Fyret for handicap: Nu får Mie godtgørelse

En forårsdag i 2022 sidder Mie Haase på sit stuegulv og bliver overvældet af bekymringer om fremtiden. Hun har kort forinden fået diagnosen fibromyalgi og er deltidssygemeldt. Men lederen af det botilbud, hvor hun arbejder som pædagogisk assistent, presser på. Mie Haase vælger derfor at ringe til sin kreds, Socialpædagogerne Bornholm.

– Tanker som ’hvad kommer der til at ske med mig’, kørte rundt i mit hoved. Men konsulenten stoppede mig og sagde, at jeg skulle gøre, som lægen havde sagt – nemlig at fuldtidssygemelde mig. Det havde jeg ikke turdet, fordi jeg var bange for at blive fyret, siger Mie Haase.

Arbejdsgiver ville opsige Mie

Hun sygemelder sig derefter på fuld tid. 14 dage efter meddeler arbejdsgiveren, at han har tænkt sig at opsige hende.

Det bliver starten på en over to år lang sag, der nu er endt med, at Mie Haase får 185.000 kr. i godtgørelse, fordi det var i strid med forskelsbehandlingsloven at fyre hende.

LÆS OGSÅ: Helle kunne ikke holde til fuldtid, men det fandt hun med sin leder en løsning på

Diagnose eller ’klatsyge’

Da Mie Haase får diagnosen fibromyalgi, vil hun gerne forblive i sit job på en måde, der tager hensyn til, at hun pga. den nye diagnose har smerter og hurtigt bliver træt. Hun kontakter straks kommunen og får tilknyttet en fastholdelseskonsulent.

Og da hun bliver sygemeldt, aftaler hun med sin leder, at der skal laves en mulighedserklæring.

Men allerede tre uger efter, at Mie Haase har fortalt sin leder om diagnosen, indkalder han hende til en sygefraværssamtale.

– Han ville have mig til at svare på, om mit sygefravær skyldtes min diagnose, eller om det bare var ’klatsyge’, fortæller Mie Haase.

LÆS OGSÅ: Gitte blev forskelsbehandlet pga. sit handicap

Fik alarmklokkerne til at ringe

Til sygefraværssamtalen oplever Mie Haase, at lederen stiller et ultimatum. Hvis sygefraværet ikke skyldes diagnosen, vil han opsige hende pga. for meget sygefravær. Og hvis det skyldes diagnosen, vil han have hende til frivilligt at gå ned i tid.

– Det fik så mange alarmklokker til at ringe. Jeg anede jo ikke, hvor mange timer jeg kunne holde til at arbejde. Og hvis jeg var gået ned i tid, ville jeg også gå ned i løn, og det ville jo ikke være rimeligt, bare fordi jeg havde fået et handicap, siger hun.

Det var ikke mig, der var for sart

Til sygefraværssamtalen har Mie Haase en repræsentant med fra Socialpædagogerne, som også har ført sagen videre til Ligebehandlingsnævnet og byretten.

– Jeg er så glad for den hjælp, jeg har fået igennem den her svære og følsomme proces. Det har været rart at have en ved min side, som har bekræftet mig i, at det ikke var mig, der var for sart, men at det faktisk var over grænsen at stille mig det ultimatum, siger Mie Haase.

LÆS OGSÅ: Kørt fast i jobbet? Sådan kommer du videre

Presset til fuldtidssygemelding

Kort efter sygefraværssamtalen beder lederen om en varigheds­erklæring, hvor Mie Haase og hendes læge skal svare på, hvornår de forventer, at hun kan vende tilbage til at arbejde på fuld tid.

– Det pressede mig rigtig meget. Jeg var allerede stressbelastet, og pga. min diagnose skal der mindre til, før jeg bliver stresset. Så det var her, jeg blev nødt til at fuldtidssygemelde mig, siger hun.

Fjorten dage efter sygefraværssamtalen får hun besked om, at hun vil blive opsagt, og arbejdsgiveren sender den endelige opsigelse.

185.000 kr. i godtgørelse

Men det er ikke i orden, slår Ligestillingsnævnet fast. For når en medarbejder får et handicap, har arbejdsgiveren pligt til at foretage de nødvendige tilpasninger, så medarbejderen har de bedste muligheder for at kunne fortsætte i jobbet trods handicappet.

Mie Haases leder valgte dog ikke at forsøge at tilpasse, så Mie Haase kunne forblive i stillingen. Og derfor skal han betale 185.000 kr. i godtgørelse svarende til omkring seks måneders løn, har Ligebehandlingsnævnet afgjort.

Måtte også en tur i byretten

Lederen valgte ikke at efterkomme Ligebehandlingsnævnets afgørelse, og derfor måtte Mie Haase også en tur i byretten med sin sag. Byretten nåede dog også frem til, at arbejdsgiveren ikke reelt gav Mie Haase mulighed for at afprøve, hvor mange timer hun kunne holde til at arbejde, før han fyrede hende. Og dermed udsatte han hende for forskelsbehandling.

– Det er så godt, at det er blevet slået fast. Og jeg er virkelig glad for, at jeg har haft min bisidder med hele vejen igennem. Jeg vil opfordre alle i samme situation til at tage fat i Socialpædagogerne. For hvis jeg havde stået alene med det her, er jeg sikker på, at udfaldet var blevet et andet, siger Mie Haase.