Gå til indhold

Socialtilsyn

Socialpædagogerne bekymret: Særligt 4 ændringer af socialtilsynene kan forringe de sociale tilbud

Socialtilsynene har løftet kvaliteten på de sociale tilbud. Men nye planer om store besparelser på tilsynene vil gøre det sværere at spore tegn på forråelse og omsorgssvigt i fremtiden, lyder bekymringen fra Socialpædagogerne i et høringssvar, der særligt fremhæver fire kritiske ændringer

26. februar 2025

Artikel
Som fagforening for plejefamilier, ansatte og ledere på sociale tilbud og socialpædagoger i tilsynene har Socialpædagogerne indhentet input til høringssvaret fra tilsynskonsulenter og andre medlemmer via Socialpædagogernes lokale kredse, Advisory board for ledere og Landsudvalget for plejefamilier.

Forfatter: Lea Holtze

Foto: Ricky Molloy

Der er brug for et stærkt socialtilsyn, som har den rette faglighed og nok muskler til at gribe konsekvent og hurtigt ind, når kvaliteten ikke er i orden – og løfte kvaliteten gennem dialog og sparring. Netop derfor bør tilsynet blive styrket, ikke svækket.

Sådan lyder budskabet fra Socialpædagogerne i et høringssvar om et lovforslag om at ændre socialtilsynene. Lovforslaget handler om effektiviseringer, regelforenklinger og mere risikobaseret tilsyn i socialtilsynene, og regeringen lægger bl.a. op til, at tilsynstrykket på en række områder sænkes med 30 pct.

Som fagforening for både plejefamilier, ansatte og ledere på sociale tilbud og socialpædagoger i tilsynene har Socialpædagogerne indhentet input til høringssvaret fra tilsynskonsulenter og andre medlemmer via Socialpædagogernes lokale kredse, Advisory board for ledere og Landsudvalget for plejefamilier. Og her lyder bekymringen entydigt: Lovforslaget kan over tid føre til lavere kvalitet på de sociale tilbud.

LÆS OGSÅ: Ledere satte socialtilsynene til debat

Sværere at spotte tegn på forråelse

– Formålet med lovforslaget er bl.a. at frigøre ressourcer til at fokusere yderligere på det fåtal af tilbud, hvor kvaliteten er kritisk lav. Med de store besparelser på tilsynenes budgetter er det vores indtryk, at det ikke vil ske i praksis – tværtimod vil det blive sværere at spore tegn på forråelse og omsorgssvigt i tide, siger Socialpædagogernes næstformand Lene Kümpel.

Socialtilsynene har i de ti år, hvor de har eksisteret, været med til at løfte kvaliteten på de socialpædagogiske tilbud, og der er i dag færre tilbud med kritisk lav kvalitet.

– Men der er stadig alvorlige problemer med den faglige kvalitet på mange tilbud. Og netop derfor bør tilsynet blive styrket frem for svækket, siger Lene Kümpel.

LÆS OGSÅ: Vi har brug for et stærkt socialtilsyn med fokus på faglighed

På mange sociale tilbud oplever man, at unødig dokumentation og mangel på koordination mellem tilsynene fylder uforholdsmæssigt meget. Derfor har Socialpædagogerne bl.a. foreslået mere målrettede ’light-tilsyn’, mere automatisk tilvejebringelse af dokumentation og bedre koordinering mellem socialtilsynene og andre tilsynsmyndigheder. Ingen af elementerne indgår i lovforslaget.

Særligt fire bekymrende ændringer

I høringssvaret fremhæver Socialpædagogerne særligt fire bekymrende ændringer af socialtilsynene:

1. Sjældnere tilsyn
Der lægges op til at erstatte det årlige tilsyn med tilsyn hvert tredje år på sociale tilbud og hvert andet år i plejefamilier. Det risikerer at betyde, at flere tilbud kan udvikle meget ringe kvalitet, før det bliver opdaget af tilsynene. Der lægges op til, at socialtilsynene i fællesskab skal udvikle en ny risikomodel. Socialpædagogerne er meget bekymret for, at en risikomodel ikke vil kunne fange alle de tilbud, hvor kvaliteten er i fare for at være kritisk lav.

2. Ny risikomodel

Socialpædagogerne bakker op om de foreslåede risikofaktorer som højt sygefravær, høj personalegennemstrømning, lav normering, høj andel ikke-fastansatte, lederskifte mm. Men det vigtigste parameter i en risikomodel bør være uddannelsesbaggrunden for de ansatte. Der skal i tråd med ’Rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet’ være en høj andel socialpædagoger.

3. Væk fra femtrinsskalaen

Der bruges i dag en femtrinsskala for kvalitetsscore. Den vil man erstatte med en binær score. I lovforslaget lyder det bl.a., at tilbuddene ikke skal have ’incitament til at hæve deres serviceniveau og dermed deres udgifter ud over, hvad der er nødvendigt for at være godkendt.’ Den binære score risikerer at medføre et ræs mod bunden, hvor det er det absolutte minimum af kvalitet, der bliver målestok for, hvad tilbuddene stræber efter.

4. Det dialogbaserede tilsyn svækkes

Det dialogbaserede tilsyn må fremadrettet ikke vejlede tilbuddene i tiltag, der forbedrer kvaliteten udover det nødvendige for at opretholde godkendelsen. Det vil ødelægge den gode dialog mellem tilsyn og tilbud og være med til over tid af sænke kvaliteten.

Bliv medlem