Bryd berøringsangsten: Her er 7 tips til at tale trygt om seksualitet

En af de største forhindringer for, at samtaler om seksualitet kan opstå naturligt, er berøringsangst, tabuer og manglende grundlæggende viden. Hvis du selv er usikker på emnet, kan det afspejle sig i måden, du går til samtalen på. Derfor er det vigtigt, at du tilegner dig viden om sexologi, og fordyber dig i relevante seksuelle aspekter for den målgruppe, som du arbejder med. 

En god start er at udvikle et sprog for de emner, du selv synes er svære at tale om. Så bliver det nemmere at gå til samtalen uden ubehag. Brug de ord, som du er tilpas med, og tilpas altid kommunikationen efter borgerens baggrund, alder, modenhed, funktionsniveau og livssituation. Det handler også om at komme ud over normative holdninger og være åben over for, hvordan seksualitet kan opleves forskelligt fra person til person.

Det er vigtigt at invitere og bede om tilladelse til at bringe emnet op på en måde, der skaber tryghed hos den unge eller voksne og lette forventningspresset. Derfor kan det være en god idé at forberede en indledning, fx:

• "Når vi har samtaler om trivsel, så er din seksuelle trivsel også vigtig. Er det okay med dig, hvis jeg spørger ind til det?"

• "Har du nogle tanker, spørgsmål eller bekymringer i forhold til sex, som du har lyst til at tale med mig om? "

• "Her i huset har vi den politik, at vi altid tilbyder en åben snak om seksualitet. Er det noget, du har brug for eller lyst til?"

Hvis vedkommende ikke har lyst til at tale om det, kan du efterlade en åben invitation: "Nu ved du, at det også er noget vi kan tale, hvis du skulle have brug for det."

En samtale om seksualitet skal ikke forceres, og det skaber ro hos borgeren at vide, at der er afsat god tid. Hvis du fx fra starten melder ud, at I har 45 minutter til samtalen, kan det reducere borgerens nervøsitet og give plads til en mere afslappet dialog.

Nysgerrighed er en vigtig faktor i at skabe et trygt samtalerum. Når borgeren kan mærke din oprigtige interesse, er det lettere at åbne sig. Samtidig er det vigtigt ikke at fremstå moraliserende eller bedrevidende.

Lad borgeren sætte egne ord på sin seksualitet, og lyt til de begreber, vedkommende bruger. Hvis du spejler personens sprog, kan det styrke fornemmelsen af tryghed og respekt i samtalen.

Små visuelle signaler kan hjælpe med at skabe en åben og tryg atmosfære. Noget så simpelt som et LGBTQ+-flag på skrivebordet eller en bog om sexologi i reolen kan sende et signal om, at seksualitet er et naturligt og legitimt emne at tale om.

LYT OGSÅ: Seksualitet og socialpædagogik

Som socialpædagog har du allerede en faglighed, der kan understøtte samtalen. Kommunikation, relationsarbejde og evnen til at skabe tryghed er kernekompetencer, der er essentielle, når du taler med unge såvel som voksne om seksualitet.

Du kan støde på seksuelle problemstillinger, som du endnu ikke har forudsætningerne for at rådgive eller støtte borgeren i. Der er i sådanne situationer ikke noget galt i, at du enten undersøger mulighederne sammen med borgeren, opsøger viden eller bruger dit netværk og aftaler en ny samtale, så du kan give borgeren den bedst mulige rådgivning.

Du kan også møde borgere, som har komplekse seksuelle problemstillinger, som fx traumer efter overgreb eller parafile forstyrrelser. Her er det vigtigt, at du sparrer med kolleger og ledelse og henviser til relevant specialiseret rådgivning og behandling.