Trepartsforhandlinger
Der er gode takter i regeringens lønudspil
Snart vil der blive indkaldt til trepartsforhandlinger om et lønløft til udvalgte grupper af offentligt ansatte. Socialpædagogerne ser gode takter i udmeldingerne og ser frem til trepartsforhandlingerne
19. september 2023
Forfattere: Marie Dissing Sandahl og Malene Dreyer
Der er gode takter i de udmeldinger om løn, som statsminister Mette Frederiksen (S) kom med i weekenden om de kommende trepartsforhandlinger. Sådan lyder det fra formand for Socialpædagogerne Benny Andersen.
Statsministeren pegede på fire faggrupper, hvor det er svært at rekruttere medarbejdere, men understregede også, at listen ikke var udtømmende, og at lønløftet også skulle gå til de ’der arbejder direkte med mennesker’.
- Jeg ser frem til forhandlingerne. Det handler – udover rekruttering - om at belønne de faggrupper, der arbejder direkte med mennesker. De, som går på arbejde på skæve tidspunkter, hvor andre holder fri, og som er vitale for vores velfærdssamfund. Og det er netop det, der kendetegner socialpædagoger, lyder det fra Benny Andersen.
Trepartsforhandlingerne forventes at være færdige inden overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte starter i november.
FAKTA: Trepartsforhandlinger kort fortalt
Hvad er en trepartsforhandling?
De tre parter i trepartsforhandlinger er: regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne. I Danmark er der tradition for, at de tre parter sætter sig sammen og finder frem til løsninger på store samfundsmæssige udfordringer.
Hvad skal de forhandle om nu?
Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at de kommer til forhandlingsbordet med en ekstra pose penge på 3 mia. kr. frem mod 2030 til mere løn til dele af velfærdsområdet. De penge skal komme fra besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration. Omvendt forventer regeringen, at lønmodtagerne bidrager med fx øget fleksibilitet, flere på fuldtid, mere lokal løn eller sammenkædning af afstemning om overenskomsterne.
Hvem skal forhandle?
Når det handler om det offentlige arbejdsmarked er arbejdsgiverparten kommunerne og regionerne, repræsenteret af Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner. Lønmodtagerne repræsenteres af de faglige organisationer Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) - som Socialpædagogerne er med i - og Akademikerne AC.
Hvornår?
Vi ved endnu ikke, hvornår forhandlingerne går i gang. De er varslet til at begynde i efteråret og være afsluttet inden overenskomstforhandlingerne på det offentlige område.
Hvad er Lønstrukturkomiteen?
Inden trepartsforhandlingerne kan gå i gang, har man ventet på, at den såkaldte Lønstrukturkomité afleverede sine resultater. Komiteen har undersøgt lønstrukturerne på det offentlige område, og rapporten konkluderer, at nogle faggrupper blandt offentligt ansatte ikke får den løn, de burde, hvis man kigger på uddannelse, ledelsesansvar og erhvervserfaring. Det gælder blandt andre socialpædagoger.
Hvad med udfordringerne med at rekruttere?
Lige nu er der udfordringer med at skaffe medarbejdere nok til ledige stillinger særligt for sygeplejersker, sosu’er, pædagoger, men det gør sig også gældende for socialpædagoger. Målet med de ekstra lønmilliarder er ifølge regeringen primært at løse rekrutteringsproblemerne.
Hvad sker der med overenskomstforhandlingerne?
Forhandlingerne om de offentligt ansattes overenskomster starter i begyndelsen af næste år (OK24). Det er her, det endeligt skal forhandles, hvordan lønnen skal fordeles med udgangspunkt i trepartsaftalen. At det bliver en svær opgave for de mange fagforbund at blive enige om, hvordan pengene skal fordeles, er der enighed om. Formanden for FH, Morten Skov Christiansen, ser heller ikke let på opgaven og sagde på FH’s ekstraordinære kongres for nylig: ’Det bliver nogle svære forhandlinger. Der findes ikke én kollega her i kongressalen, som ikke vil kæmpe for, at netop deres grupper bliver repræsenteret i den her trepartsaftale. Både i forhold til løn og arbejdsvilkår. Og derfor bliver det svært for FH. Det skal vi være ærlige omkring. Vi kommer til at skuffe nogen, for det er ikke alle, der kan få.’
Kilder: Forskningscenter for Arbejdsmarkedsforskning og Organisationsstudier (FAOS), VIVE, Statsministeriet, Altinget, A4 Medier