Kan man stille krav, der presser de unge? Det kan Karsten og Kollegiet

’Den sidste holdeplads inden de unge skal stå på egne ben’.

Sådan kalder socialpædagog Karsten Bøg Drøjdal sin arbejdsplads Krohaven Kollegiet, som er et botræningstilbud for unge i alderen 16-30 år.

For når de unge flytter fra Kollegiet til egen bolig i en klassisk boligforening, til et §85-tilbud eller lignende, er der ikke samme grad af socialpædagogisk hjælp at hente i hverdagen. Derfor sætter Karsten og hans kolleger en dyd i at forberede dem grundigt til voksenlivet.

– Jeg kan godt finde på at presse på, mere end de måske er vant til. Men jeg stiller ikke nogen krav, jeg ikke tror, de kan honorere, siger han.

LÆS OGSÅ: Fra Skærmtid til fællesskab: Sådan bruger du gaming til relationsarbejde

Gode match med lokale virksomheder

På Kollegiet Krohaven har de gode erfaringer med at samarbejde med private virksomheder – og igennem tiden er en del af deres unge mennesker blevet ansat i nærområdet.

For når en arbejdsgiver har forventninger til, at de unge møder til tiden og yder en indsats, der gavner virksomheden, giver det de unge selvværd og en følelse af at lykkes.

Det gør sig fx gældende for Vicktor, der – når han ikke er på bostedet – som regel er at finde i den lokale Rema1000, hvor han indgår på lige fod med sine kolleger.

Det er succeserne, det handler om

Karsten har set de unge mennesker blomstre, når de bliver mødt med positive forventninger. Gang på gang ser han beviser på, at unge mestrer langt større udfordringer, end de tidligere er blevet stillet overfor.

Det er disse succeser, der giver livsglæde hos de unge – og jobglæde hos Karsten.

– At se et ungt menneske, som har haft en barndom og ungdom med massive udfordringer, opnå en personlig succes og en indre motivation til at møde velsoigneret og til tiden på sit arbejde og få en glød i øjnene – det er meget motiverende.

LÆS OGSÅ: Jobpædagog: Vi ser borgerens ressourcer

Nogle af de unge er i en gråzone

Karsten kalder nogle af beboerne på Kollegiet for ’gråzone-unge’. Ofte falder de mellem to stole i de offentlige tilbud, da deres kognitive niveau hverken gør dem ’rigtig gode’ eller ’rigtig dårlige’.

Men Karsten og Kollegiet tror på, at de kan sætte barren højt overfor de unge.

– De adskiller sig jo ikke fra alle andre unge mennesker. De vil gerne være smart i en fart, se godt ud og kunne prale af, hvad de laver. Men det kræver, at de har et narrativ om dem selv, for at de rent faktisk kan opnå det, de drømmer om. Og det kræver, at de har socialpædagoger omkring sig, der tør stille krav og ikke per automatik sænker barren for lavt.

Det nytter med krav

Og det er heller ikke fra første dag, de flytter ind på Kollegiet, at de unge bliver sendt på arbejde. Karsten og hans kollegaer klæder beboerne på ved at udvikle deres selvstændighed og opbygge deres sociale færdigheder. Og de forbereder arbejdsgiverne på at have ansatte med særlige behov.

Men målet er, at de unge så vidt muligt skal indgå på lige vilkår med de øvrige ansatte og leve op til de krav, en arbejdsgiver stiller.

– Selvfølgelig skal man have nogle arbejdsopgaver, man kan honorere. Men de unge mennesker kan godt se, når de får stillet de samme krav som alle de andre ansatte. Det er enormt sundt at stå overfor udfordringer, kæmpe sig igennem dem – og komme succesfuld ud på den anden side, siger Karsten.