Et paradigmeskifte for udsatte børn og unge

Efter to års forarbejde er Barnets lov endelig vedtaget. En lov, som markerer et vigtigt paradigmeskifte i arbejdet med udsatte børn og unge. Den slår nemlig fast, at udsatte børn og unge skal have den rette indsats til rette tid og gør dermed op med, at en anbringelse kun er sidste udvej.

For nogle børn er det nødvendigt og godt at få et nyt trygt hjem fra starten. Det har vi i Socialpædagogerne længe arbejdet for at få politikerne til at indse. Forebyggende indsatser er vigtige, og vi kan som samfund stadig blive langt bedre til at sætte tidligt og forebyggende ind. Men det må ikke sættes i stedet for en anbringelse, hvis det i virkeligheden er det, der er barnets tarv. 

Barnets lov styrker børns rettigheder på en række punkter. Det bliver et krav, at man ser på søskende, når et barn bliver anbragt pga. omsorgssvigt. Og kommunerne bliver forpligtet til at inddrage barnet i egen sag i langt højere grad, end tilfældet er i dag. Loven giver også plejefamilier adgang til at anmode om en ’second opinion’ hos Ankestyrelsen på vegne af deres plejebarn, hvis kommunen imod barnets vilje beslutter at flytte eller hjemgive barnet. Det bliver et vigtigt redskab til at undgå, at et plejebarn ikke bare bliver fjernet pga. en uoverensstemmelse mellem kommunen og plejefamilien, der ikke har med barnets trivsel at gøre.

Der er mange hjørner af loven, og vi vil følge tæt, hvordan den bliver implementeret i kommunerne. Men arbejdet med at forebygge omsorgssvigt og give udsatte og anbragte børn og unge en god og tryg opvækst er ikke gjort med en lov. Det helt afgørende bliver for os at sikre, at politikerne også prioriterer tiltag, der sikrer bedre kvalitet og højere faglighed i de socialpædagogiske tilbud, der er så centrale for de børn og unge, det handler om.