000 kr. er mere end 5 pct. af 30.000 kr., forklarer Benny Andersen. 

LÆS OGSÅ: Har du prøvet Socialpædagogernes lønberegner?

Modydelsen for at få del i det historiske lønløft var, at vi sammen med arbejdsgiverne skulle udvikle og forandre løndannelsen i kommunerne og regionerne, så den bliver mere fleksibel og bæredygtig. Der er afsat 1 mia. kr. til det. Og der er snak om, om man skal øge brugen af lokalløn – og i så fald hvordan. 

– Arbejdsgiverne drømmer om, at de i langt højere grad kan bestemme over, hvem der skal have hvad i løn. Det synes jeg er en virkelig farlig vej at gå, men det er noget, vi kommer til at diskutere. Så der er nok at tage fat på. Og det bliver ikke en nem opgave at nå til enighed, siger Benny Andersen.

Work-life-balance

Derudover forventer Benny Andersen især, at fire emne kommer i spil ved forhandlingsbordet.

Det ene er arbejdsmiljø. For arbejdsløsheden er rekordlav, hvilket gør, at der mangler uddannede socialpædagoger. Det presser både kvaliteten af indsatsen, arbejdstempoet og i sidste ende arbejdsmiljøet.  

For det andet vil arbejdslivs- og familiepolitiske emner komme til debat, hvor man senest i de private overenskomster fik flere frihedsrettigheder i form af barns 3. sygedag, børnebørns omsorgsdage og frihed til at ledsage nærtstående ved sygdom.

For det tredje er der spørgsmålet om efteruddannelse, som har været prioriteret gennem Kompetencefondene, og som den nye reform af pædagoguddannelsen har lagt en ny og stærk retning for. 

Og endelig er der diskussionen om ’frit valg’, som giver mulighed for at disponere over en del af lønnen afhængigt af, hvilken livsfase man er i – men som også rejser diskussionen om individuelle kontra kollektive rettigheder.  

– I det hele taget rører der sig nogle diskussioner om work-life-balance – og hvordan vores overenskomstaftaler kan understøtte de forskellige livsfaser, man er i. Det kan fx være ønsket om øget fleksibilitet til børnefamilien, efteruddannelsesmuligheder og nye karriereveje for dem midt i livet, og gode seniorforhold for dem, der gerne vil blive på arbejdsmarkedet, siger han.

Den svære øvelse

I sidste ende kan ønskesedlen være nok så lang. Men ligesom i mange andre af livets forhold må man vælge og ikke mindst vælge fra. Man må prioritere, understreger Benny Andersen.

– Det er jo sådan med forhandlinger, at intet dumper ned fra himlen. Alt har en pris, og hvis vi bruger penge på en ting, er der noget andet, vi ikke kan bruge penge på. Den diskussion glæder jeg mig rigtig meget til at tage med medlemmerne.