EU-dom om tidsregistrering træder snart i kraft - se, hvad det betyder

D. 1. juli 2024 træder et nyt registreringskrav i kraft på alle danske arbejdspladser. Det betyder, at al arbejdstid skal noteres og registreres. Registreringskravet skal implementeres efter EU-domstolens afgørelse fra d. 14. maj 2019.

Det er arbejdsgivers ansvar at sikre, at arbejdstiden bliver registreret objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Metoden, hvortil det opnås, er fri for den enkelte arbejdsplads.

Implementeringen af kravet kan have økonomiske og administrative konsekvenser for arbejdspladser, hvor der ikke allerede tidsregistreres.

Sikrer arbejdstager

Registreringskravet er vedtaget bl.a. for at dokumentere eventuelle overtrædelser af reglerne for arbejds- og hviletid, og således sikre at medarbejderen ikke overbelastes af for meget overarbejde.

Data om arbejdstider skal bevares i fem år, hvilket stiller krav til, at de gældende GDPR-regler overholdes, og at medarbejderen kender sine rettigheder i denne forbindelse.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er ifm. vedtagelsen af lovforslaget, i en pressemeddelelse fra beskæftigelsesministeriet, citeret for at sige:

-Formålet med lovforslaget er blandt andet at sikre, at regler om maksimal ugentlig arbejdstid overholdes. Mange tidsregistrerer allerede i dag, og med forslaget har den enkelte arbejdsgiver frihed til selv at finde en metode, der passer til den pågældende virksomhed.

-Lovforslaget giver desuden mulighed for, at der overenskomstmæssigt gives adgang til at fravige reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid for medarbejdere, der i deres overenskomst har rådighedsvagter og som udfører samfundskritiske funktioner. Det gælder fx læger, brandmænd og ambulanceførere. Hermed sikres beredskaberne på for eksempel hospitaler og brandstationer.

Maksimal ugentlig arbejdstid defineres, at din arbejdstid maksimalt må være 48 timer i gennemsnit per uge, set over en periode på fire måneder.

Undtagelsen der bekræfter reglen

Som ved de fleste regler, gælder der en undtagelse. Såkaldte ’selvtilrettelæggere’ er som de eneste arbejdstagere ikke underlagt det nye registreringskrav. At være selvtilrettelægger defineres som medarbejdere, der selvstændigt bestemmer over deres arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse, og har en høj grad af beføjelser til at træffe selvstændige beslutninger.

Dette vil ofte gælde ledelsesmedlemmer, der tilrettelægger deres egen arbejdstid. Disse medarbejdere skal have en ny ansættelseskontrakt, hvor det tydeligt fremgår, at medarbejderen anses som selvtilrettelægger.