Beth er beviset på, at alle mennesker kan rykke sig

Beth Jeanett Dennow Nielsen er 54 år – og har i halvandet år boet sammen med fire af sine fem børn på Svendebjerggård, et krisecenter og midlertidigt botilbud for voksne. I den periode blev hun stoffri og har været det siden.

Mie Vestergaard Madsen er 33 år og har arbejdet som socialpædagog på Svendebjerggård siden 2018. Hun var en af Beths kontaktpersoner – og sammen holder de to i dag oplæg om deres fælles erfaringer for pædagogstuderende.

Beth:

Jeg var virkelig langt ude, da jeg flyttede ind på Svendebjerggård i 2019. Jeg stod til at ryge ud af min lejlighed, var bange for, at mine børn ville blive fjernet – og jeg røg hash og var på coke. Men jeg hadede det i starten. Hadede alle de krav, der blev stillet til mig, og følte, at jeg blev kontrolleret og overvåget konstant.

Mie:

Fx må man jo ikke hverken ryge hash eller tage stoffer hos os, og den melding var du ikke begejstret for. Men faktisk så kom du jo ret hurtigt på afvænning. Og jeg husker tydeligt, da du kom hjem med den første rene urinprøve.

Beth:

Den dag husker jeg også. ’Den er ren,’ råbte jeg til alle. Det tog flere måneder, fra jeg startede i afvænning, til jeg endelig fik en urinprøve tilbage uden spor af stoffer. Og så gav I kage. Det var en stor dag.

Mie:

Du var ret afvisende den første tid her. Du skulle ikke nyde noget af hverken udredning eller gruppeterapi, og vi skulle ikke komme med en masse krav om, at du skulle rydde op og vaske tøj. Men vores arbejde handler jo meget om at klæde dig på til den verden, der venter uden for krisecentret.

Beth:

Jeg havde det svært med, at sådan en ung tøs som dig skulle bestemme over mig og sige, hvad jeg måtte og ikke måtte. Men efterhånden som jeg kom ud af tågerne og blev clean, kunne jeg godt se, at du faktisk ville mig det godt. Og mine børn var meget glade for dig.

Mie:

Jeg prøvede virkelig ikke at være den løftede pegefinger, men at tage nogle gode snakke med dig om, hvordan du ville ønske, det var – og hvordan du kunne få et hjem, som er rart for dine børn. Der kom mere ro på, da du vidste, at børnene ikke blev taget fra dig, og da du opdagede, at vi var her for at hjælpe dig – ikke for at finde fejl.

Beth:

Jeg ville gerne kunne gøre de ting, jeg kunne før. Holde mit hjem rent, købe ind, lave mad – og spise sammen med mine børn uden mobiltelefoner. Vi skulle ligesom lære hinanden at kende igen, og mine børn har været så vrede på mig. Men i dag bor vi sammen i min lejlighed – og vi er blevet bedre til at snakke om alt og sige positive ting til hinanden.

Mie:

Jeg er stolt over, at vi har været med til at så et frø hos dig. Du var ikke klar fra første dag – men hold da op, du har rykket dig. Du fik den stabile base, du havde brug for, hos os. Og for mig er du et levende bevis på, at alle mennesker kan ændre sig under de rette omstændigheder.