Gå til indhold

Marte Meo

Nøglen til god kommunikation: Kender du alle 6 principper fra Marte Meo?

I Marte Meo-metoden fokuserer man på 6 principper for, hvordan du bruger kommunikation til at støtte udviklingen hos de mennesker, du arbejder med som socialpædagog. Lær dem at kende her

28. januar 2025

Artikel
Det særlige ved Marte Meo-metoden er, at den, modsat mange andre metoder, fokuserer på dig som socialpædagog - og alt det, du gør godt i samspillet med borgeren/barnet. Fx hvordan du kommunikerer og støtter udvikling.

Forfatter: Frederikke Halling Hastrup

Foto: Kasper Løftgaard

Mange forbinder nok Marte Meo med video – og videooptagelser af fx socialpædagogers samspil med borgere er også selve fremgangsmåden i metoden.

Men lige så centralt er de principper om udviklingsstøttende kommunikation, som metoden bygger på. Og de principper kan du med fordel tænke ind i dit daglige arbejde – uanset hvilken målgruppe, du arbejder med. Og også selvom du ikke er en del af et Marte Meo-forløb.

De seks principper tager udgangspunkt i dig som professionel, og hvad du kan gøre i samspillet med borgeren/barnet for at styrke relationer og støtte deres udvikling.

LYT OGSÅ: Hvad er Marte Meo egentlig? Dyk ned i metoden i Socialpædagogernes podcast

Kort om Marte Meo

Marte Meo er en videobaseret metode, hvor man observerer og analyserer positivt samspil med fokus på udviklingsstøttende komminukationsprincipper.

'Marte Meo' betyder 'ved egen kraft', og er udviklet af hollænderen Maria Aarts. 

Marte Meo-metodens 6 udviklingsstøttende principper

Princip nr. 1

Følg borgerens/barnets initiativ

At følge borgerens eller barnets initiativ handler om at erkende den anden. Du er opmærksom på og reagerer på borgerens/barnets signaler – fx ved at nikke, kigge på, smile, vente, svare eller spørge. Små handlinger, hvor du ’går over broen’ og besøger borgerens/barnets verden.

Princip nr. 2

Sæt ord på borgeren/barnet og dig selv

Du følger også initiativ ved at sætte ord på det, du ser borgeren/barnet gøre og det, du selv gør. Det kan være følelser, handlinger, en tilstand og opmærksomhed.

Brug klare og enkle sætninger for at gøre kommunikationen så tydelig som muligt. På den måde hjælper du borgeren/barnet til at forstå sammenhængen mellem handlinger og ord, hvilket øger deres bevidsthed om, hvordan de er i verden – og fremmer deres muligheder for at forstå og navigere i samspil og sociale situationer. At benævne det, man ser af fx handling og følelser, er også med til at fremme sprogudvikling, selvregulering og selvværd.

LÆS OGSÅ: Forstå mentalisering: At have sind på sinde

Princip nr. 3

Positiv bekræftelse

Det tredje princip handler om anerkendelse af den anden. Om, at du som socialpædagog skal lægge mærke til – og bekræfte og forstærke positive handlinger og adfærd.

Ros og anerkendelse af hensigtsmæssig adfærd kan der ikke komme for meget af – især ikke, hvis du har at gøre med et menneske, som ikke har oplevet meget af det tidligere i livet. At blive bekræftet positivt hjælper borgeren/barnet til at blive motiveret og gentage positive handlinger.

Vær specifik i din ros, så borgeren/barnet ved præcis, hvad de har gjort godt.

Princip nr. 4

Turtagning

Turtagning handler om at skifte mellem at tage initiativ og reagere – altså om udviklingen af sociale kompetencer. Ved at skiftes til at tage tur, øver man det at have opmærksomhed på hinanden og i sidste ende evnen til at samarbejde.

Som socialpædagog skal du være den, der fordeler opmærksomheden, så alle oplever at have haft kontakt og at være blevet set og hørt.

Princip nr. 5

Kontakt før opgave

Inden du stiller krav eller introducerer en aktivitet, skal du sikre dig, at du har skabt god kontakt til borgeren/barnet – altså kontakt før opgave.

Og hvordan skaber man så kontakt? Her vi tilbage ved punkt 1 – om at følge initiativ. For følger du borgerens/barnets initiativ, viser du også, at du har set den anden. Og dermed er kontakten skabt.

LÆS OGSÅ: Kontaktarbejde med autistiske mennesker – sådan gør du

Princip nr. 6

Skab struktur og positiv stemning

Sæt klare og forudsigelige rammer for aktiviteter og samspil. Dette hjælper barnet/borgeren med at forstå, hvad der forventes, og skaber tryghed. Sæt derfor ord på dit eget initiativ: fortæl, hvad der skal ske, og hvad borgeren/barnet skal gøre – og hav hele tiden blik for mestring.

Det er også dig som professionel voksen, der har ansvaret for at skabe en positiv og tryg stemning omkring aktiviteterne og jeres samspil generelt, så borgeren/barnet slapper af og kan rumme det, der skal ske.

Kilde: Jytte Birk Sørensen, Marte Meo-supervisor fra Dansk Marte Meo Center, i Socialpædagogernes podcast om Marte Meo.

Bliv medlem