Gå til indhold

Fotoreportage

Fællesskab blandt grise, høns og køer

I beskæftigelses- og aktivitetstilbuddet Lærkely driver 18 borgere et klassisk landbrug med grise, køer og andre dyr, der skal fodres og passes. – Arbejdet med dyr kræver, at du tager ansvar og drager omsorg, så her mærker borgerne hver dag, at der virkelig er brug for dem, siger socialpædagog Toni Chris Nielsen

18. januar 2024

Artikel
Lærkely web.png
De borgere, der passer dyrene og landbruget i aktivitetstilbuddet Lærkely, slås med forskellige handicap og psykiatriske udfordringer – så de skal mødes med anerkendelse, fortæller socialpædagog Toni Chris Nielsen: – De skal føle sig set, fra det øjeblik de træder ind ad døren. Mærke, at de er betydningsfulde.

Forfatter: Tekst og foto: Simon Jeppesen

Lærkely

I Tønder ligger Lærkely – et bo- og beskæftigelsestilbud for mennesker med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Lærkely er målrettet borgere, som har brug for et mindre miljø i landlige omgivelser.

Ud over de borgere, der bor her fast, arbejder 18 borgere i beskæftigelsen – et landbrug med køer, får, grise, kaniner, høns, ænder og gæs samt lidt jordbrug. Lærkely har også et savværk, hvor borgerne er med til at bygge shelters, skydetårne, borde, bænke og skure.

I hverdagene drives landbruget af borgerne samt ansatte i beskæftigelsen. I weekender og ferier er det ansatte fra botilbuddet, der passer dyrene.

At arbejde med dyr giver borgerne et vigtigt fælles tredje, fortæller Toni Chris Nielsen: – Dyr kan du nusse og drage omsorg for, og den form for nærkontakt har nogle af vores borgere selv manglet i deres opvækst. Dyrene er afhængige af dem og har brug for omsorg.
Hver morgen gennemgås dagens opgaver. I dag skal kalvene fx skilles fra køerne, og et læs brænde leveres til en kunde i Tønder. – Vi arbejder meget med selvbestemmelse og afholder faste årlige MUS-samtaler med borgerne, hvor de kan komme med ønsker til, hvad de gerne vil arbejde med. Det er lidt af et puslespil, for vi har jo en del dyr, der skal passes hver dag året rundt, fortæller socialpædagog Toni Chris Nielsen.
Lærkely er en bondegård med det hele – og for at deltage i arbejdet skal man være indstillet på fluer og smadder (sønderjysk for mudder, red.).
Lærkeky har et savværk, hvor der produceres træ til at bygge både shelters, borde og bænke, skydetårne og skure, der sælges lokalt. Det giver også muligheder for, at borgerne i beskæftigelsen tager med ud i naturen og sætter shelters eller skydetårne op i nærområdet – eller leverer brænde. Det meste arbejde foregår i det fri.
Toni Chris Nielsen har arbejdet i Lærkely i 30 år. Oprindeligt er den nu 61-årige socialpædagog butiksuddannet, men hun blev tilknyttet Lærkely som vikar og blev i 1999 merituddannet pædagog. – Jeg fandt ud af, at jeg faktisk var ret god til det. Jeg er vedholdende, jeg siger tingene, som de er – og så er jeg god til bulderbasserne, siger hun.
På Lærkely tager medarbejderne udgangspunkt i det enkelte individ og med afsæt i positiv psykologi ved at være positive og nysgerrige med fokus på nærmeste udviklingszone. Den enkelte borger skal udfordres, støttes, hjælpes og vejledes i forhold til individuelle mål – og der arbejdes med en rehabiliterende tilgang til den enkelte for at sikre, at borgerne mestrer mest muligt selv.
En del af arbejdet på Lærkely handler også om, at dyrene skal slagtes, og kødet sælges. Sidst på året sælges der fx gæs, ænder og kalkuner til jul. Her indgår borgerne i arbejdet med at servicere kunder, finde kødet i fryseren og afregne. Ifølge socialpædagog Toni Chris Nielsen synes borgerne selvfølgelig, at dyrene er søde – men de finder det også naturligt, at de på et tidspunkt skal slagtes.
Jacobs forældre har en gård med dyrehold, og noget af det, han elsker allermest, er at køre med minilæsser. – Mange er som Jacob unge fyre, og for dem er det bare sjovere, når det brummer lidt. Selv når vi flækker træ, og det bare skal flyttes halvanden meter, så hiver de traktoren frem og kører en lille tur. De elsker de store maskiner, griner Toni Chris Nielsen.
Bliv medlem