Løsninger på det, der slider

Omsorgstræthed opstår, når man giver mere, end man får. Løsningen på omsorgstræthed er derfor at drage omsorg for medarbejdere og ledere, så de bliver ved med at have omsorg at give videre af. Det kan man fx gøre med to metoder udviklet af psykologerne Rikke Høgsted og Per Isdal: fiskerbænken og lejrbålsmetoden.

Princippet i begge metoder er, at man som personalegruppe sidder på en lang række og skuer ud over enten hav, bål eller naturen foran sig. Her skiftes man til at sætte ord på tvivl, bekymringer og svære oplevelser i arbejdet.

Når en person taler, skal alle andre tie stille og lytte. Man afslutter sin fortælling med at sige tak til de andre for at lytte. De svarer ’tak, fordi du fortalte’.

Metoderne er effektive, fordi man bliver tanket op med omsorg ved, at andre, som virkelig forstår en, lytter uden at afbryde eller give ’gode’ råd. Det kan dæmpe omsorgstrætheden nok til, at man atter kan møde børn, borgere og pårørende med omsorg.

Afmagtsfølelser opstår, når man har svært ved at forstå, rumme eller hjælpe andre. En mulig løsning kan være perspektivskifte som metode som beskrevet af psykolog Iben Ljungmann. Princippet er, at man under supervision eller i en medarbejdergruppe først beskriver sine observationer af en borger. Derefter prøver man at forestille sig, hvordan det må være for den pågældende borger – og hvad vedkommende tænker, føler og har brug for hjælp til.

Formålet er at forstå borgerens indefra-perspektiv
– og på den måde forstå, hvilken hjælp borgeren kalder på. Det kan dæmpe mange afmagtsfølelser, når man forstår, at det, der er problemskabende adfærd i et udefra-perspektiv, er mestringsstrategier i et indefra-perspektiv.

Moralsk stress opstår, når arbejdsbetingelserne gør det umuligt at bruge fagligheden og yde den nødvendige hjælp. Det river og flår i medarbejderes og lederes moral, når de skal gå på kompromis med deres faglighed – og ikke kan være stolte af deres arbejde.

Moralsk stress er et organisatorisk problem, som kun kan løses organisatorisk. Pseudoarbejdet (fx møder uden indhold, it-systemer, der ikke fungerer, notater, som ikke bliver læst, og værdigrundlag, som ingen husker) skal reduceres for at skabe organisatorisk slack. Der er brug for et uudnyttet råderum på 30 pct. for at have det ekstra gear til at håndtere det uforudsete, som vil ske. Der er også brug for slack til at skabe udviklende mikroøjeblikke – de kortvarige og intense stunder, hvor andre mærker, at ’åh, det havde du ikke behøvet’, og hvor man får vist dem, at man gør sig umage, fordi de er værd at gøre sig umage for.

Kilde: ’Når gode mennesker handler ondt. Mulige løsninger på et vildt problem’ af Dorthe Birkmose, Syddansk Universitetsforlag 2023.