Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

Mit faglige fokus

Mit faglige fokus: Jeg støtter borgere med selvskade

På autismetilbuddet Gødvad laver medarbejdere og borgere sammen en beredskabsplan for, hvad der skal ske i tilfælde af selvskade. Planerne, der laves i tæt dialog med borgeren, skaber forudsigelighed for en presset målgruppe, fortæller socialpædagog Helle Gaarde

11. april 2024

Artikel
Design uden navn - 2024-01-29T103719.372.png
'Hvis ikke vi fulgte beredskabsplanen, ville det med stor sandsynlighed skabe utryghed for borgerne og måske føre til flere situationer, hvor borgerne bliver udadreagerende,' fortæller socialpædagog Helle Gaarde om arbejdet med borgere med selvskade.

Forfatter: Sara Marie Dynesen

Foto: Privat

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Men hvordan bruger socialpædagoger deres faglighed i det daglige arbejde, og hvilke faglige refleksioner ligger der bag handlingerne? Det undersøger vi i portrætserien ’Mit faglige fokus’.

Helle Gaarde

Uddannet pædagog i 2003. Har i 12 år været ansat på Gødvad, et specialiseret tilbud til voksne med autisme med to botilbud og et beskæftigelsestilbud. Gødvad hører under Specialområde Autisme i Region Midtjylland.

Hvad er dit faglige fokus?

På Gødvad oplever vi, at nogle borgere bliver selvskadende, når de er pressede. Derfor laver vi beredskabsplaner sammen med borgeren om, hvad vi skal gøre i tilfælde af, at de udøver selvskade. Vi italesætter det som noget, vi skal håndtere sammen og laver planen ud fra, hvilken støtte, borgeren selv mener, han eller hun har brug for. Vi gennemgår og justerer planen løbende, når noget ikke virker, eller noget ændrer sig. Mit faglige fokus er i høj grad den tætte dialog med borgeren om deres behov for støtte, som er en del af beredskabsplanen. Vi skal sikre, at borgerne med deres forudsætninger også forstår vores dialog. Mit faglige fokus er også, at vi til stadighed forbliver nysgerrige og ikke giver op. Ofte er vi det vikarierende håb, når borgerne selv helt har mistet håbet.

Hvorfor er det et vigtigt fokus?

Som socialpædagoger kan vi godt have en masse hypoteser om, hvad der er på spil hos vores borgere. Men det er relevant at få kvalificeret de hypoteser hos borgeren, så vi får deres indefra-perspektiv og ikke arbejder ud fra en forkert hypotese. Der er også en signalværdi i at lave beredskabsplaner ud fra samtaler, for det viser borgerne, at de kan tale frit, og at det ikke er tabubelagt at tale om svære ting. Og det fungerer jo rigtig godt for mennesker med autisme, at vi taler direkte om tingene.

Hvornår har din faglighed gjort en forskel?

En dag havde en borger gennem selvskade fået et sår, der skulle syes hos lægen. Vi har en beredskabsplan for borgeren i forhold til, hvordan vi håndterer selvskade, og her er det aftalt, at jeg er tryghedsperson. Så jeg skulle med i bilen og være sammen med borgeren under hele forløbet hos lægen. Min opgave er at sørge for, at vi følger planen. Den går bl.a. ud på at skærme borgeren i lægehuset og sikre, at borgeren føler tryghed og nærvær. Min rolle er at aflæse de behov, der opstår: Har borgeren brug for at blive holdt i hånden, eller er der brug for at ligge ned eller sidde op? På et tidspunkt begynder borgeren at ryste, og det kan jo skyldes mange ting. Det kan være angst eller smerter. Ud fra den plan, vi har lavet, er det mig, der tager aktivt hånd om borgerens behov. Derfor er det også mig, der finder ud af, at borgeren ryster, fordi der er koldt i rummet – og mig, der får lagt en jakke over borgeren og aftaler med lægen, at vi skruer op for varmen.

Hvorfor greb du situationen an, som du gjorde?

Jeg handler først og fremmest ud fra den beredskabsplan, vi har lavet med borgeren, for hun havde konkrete ønsker til, hvordan vi skal håndtere situationer som denne. Men der vil selvfølgelig altid være en her og nu vurdering af, hvad der er nødvendigt i situationen. Min opgave er at aflæse situationen, så borgeren ikke skal bruge energi på det, for vi kan ikke forberede os på alt i planen. Måske stiller lægen mange spørgsmål, eller der er mange mennesker i venteværelset.

Hvad ville det betyde for borgerne, hvis I ikke arbejdede ud fra en beredskabsplan?

Dels ville vi komme til at gøre tingene ret forskelligt, og vores borgere har brug for kontinuitet. De trives bedst med en høj grad af forudsigelighed, så de skal kunne regne med, at vi som medarbejdere har den samme tilgang – og at vi holder os til det, vi har aftalt. Hvis ikke vi fulgte beredskabsplanen ville det med stor sandsynlighed skabe utryghed for borgerne og måske føre til flere situationer, hvor borgerne bliver udadreagerende.

Hvilke redskaber kan du ikke undvære?

Altså jeg ville jo også kalde mine kollegaer et fagligt redskab. Jeg ville hverken kunne undvære de kollegaer, jeg har lokalt eller centralt vores organisation. Jeg har ofte faglig sparring med ergoterapeuter, socialrådgivere og psykiatere, og vi er en unik vidensbank for mennesker med autisme. Det betyder, at vi sammen kan få mennesker i bedre trivsel.

Bliv medlem