Tråden
Kan man da virkelig intet gøre?
I Facebook-gruppen ’Socialpædagog til socialpædagog’ har medlemmerne diskuteret, hvordan man bedst kommunikerer med en hjemløs borger med skizofreni, der periodevis er stærkt paranoid og misbrugende. Vi bringer her et udpluk af debatten:
3. august 2023
Forestil dig en borger med skizofreni, der periodevis er stærkt paranoid. Han er hjemløs og drikker i perioder meget. Han skifter indimellem tøj, men har ikke været i bad i flere år. Han tager ingen medicin og ønsker det heller ikke. Det er svært at kommunikere med ham, for ’de fucking hitlersvin skal ikke …’, siger han.
Kan man da virkelig ikke gøre noget? Det spurgte socialpædagog Dorthe Ahle om i Facebook-gruppen ’Socialpædagog til socialpædagog’. Vi bringer her et udpluk af debatten:
Christian Fjord Hammer
Spændende case! Hvad er der rent socialpædagogisk forsøgt i forhold til at motivere ham til at tage medicinen? Tror han, at ’de hitlersvin’ rent faktisk har noget med Hitler at gøre, eller er det bare et skældsord?
Dorthe Ahle, forfatter
Han tror, Hitler er der, og han hører meget stemmer (han taler med dem). Jeg har talt med ham om medicinering. Han mener, at vi sprøjter ham med medicin i hoften hver nat. Han har en kæmpe viden, men stoler ikke på nogen. På det område har han dog flyttet sig lidt. Jeg kan samtale med ham nogle gange. Der stilles overhovedet ingen krav, for så går han. En kollega kan få ham til at skifte tøj. En anden kollega kan få ham til at få badet hænderne og ordnet negle. Men det sker sjældent.
Pia Lykke Brenholdt
For mig lyder det, som om det kan være fordelagtigt at tilgå ham i low arousal, tilpasse krav og via den vej ændre hans narrativ, med HV-spørgsmål. Fx de postulater, han kommer med, spørg ind til: Hvorfor synes du sådan? Hvem mener det? Hvad vil du gøre ved det? Via den vej kan han selv finde svar!!! Og ændre eget narrativ. Det tager tid. Har en borger på 6. år, der har samme problematik, men jeg kan se, at vi har udviklet. Ikke meget, men dog noget. Man må respektere hans selv- og medbestemmelse over eget liv og give ham den støtte, der er mulig, også selvom det ikke rykker på hans udfordringer. Men I kan møde ham med ligeværdighed og omsorg.
Gitte Ohrberg
Har du hørt om Maastricht-tilgangen? Det er en anden forståelse af stemmehøring, og hvordan man kan arbejde med personer, der hører stemmer, end psykiatrien tilbyder. Jeg kan virkelig anbefale at kigge nærmere på det, især da personen ikke er motiveret for psykofarmaka-behandling.
Tina X Knudsen Hansen
Bare vær der uden at kræve – vis med kropssprog, at du kan lide ham. Der kommer en åbning, når han stoler på dig også i de psykotiske stunder. Jeg har 15 års erfaring, og det kræver, at du er klar på at tænke ud af boksen og være ’skør’ med ham i det, som er hans virkelighed – så kan I følges ud i din virkelighed, når tid er. Vær menneske med empati og et stort hjerte.
Keld Jørgensen
Jeg har tidligere arbejdet med noget tilsvarende, og min erfaring siger mig, at du ikke skal stille krav, men udelukkende arbejde med omsorgsdelen. Så måske en dag – og måske ikke. Husk, det er en sejr for dig, hver gang du kan yde omsorg i forhold til borgeren.
Bo Bakbo-Carlsen
Der er god inspiration i Per Revstedts kontaktrebus-teori. Svært og vedholdende relationsarbejde. Fedt, at der er socialpædagoger som dig, som ikke bare venter.
Følg med på Facebook
Følg Socialpædagogerne på Facebook. Og vær med i Facebook-gruppen Socialpædagog til socialpædagog