Anni og Henrik fik en uventet gave med hjem fra julefrokosten

Da Anni og Henrik Kronborg Pedersen for 16 år siden valgte at blive plejefamilie, havde de helt fra starten et ønske om at lære andre plejefamilier at kende. Nogle, de kunne danne netværk, udveksle erfaringer og sparre med. Da de deltog i de obligatoriske opstartskurser, håbede de derfor, at det ville være en god første anledning til at komme i kontakt med andre plejefamilier. Men sådan kom det ikke til at gå.

– Det viste sig, at der ikke var andre plejefamilier på kurserne, som efterspurgte nogle at dele både alt det gode og det lidt sværere med, fortæller Henrik Kronborg Pedersen.

Anni og Henrik understreger, at de elsker deres arbejde som plejefamilie og aldrig har fortrudt deres valg. Men de har manglet et netværk af andre plejefamilier. Måske kender du følelsen?

– At være plejefamilie er et meget specielt arbejde, som er svært for udenforstående at

sætte sig ind i. Vi står ofte i store dilemmaer, som andre aldrig kommer til at opleve, og her har vi ofte savnet nogle, vi kunne sparre og tale tillidsfuldt med, fordi vi jo ikke har kollegaer på samme måde som andre, siger Henrik Kronborg Pedersen.

For to år siden skete der imidlertid noget, som skulle vise sig at ændre meget.

LÆS OGSÅ om plejemor Anne: 'Jeg tuder øjnene ud af hovedet – og så går jeg i gang med at forberede mig på næste barn’

Et match trods forskelligheder

Da Anni og Henrik modtog en invitation fra deres lokale kreds i Socialpædagogerne til julefrokost for plejefamilier, blev parret enige om at tage med.

– Vi havde nok forventet, at vi skulle sidde ved nogle langborde med en masse andre plejefamilier. Men sådan blev det ikke. Vi var nemlig ikke flere, end at vi kunne sidde rundt om ét enkelt bord alle sammen, siger Anni Kronborg Pedersen.

Selvom de først var lidt skuffede over, at så få plejefamilier var mødt op, gik der ikke længe, før skuffelsen blev vendt til glæde. For det viste sig nemlig hurtigt, at de fem fremmødte plejefamilier gik rigtig godt i spænd. Og da julefrokosten sluttede, gik de alle hjem med en aftale i kalenderen om at mødes til brunch hos en af familierne en måneds tid senere. En aftale, der blev den første af mange.

– Selvom tre af os arbejder med teenagere, og to med spædbørn, har det vist sig, at vores netværk bare fungerer rigtig godt. Det gør det ikke mindst, fordi vi er meget ens i vores indstilling til at arbejde med mennesker, fortæller Henrik Kronborg Pedersen.

Sparring om fag og vilkår

’SL-netværket’, som Anni og Henrik kalder gruppen af plejefamilier, har i dag eksisteret i to år. De mødes på skift hos hinanden cirka hver anden måned og oplever, at netværket kun er blevet stærkere med tiden.

– Det er virkelig værdifuldt og givende for os. Her kan vi snakke om de særlige situationer, vi står i som plejefamilie og vide, at vi bliver forstået. Det er noget, jeg ville ønske, at alle plejefamilier fik mulighed for. For os har det betydet, at vi ikke føler os alene på samme måde som tidligere, siger Anni Kronborg Pedersen.

I netværket har plejefamilierne mange samtaler om de dilemmaer, der knytter sig til arbejdet som plejefamilie. De kan fx handle om udfordringer i samarbejdet med kommuner, om biologiske børns vilkår i en plejefamilie og problemstillinger, der knytter sig til samvær. 

LÆS OGSÅ om det svære samvær: Her er samværskonsulentens syv svar til plejefamilier

Passer hinandens børn

Men det er ikke udelukkende faglig sparring og erfaringsdeling, familierne bruger hinanden til. De hjælper også hinanden helt praktisk, hvis nogen af dem fx har brug for pasning eller aflastning af et barn. I sommer havde Anni og Henrik således en af de andre plejefamiliers plejebarn i aflastning i et par uger.

– Det var helt naturligt for os. Vi kender hinanden så godt nu, at alle var trygge ved det, og

selvom vi ikke selv havde haft et samarbejde med det pågældende plejebarns kommune tidligere, så forløb det helt problemfrit. Det er ret fantastisk, at man har et netværk, hvor man også kan hjælpe hinanden på den måde, siger Anni Kronborg Pedersen.

Et tillidsfællesskab er afgørende

Anni og Henrik Kronborg Pedersen har nu et par års erfaring med at være i et plejefamilienetværk, og det tror de, at andre plejefamilier også kunne have glæde af.

– Det vigtigste er at finde en gruppe, hvor man har et tillidsfællesskab. Et fællesskab, som

kan bære, at man aldrig kan love noget 100 procent. En gang imellem er der nogle, der ikke kommer eller kommer for sent, når vi skal mødes – fordi livet med plejebørn er uforudsigeligt. Vi har brug for at have fleksible øjne på hinanden. Og det har vi i vores netværk, siger Henrik Kronborg Pedersen.