Forsker: Derfor er indflydelse og fleksibilitet dit trumfkort

Hvad skal der til for at gøre arbejdslivet bedre? Hvordan kan man organisere arbejdet, så man undgår udmattelse, nedslidning eller andre udfordringer i arbejdsmiljøet?

Det er noget af det, Henrik Lambrecht Lund forsker i på Roskilde Universitet. Og han ser en klar tendens i disse år:

– Lige nu åbner der sig historiske muligheder, som vi ikke har set før. Pga. den rekrutterings- og fastholdelseskrise, som rigtig mange arbejdspladser oplever, er der en helt ny opmærksomhed på, at man måske skal indrette sig anderledes og mere fleksibelt – og at det kan være en god idé at øge medarbejdernes indflydelse på arbejdstiden, siger Henrik Lambrecht Lund.

Det er arbejdstiderne, der sætter grænser

Ikke mindst fordi arbejdstiden hænger tæt sammen med oplevelsen af livskvalitet:

– Det er arbejdstiderne, der ofte begrænser det liv, vi ønsker at leve i vores fritid. Så hvis man kan rykke rundt på nogle af de elementer og åbne op for indflydelse på, hvordan ens arbejdsliv skal skrues sammen, så tror jeg virkelig, det kan flytte ved noget i forhold til oplevelsen af frihed og arbejdsglæde.

LÆS OGSÅ: Johnny får større fagligt overskud med lange arbejdsdage

Man må ikke glemme udfordringerne 

Men, lyder det fra forskeren. Når man fx indfører lange arbejdsdage, er der flere ting, man skal være opmærksom på.

– For det første kender vi fra arbejdsmiljøforskningen til de klassiske udfordringer, der ofte følger med lange vagter: udmattelse, problemer med sikkerhed, manglende koncentration og problemer med at fokusere. For det andet ved vi, at mange er sårbare over for for mange forandringer i hverdagens rytmer, hvor man hele tiden skal ændre sin hverdag. De fleste har det bedst med en nogenlunde fast struktur, lyder det fra Henrik Lambrecht Lund.

LÆS OGSÅ: Sådan gør hjemmearbejde os bedre til kerneopgaven

Ser flere interessante perspektiver

Han ser dog også flere perspektiver i at sikre flere sammenhængende fridage:

– Det giver både mindre transporttid og skaber en følelse af miniferie, og det kan være vigtigt for fx de yngre generationer, som typisk efterspørger sammenhængende fritid og et liv, hvor arbejdet ikke fylder det hele, siger han.

Endelig skal man med lange vagter huske restitution.

– Der findes ikke forskningsbaseret viden om, hvad den optimale pause er. Så det bedste, man kan gøre, er at forholde sig til timing, hyppighed og de fysiske rammer for pausen. Selvom det kan udfordre fællesskabet, skal man måske også se mere individualiseret på det, fordi der kan være stor forskel på, hvordan den enkelte medarbejder bedst restituerer og henter energi i løbet af en længere arbejdsdag, siger Henrik Lambrecht Lund.

LÆS OGSÅ: Arbejdsplanlægger på fuld tid: Jeg holder styr på kollegernes arbejdsliv