Fif fra juristen
Brug for en barnepige? Her er, hvad du som plejefamilie må – og ikke må
Hvilke regler gælder, hvis du skal have dit plejebarn passet af en barnepige? Socialpædagogernes jurist Emma Madsen gennemgår reglerne
23. april 2025

Forfatter: Emma Madsen
Illustrator: Line Marie Sommer
Måske har du planer om en weekendtur eller bare en tur i biografen – og har brug for at få plejebarnet passet?
Der gælder nogle særlige regler for, hvordan du som plejefamilie må bruge en barnepige. Og for nogle år siden blev Socialministeriet bedt om at udlægge teksten. Her er, hvad ministeriet svarede.
LÆS OGSÅ: Hold øje med 5. ferieuge og ferietillæg
Brug dit netværk
Som plejefamilie må du ikke ansætte personale til at varetage opgaverne med plejebarnet – med mindre der er tale om en barnepige el.lign., der falder inden for det almindelige familiebegreb.
Det betyder i praksis, at du som plejefamilie gerne må bruge dit netværk som barnepige – også til overnatning i dit eller i netværkets hjem – uden at de skal generelt godkendes. Men det skal ske efter aftale med anbringende kommune.
LÆS OGSÅ om din økonomi: Her er, hvad socialtilsynet må spørge om
Ingen fast aflastning
Ordningen gælder dog ikke, hvis der er tale om helt formaliserede og faste aftaler om støtteophold (tidligere betegnet som ’aflastning’). I så fald skal barnepigen godkendes af Socialtilsynet.
Socialpædagogerne har tidligere set eksempler på, at kommunen har valgt at udbetale ekstra vederlag per døgn, som plejefamilien så selv kunne udbetale til barnepigen. Det er ikke en konstruktion, vi kan anbefale, da du dermed bliver arbejdsgiver for barnepigen, og som plejefamilie netop ikke kan ansætte personale til støtteophold.
Har du spørgsmål eller brug for yderligere rådgivning, kan du kontakte din lokale kreds.
Bliv medlem og få tryghed, netværk og juridisk hjælp
Plejefamilier hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.
6 kontante fordele ved at være medlem
- Billige forsikringer gennem Alka.
- Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
- Rabatter på mange varer og services med PlusKort.
- Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
- Lønforsikring, som dækker 80% af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
- Gratis krisehjælp hos Healthcare.