Bliver du også stillet de her spørgsmål? Her er fakta

Sikrer OK24-resultatet min realløn? 

På både det kommunale, det regionale og det statslige område er der aftalt en økonomisk ramme på 8,8 procent over de næste to år. Det er forventningen hos Det Økonomiske Råd, at prisstigningerne generelt i samfundet vil være på 4,34 pct. i overenskomstperioden. Det betyder, at alle offentligt ansatte kan se frem til en reallønsfremgang de næste to – altså at lønnen stiger mere end prisudviklingen generelt. Hovedparten af Socialpædagogernes medlemmer får andel i trepartsmidlerne, og kan dermed se frem til lønstigninger på op til 15 procent på bare to år.  

Hvorfor stiller Socialpædagogerne krav om stigninger i procenter frem for i kroner og ører? 

Socialpædagogerne stiller krav om procentuelle lønstigninger. Det gør vi af to årsager: Dels fordi det giver en større lønsum til det socialpædagogiske område, dvs. flere penge samlet set til Socialpædagogernes medlemmer.

Finansminister Nicolai Wammen sagde, at den økonomiske ramme max kunne være 8,8 pct. – og så blev den det. Hvorfor er OK24 så en god forhandling og et godt resultat, når vi ikke er lykkedes med at 'sprænge rammen'? 

En ramme på 8,8 % sikrer en positiv reallønsudvikling, og det var Socialpædagogernes hovedkrav, da vi gik til forhandlingerne. Det er med andre ord en god økonomisk ramme. Dertil kommer, at hovedparten af lønstigningerne kommer allerede her i 2024.  

Det er rigtigt, at vi på et tidspunkt havde sat næsen op efter en lidt større ramme. Men det var på et tidspunkt, hvor økonomerne regnede med, at lønudviklingen på det private område ville være større. Forventningerne til den private lønudvikling ændrede sig før overenskomstforhandlingerne til en forventet privat lønudvikling på 8,8 % for 2024-2025. 

Vi har grundlæggende ikke noget ønske om at ‘sprænge rammen’, da en højere ramme til det offentlige ville betyde, at offentligt ansatte vil stige mere i løn end privatansattes. Det ville have den konsekvens, at den såkaldte reguleringsordning (der garanterer offentlige ansatte parallel lønudvikling i forhold til det private arbejdsmarked) ville blive negativ, og at socialpædagoger da ville risikere at blive sat ned i løn på et senere tidspunkt. Det er sådan reguleringsordningen virker: Den sikrer, at offentligt ansatte stiger i løn, når det private gør – og omvendt. Reguleringsordningen er grundlæggende en stor fordel for det offentlige område, fordi den sikrer, at det offentlige arbejdsmarked ikke udvikler sig til et ‘discount-arbejdsmarked’, som man ser i andre lande.  

Samtidig er det aftalt, at vi genoptager overenskomstforhandlingerne i september 2025, hvis den lønudvikling på det private område, som danner grundlag for OK24, viser sig at blive meget anderledes end forventet på aftaletidspunktet.   

Jeg er tillidsrepræsentant for nogle medlemsgrupper for hvem løngabet til andre socialpædagoger står til at blive væsentlig større, fx omsorgs- og pædagogmedhjælpere eller kollegaer, der ikke har fået et lønløft med trepartsaftalen – hvorfor er det en god aftale for dem? 

For alle grupper er det nogle gode aftaler, fordi de giver alle en reallønsfremgang i de næste to år – dvs. at lønnen stiger mere end prisudviklingen generelt. Den økonomiske ramme på 8,8 procent giver i sig selv den højeste lønstigning i 35 år. Derudover kommer en række andre forbedringer i form af fx mulighed for opsparing til frihed, højere pension, bedre barselsvilkår, mv.  

Når vi har prioriteret at kæmpe for ekstra store forbedringer for uddannede socialpædagoger, er det, fordi vi mener, at det skal kunne betale sig at tage en uddannelse. Men vi har også fået trepartsmidler til dem, der arbejder på skæve tidspunkter. Og forbedringen af arbejdstidsaftalerne kommer også andre grupper til gode, der arbejder på skæve tidspunkter, fx omsorgs- og pædagogmedhjælpere.  

Er det ikke snyd at blande OK24-resultatet og trepartsaftalen sammen og sige, at den nye overenskomst giver socialpædagoger op til 15 pct. lønstigninger? 

Det har hele tiden været en del af trepartsaftalen, at pengene skulle lægges ind i OK24 og udmøntes i de enkelte overenskomster og aftaler. Derfor er det helt efter bogen at sige, at den nye overenskomst giver op til 15 pct. lønstigninger. Men vi har gjort os umage med at kommunikere, at pengene kommer fra forskellige steder, og at ikke alle får samme lønstigninger.    

Urafstemningen når ikke at være færdig inden 1. april, hvor en stor del af pengene bliver udmøntet. Hvornår kan jeg sige til mine kollegaer, at de kan se lønstigningerne på kontoen? 

Først skal der stemmes JA ved urafstemningen, og så skal arbejdsgiverne have tid til at ændre i deres lønsystemer for at få indarbejdet de nye lønstigninger og tillæg mv. Vi forventer, at det vil gå relativt hurtigt – og under alle omstændigheder vil ændringerne træde i kraft pr. 1. april 2024, så alle vil få pengene med tilbagevirkende kraft fra den dato.