Løn: Tre ting vi ved om trepartsforhandlingerne – og alt det vi ikke ved

Tre ting, vi ved:

1) Det er første og sidste gang, at en trepartsforhandling handler om løn.

Det er aldrig sket før, og det kommer ifølge parterne aldrig til at ske igen, at løn er til forhandling i en trepart.

Normalt anses løn nemlig som et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter, altså fagforeningerne og arbejdsgiverne – og ikke politikerne.

Men nu har regeringen afsat en penge til et lønløft til nogle offentligt ansatte. Det drejer sig om tre milliarder kroner, når det er fuldt indfaset i 2030.

Det er såkaldte ’varige midler’. Det vil sige, at pengene bliver givet år efter år og altså ikke er en pulje, der kan løbe tør.

2) Regeringen peger på pædagogisk personale på landets bosteder

Regeringen har fremlagt syv målsætninger for, hvordan de ønsker at fordele pengene.

Det inkluderer blandt andet pædagoger, der arbejder med de mindste børn, og det gælder det pædagogiske personale på landets bosteder.

”Flere skal have lyst til at arbejde inden for faget, så personalet kan gå trygt på arbejde. Det skal være mere attraktivt at arbejde i de pædagogiske fag,” skriver regeringen i sine 7 målsætninger for forhandlingerne.

3) Forhandlingerne er nu gået i gang

Onsdag mødtes forhandlerne første gang til et såkaldt sættemøde, som er et indledende møde.

Forhandlerne består af seks repræsentanter fra henholdsvis Regeringen, arbejdsgiverne (Kommunernes Landsforening og Danske Regioner) og fagforeningerne.

Socialpædagogerne er repræsenteret gennem Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som er inddelt i forskellige valggrupper.

Valggrupperne tæller for eksempel Sundhedskartellet, der blandt andet består af Dansk Sygeplejeråd, FK-K, som blandt andet inkluderer Lærernes Centralorganisation og BUPL, og OAO, hvor for eksempel Socialpædagogerne og Dansk Socialrådgiverforening er med.

Fagbevægelsens repræsentanter forhandler altså på FH’s og valggruppernes vegne – og ikke som direkte repræsentanter for de enkelte fagforeninger.

Fire ting vi ikke ved

1) Hvad er modydelsen for mere løn?

Der er ikke nogen gratis penge i trepartsforhandlingerne. Regeringen skal altså have noget til gengæld for de ekstraordinære lønkroner.

De ønsker sig flere medarbejdere på fuldtid, flere der arbejder på skæve tidspunkter af døgnet og mere lokal løn for bare at nævne nogle af modkravene.

Men hvordan disse krav præcist ender, vil forhandlingerne vise.

2) Hvem skal så have mere i løn?

Det er endnu uklart, hvilke – og hvor mange – medarbejdere fra nogle faggrupper i velfærdssektoren, der skal have del i pengene.

Det er op til forhandlerne at blive enige om, hvem der skal have del i de ekstra midler. Og det er langtfra sikkert, at det kommer til at gælde alle inden for et fagområde.

3) Hvornår er de færdige?

Nu er døren lukket bag forhandlerne, og formentlig kommer de først til at fortælle noget igen, når de har en aftale.

Hvornår de er færdige, er svært at spå om. Men parterne har selv nævnt, at det skal være inden, forhandlingerne om de offentlige overenskomster (OK24) begynder.

4) Hvornår kan de udvalgte faggrupper så få pengene?

Det kommer an på, hvordan aftalen ender. Forhandlerne skal blive enige om, hvordan og hvornår lønløftet træder i kraft.