Selvskade
5 gode råd: Sådan opdager og hjælper du et barn, som skader sig selv
Der er øget risiko for, at udsatte børn og unge udvikler en selvskadende adfærd. Derfor er det vigtigt, at du som fagperson er opmærksom på faresignalerne og ved, hvad du skal gøre, hvis du opdager, at et barn eller en ung fx skærer i sig selv. Psykolog Lotte Rubæk giver dig fem gode råd
21. oktober 2025
Forfatter: Maria Rørbæk
Hvad gør du, hvis du en dag opdager, at dit plejebarn – eller en af de unge på børne- og ungehjemmet – skader sig selv? Og hvilke tegn, skal du være opmærksom på?
Statistisk set er der en øget risiko for, at anbragte børn og unge udvikler en selvskadende adfærd, da selvskaden hænger sammen med sårbarheder, der også er hyppigere blandt anbragte børn og unge. Det kan fx være traumatiserende oplevelser i barndommen, lavt selvværd eller selvhad og vanskeligheder ved at forstå og sætte ord på egne følelser.
Her får du 5 gode råd, der klæder dig bedre på til at hjælpe børn og unge, som skader sig selv. Rådene kommer fra psykolog Lotte Rubæk, som er leder af Klinisk Akademisk Gruppe Selvskade og faglig leder af Team for selvskade psykiatrien i Region Hovedstaden.
Kend tegnene
Selvskade er tegn på mistrivsel. Så helt overordnet skal du være opmærksom på barnets trivsel – og hvis barnet har det dårligt, skal du være ekstra opmærksom på, om der også kan være tale om selvskade. Derudover er der to typer af tegn på selvskade: De specifikke, der næsten kun kan stamme fra selvskade – og de nonspecifikke, der også kan handle om noget andet.
De specifikke tegn er, når der er gjort skade på kroppen. Det kan være snitsår på armene eller mere skjulte steder, og det kan være usædvanlig mange blå mærker, rifter, nivemærker eller brandsår, som barnet kommer med forskellige usandsynlige forklaringer på.
De nonspecifikke tegn bør vække din opmærksomhed, men kan godt skyldes noget andet end en selvskadende adfærd. Det er fx hvis barnet skjuler sin krop og går tildækket i sommervarmen eller undlader situationer, hvor det er naturligt at klæde sig af. Det kan også være, hvis barnet udviser særlig interesse for temaet selvskade, trækker sig socialt eller pludselig præsterer dårligt i skolen.
LÆS OGSÅ interviewet med Xenia: Når et snit i huden giver fem sekunders ro i sindet
Bevar roen
Hvis du finder ud af, at et barn skader sig selv, gælder det først og fremmest om at bevare roen. Det er naturligt at komme i affekt, hvis du fx finder et blodigt barberblad, men der er sjældent grund til at handle meget akut, og det er vigtigt, at du har ro på dine egne følelser, når du taler med barnet. Ofte vil barnet forsøge at skjule den selvskadende adfærd, fordi han/hun er bange for at blive skældt ud eller straffet – og hvis barnet lige nøjagtigt bliver mødt med den frygtede reaktion, kan det miste troen på, at du kan hjælpe.
Deltag i temaaften om selvskade – online
Tirsdag den 28. oktober fortæller Lotte Rubæk om selvskadens psykologi til temaaften arrangeret af Socialpædagogerne Midtsjælland og Socialpædagogerne Storstrøm – og du kan deltage online hjemmefra.
Start med en omsorgsfuld samtale – og følg op med flere
Den første samtale med barnet om selvskade er vigtig, fordi den kan lægge sporene til de følgende samtaler. Du må gerne være autentisk og give udtryk for bekymring, men pas på ikke at fordømme og overreagere og hold en omsorgsfuld tone. Det er vigtigt, at du forstår, at selvskade altid er en strategi til at lette et indre pres og få det bedre – og på sigt er målet at finde ind til den bagvedliggende smerte og hjælpe barnet til at lette presset på andre måder. Det kan godt være svært og tage tid, og måske ved barnet heller ikke selv, hvorfor det skader sig selv.
Pas på med begrænsninger
Det er naturligt, hvis du ønsker at forhindre selvskaden gennem overvågning og andre begrænsninger, men det kan få den stik modsatte effekt. Hvis barnet mister sin selvbestemmelse, kan det fremme behovet for selvskade, fordi selvskaden kan være en måde at opnå følelsen af kontrol og autonomi i sit eget liv.
Husk, at der er forskellige behov for hjælp
Det er meget forskelligt, hvor svært det er at hjælpe et selvskadende barn. I nogle tilfælde er det nok, at barnet bliver mødt af en omsorgsfuld voksen, der hjælper barnet til åbne op og anerkender de svære følelser, der ligger bag selvskaden. Andre gange er der brug for professionel behandling.
Se mere i den korte film ’Sådan hjælper I den unge, der skader sig selv’, der er produceret for børne- og ungdomspsykiatrien i de fem regioner.
