Nøglen til god kommunikation: Kender du alle 6 principper fra Marte Meo?

At følge borgerens eller barnets initiativ handler om at erkende den anden. Du er opmærksom på og reagerer på borgerens/barnets signaler – fx ved at nikke, kigge på, smile, vente, svare eller spørge. Små handlinger, hvor du ’går over broen’ og besøger borgerens/barnets verden.

Du følger også initiativ ved at sætte ord på det, du ser borgeren/barnet gøre og det, du selv gør. Det kan være følelser, handlinger, en tilstand og opmærksomhed.

Brug klare og enkle sætninger for at gøre kommunikationen så tydelig som muligt. På den måde hjælper du borgeren/barnet til at forstå sammenhængen mellem handlinger og ord, hvilket øger deres bevidsthed om, hvordan de er i verden – og fremmer deres muligheder for at forstå og navigere i samspil og sociale situationer. At benævne det, man ser af fx handling og følelser, er også med til at fremme sprogudvikling, selvregulering og selvværd.

LÆS OGSÅ: Forstå mentalisering: At have sind på sinde

Det tredje princip handler om anerkendelse af den anden. Om, at du som socialpædagog skal lægge mærke til – og bekræfte og forstærke positive handlinger og adfærd.

Ros og anerkendelse af hensigtsmæssig adfærd kan der ikke komme for meget af – især ikke, hvis du har at gøre med et menneske, som ikke har oplevet meget af det tidligere i livet. At blive bekræftet positivt hjælper borgeren/barnet til at blive motiveret og gentage positive handlinger.

Vær specifik i din ros, så borgeren/barnet ved præcis, hvad de har gjort godt.

Turtagning handler om at skifte mellem at tage initiativ og reagere – altså om udviklingen af sociale kompetencer. Ved at skiftes til at tage tur, øver man det at have opmærksomhed på hinanden og i sidste ende evnen til at samarbejde.

Som socialpædagog skal du være den, der fordeler opmærksomheden, så alle oplever at have haft kontakt og at være blevet set og hørt.

Inden du stiller krav eller introducerer en aktivitet, skal du sikre dig, at du har skabt god kontakt til borgeren/barnet – altså kontakt før opgave.

Og hvordan skaber man så kontakt? Her vi tilbage ved punkt 1 – om at følge initiativ. For følger du borgerens/barnets initiativ, viser du også, at du har set den anden. Og dermed er kontakten skabt.

LÆS OGSÅ: Kontaktarbejde med autistiske mennesker – sådan gør du

Sæt klare og forudsigelige rammer for aktiviteter og samspil. Dette hjælper barnet/borgeren med at forstå, hvad der forventes, og skaber tryghed. Sæt derfor ord på dit eget initiativ: fortæl, hvad der skal ske, og hvad borgeren/barnet skal gøre – og hav hele tiden blik for mestring.

Det er også dig som professionel voksen, der har ansvaret for at skabe en positiv og tryg stemning omkring aktiviteterne og jeres samspil generelt, så borgeren/barnet slapper af og kan rumme det, der skal ske.