Gå til indhold

Plejefamilie

Syg af arbejdet? Se, hvordan du får erstatning

Som plejemor eller -far kan du komme ud for en ulykke eller være så belastet af plejeopgaven, at du bliver syg af det. Få svar på, hvornår der er tale om en arbejdsskade – og få fem råd fra Socialpædagogernes arbejdsskadeekspert om, hvordan du får erstatning

25. september 2024

Artikel
Er det en arbejdsskade, hvis du falder på skiferien? Og hvordan dokumenterer du et psykisk belastende arbejde? Få svar fra Socialpædagogernes jurist og faglige leder Eva Schramm, der bl.a. hjælper plejefamilier med deres arbejdsskadesager.

Forfatter: Lea Holtze

Foto: Colourbox

Arbejdsskadeloven gælder også for plejefamilier. Men var du på arbejde, da ulykken skete, selvom det foregik i familiens skød? Hvordan kan du dokumentere din skade, når du ikke har kolleger eller en leder som vidne? Og hvilken erstatning har du så krav på?

Den slags spørgsmål – og mange flere – giver jurist og faglig leder Eva Schramm svar på. Til hverdag hjælper hun og resten af Socialpædagogernes arbejdsskadeteam bl.a. plejefamilier med deres arbejdsskadesager. Her er, hvad du ifølge hende skal vide, hvis uheldet er ude.

LÆS OGSÅ om plejemor Jeanette, der efter 5 års kamp omsider har fået erstatning

Råd nr. 1:

Anmeld skaden

Arbejdsskader er forsikringssager. Det betyder, at hvis der sker noget på dit arbejde, som skader dit fysiske eller psykiske helbred, skal det anmeldes – ligesom du anmelder en skade på din bil.

Der findes to former for arbejdsskader:

Arbejdsulykker: En ulykke er en pludselig skade – fx et fald eller et slag. En ulykke anerkendes som en arbejdsskade, når den direkte involverer plejebarnet. Dvs. når ulykken er sket sammen med plejebarnet – også hvis det er på en ferie eller i forbindelse med noget, du var nødt til at gøre, fordi du er plejeforælder som fx ved det daglige indkøb. Men netop for plejefamilier kan grænsen mellem private handlinger og arbejde være en gråzone.

Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Du skal derfor kontakte anbringende kommune og oplyse, hvad der er sket og hvornår. Arbejdsgiver afgør ikke, om der er tale om en arbejdsskade. Hvis arbejdsgiver ikke anmelder, kan det i sidste ende give bødestraf.

Det er ikke sikkert, at du får varige mén eller har brug for behandling. Anmeldelsen af ulykken er alene en registrering af, at det er sket. Hvis du bliver sygemeldt efterfølgende, afgør AES, om du har ret til erstatning.   

Erhvervssygdomme: Hvis du oplever belastninger over længere tid, kan det føre til en erhvervssygdom som fx en belastningsreaktion eller i sjældne tilfælde PTSD. Hvis du fx udsættes for vold og trusler om vold fra et plejebarn, kan det være så voldsomme belastninger, at man anerkender, at du har fået en psykisk sygdom af arbejdet med barnet.

Oplever du belastninger over længere tid, skal du kontakte din læge og fortælle, hvordan du har det. Lægen har pligt til at anmelde din sag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), men bed om det for en sikkerheds skyld.

Se webinar om arbejdsskader

Socialpædagogerne har udgivet et webinar om arbejdsskader, hvor du kan høre mere om typer af arbejdsskader – og hvad dine muligheder er, når arbejdet som plejeforælder bliver svært.

Se det her
Råd nr. 2:

Tegn en privat forsikring

Det kan være nyttigt også at have en privat ulykkesforsikring. For hvis en ulykke ikke anerkendes som en arbejdsskade, må det nødvendigvis være en ulykke, der er sket i fritiden. Så dækker din egen forsikring.

Selvom du er overbevist om, at der er tale om en arbejdsulykke, kan det være en god idé også at anmelde den til din egen forsikring. For du har mulighed for at få erstatning for varigt mén både fra din private forsikring og fra arbejdsskadeforsikringen.

Gratis psykologhjælp

Socialpædagogerne har en aftale med Falck Healthcare om at tilbyde gratis krisehjælp til vores plejefamiliemedlemmer.

Læs mere her
Råd nr. 3:

Husk dokumentation

For at få den rette afgørelse fra AES og den kortest mulige sagsbehandlingstid er dokumentation helt afgørende. Hvis du kommer på skadestuen, vil ulykken fremgå af din journal. Men ellers kan det være en god idé at ringe til egen læge – også selvom du ikke umiddelbart har brug for behandling. Husk at beskrive alle de steder, du slog dig, da et varigt mén kan opstå andre steder på kroppen end der, hvor du først og fremmest oplevede at komme til skade.

Belastning over længere tid er sværere at dokumentere, da du næppe kontakter din arbejdsgiver ved hver enkelt episode. Men du kan over længere tid have opbygget en belastningsreaktion. Hvis du begynder at blive påvirket af dit arbejde, kan det være en god idé at føre dagbog. Få desuden beskrevet episoderne på møder med fx din familieplejekonsulent. Referater, mails og statusrapporter kan også fungere som dokumentation, ligesom at AES kan indkalde vidner i sagen.

Råd nr. 4:

Vær opmærksom på dine erstatningsmuligheder

AES afgør først og fremmest, om der er tale om en arbejdsskade og dernæst, om du har varige mén, om du har mistet evne til at arbejde, og om du har haft udgifter til behandling af skaden som fx fysioterapeut eller psykolog.

Du har krav på erstatning for varigt mén, hvis du har en fysisk eller psykisk skade, der ikke går væk igen. Det kan være smerter og bevægelighedsproblemer ved fysiske skader. Og det kan være diagnoser ved psykiske skader.

Erstatning for tab af erhvervsevne er en erstatning for, at du ikke kan tjene det samme som før. Det kan fx være, hvis du bliver sygemeldt eller må opgive plejeopgaven.

Svie og smerte er en anden erstatningstype, der gives som et fast beløb for hver sygedag, du måtte have haft efter en skade. Den erstatningstype gives dog ikke af AES, men kræver, at der er en skadevolder. Det kunne være plejebarnet, der har pådraget dig en skade. Da skal skaden meldes til plejebarnets ansvarsforsikring.

Råd nr. 5:

Kontakt din fagforening

Arbejdsskadesystemet er komplekst og svært at navigere i. Socialpædagogernes arbejdsskadeteam har årelang erfaring med det og rådgiver og vejleder dig gennem hele forløbet.

Ring til os på 7248 6000 eller skriv på arbejdsskade@sl.dk  

Bliv medlem og få tryghed, netværk og juridisk hjælp

Plejefamilier hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.

6 kontante fordele ved at være medlem

  1. Billige forsikringer gennem Alka.
  2. Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
  3. Rabatter på mange varer og services med PlusKort.
  4. Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
  5. Lønforsikring, som dækker 80% af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
  6. Gratis krisehjælp hos Healthcare.

Se den komplette liste af kontante medlemsfordele - og bliv medlem.

Bliv medlem