En undskyldning er et vigtigt skridt

Mandag 11. september modtager de tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen en undskyldning fra statens side. Det er en god og rigtig beslutning. Overgrebene, som foregik på landets centralinstitutioner frem til 1980, hørte og hører ingen steder hjemme.

Undskyldningen gives af social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Og den markerer, hvor meget menneskesynet har ændret sig i vores samfund. 1970’erne og 1980’ernes revolution på socialområdet står som en milepæl. Mange i samfundet, herunder bl.a. fremsynede og modige socialpædagoger, tog dengang et opgør med datidens menneskesyn. Vi skylder dem en dybfølt tak for deres arbejde med at ændre forråelse til forståelse.

Men kan vi med den positive udvikling in mente så hvile på laurbærrene i dag? Selvfølgelig ikke.

Det specialiserede socialområde har store udfordringer. Det gælder fx i forhold til kvalitet og faglighed, hvor der i dag trives en accept af, at man kan komme direkte ind fra gaden og få ansvar for at støtte mennesker med komplekse handicap og psykiske lidelser.

På det politiske plan dukker der til tider også en gøgeungeretorik op i debatten. Mennesker med handicap bliver her regnet som en belastning for andre velfærdsområders økonomi. Det er meget uheldigt, når det sker, for det specialiserede socialområde har været underfinansieret i årevis. 

Vi socialpædagoger kæmper for et menneskesyn, hvor vi alle er medmennesker på lige fod, uagtet om du har et handicap eller ej. Det vil vi fortsat kæmpe for – hver dag. Og vi må aldrig tro, at vi allerede er i mål.