Fif-kassen
Har du ret til løn under barsel?
Har du egentlig ret til løn under barsel – og hvor meget? Få det korte svar fra Socialpædagogernes forhandlingskonsulent
1. juli 2025

Forfatter: Lærke Øland Frederiksen
Hvis du snart skal være forælder, er der meget at glæde sig til, men også meget at få styr på. Fx barselsreglerne. For hvordan er det nu – har du ret til løn under barsel? Vi har spurgt forhandlingskonsulent i Socialpædagogerne, Eike Huish, og her er hendes svar:
Har du ret til løn under barsel?
Ja
Hvis du er ansat i en kommune, region, staten eller i en privat virksomhed, der er dækket af en overenskomst, har du ret til løn under barsel.
Hvor mange ugers barsel med løn, du har ret til, er straks sværere at svare på. For det kommer an på, hvor du og din partner er ansat, og hvordan I fordeler barslen imellem jer.
Her kan du finde reglerne for socialpædagoger i kommunerne og regionerne.
Reglerne for socialpædagoger ansat i staten er de samme som i kommunerne og regionerne, bortset fra at graviditetsorloven er 6 uger før termin.
Her kan du finde reglerne for privatansatte socialpædagoger.
Vær opmærksom på, at retten til løn under barsel kun gælder, hvis du er ansat i et privat virksomhed, der er dækket af en overenskomst. Og hvis du er dækket af Landsoverenskomsten med Dansk Erhverv, kræver det, at du har en anciennitet på ni måneder på det forventede fødselstidspunkt.
Her er alt, hvad du skal vide om barsel
Får du løn under din barsel?
Skal du selv holde alle uger?
Hvornår kan du gå fra?
Barselsreglerne er forvirrende – men hæng i, her er de 9 ting, du skal vide.