Landskonference
Tre familieplejere: Tank viden, støtte og egenomsorg
Landskonferencen for familieplejere satte i år fokus på alt det, der foregår ‘rundt om plejefamilien’, for at give nye redskaber til at håndtere opgaven og dagligdagen. Her er hvad tre af deltagerne tog med sig hjem – måske er der er noget, du kan bruge?
30. maj 2023
Forfatter: Lea Holtze
Conny: ’Jeg er opmærksom på min egenomsorg’
Conny Bøgh Møller er plejemor til en og har desuden et barn i aflastning. Det er tredje gang, hun er med på landskonferencen.
– En af oplægsholderne talte om egenomsorg, som jeg er meget opmærksom på. Her tæller for mig at se ikke bare muligheden for at ´holde ferie, men også alle de små ting i hverdagen, vi selv kan være opmærksomme på. At man fx en gang imellem sætter sig med en særligt god kop kaffe. Jeg tager fodbad og lægger ansigtsmasker og går mange ture. Også sammen med mine børn.
– Og så er det også en del af selvomsorgen at vide, at andre er i samme situation som mig. Vi kan lære af hinanden og spejle os i hinanden – vi genkender det store ønske om at være plejefamilie og også, hvad vi kan blive udtrættet af.
Anne Mette: ’Vi skal spørge ind til viden om barnet’
Anne Mette Christiansen har været plejemor i 13 år og er godkendt til at have tre plejebørn. Det er første gang, hun er med på landskonferencen.
– Oplægget om neuropædagogik mindede mig om vigtigheden af at få en god baggrundsviden om barnet, som man kan arbejde ud fra – og at man får viden om, hvad barnet har med i bagagen, hvad der har været af problematikker, og hvordan det forholder sig med forældrene – alt sammen noget, som påvirker barnets hjerne og kognition.
– Det kan være svært, hvis vi ikke får tilstrækkeligt med informationer ved en nyanbringelse. Det skal vi spørge ind til, og det bliver man kun bedre til, jo længere man har været i faget. Når vi skal have en ny anbringelse, tænker vi meget over, hvad der matcher vores familier og de øvrige plejebørn.
Annette: ’Vi kan få hjælp gennem VISO’
Annette Marie Nielsen er plejemor til tre og har været familieplejer i 16 år. Det er anden gang, hun er med på landskonferencen.
– VISO-specialist Bente Juul fortalte, at vi gennem et VISO-forløb kan få undersøgt plejebarnets kognitive udfordringer og få anbefalinger til, hvordan vi kan understøtte dem og barnets potentialer. For vi ved, at mange af de her børn er skadet og har helt vildt sårbare hjerner, hvilket har en betydning for de krav, vi kan stille til dem. Og at det har betydning for deres energibatterier, behov for struktur og hvilepauser.
– Jeg bruger neuropædagogikken dagligt. Jeg har tre meget forskellige børn og snakker med dem om, hvilke mål de gerne vil nå, og hvordan vi når dem sammen. Men det er helt centralt med nye faglige input, for det bliver jo svært, når omsorg, kærlighed og mentalisering ikke slår til. Det er gennem min fagforening, at jeg bliver inspireret og får noget jeg kan bruge.
To faglige bouillonterninger
I løbet af de to dage, som landskonferencen varede, delte deltagerne fagligt fællesskab med hinanden og tog inspiration og erfaringer med hjem. I år var der fokus på alt det, der foregår ‘rundt om plejefamilien’, for at give nye redskaber til at håndtere opgaven og dagligdagen.
De faglige oplæg på gav bl.a. deltagerne en introduktion til kontaktarbejde og til neuropædagogik. Her kan du få et lille afkog:
Kontaktarbejde
Børn og unge med udviklings- eller opmærksomhedsforstyrrelser kan have svært ved at være i kontakt. Det gør os i tvivl om deres trivsel – hvordan har de det? Og hvad tænker og føler de? For at fremme kontakten kan man trække på det udviklingsfremmende samspil, hvor vi – ligesom forældre med spædbørn – spejler barnet og sætter ord på det, vi ser, uden at vurdere det fx:
- Reflekter situationen barnet er i ved fx at sige: ’Du sidder på gulvet i vores stue. Du leger med din togbane’.
- Reflekter barnets ansigtsudtryk og de følelser, du formoder det har, ved fx at sige: ’Du smiler – jeg tænker, at du er glad’ eller ’der løber tårer ned af dine kinder – jeg tænker, du er ked af det’.
- Reflekter ord for ord ved at gentage ord eller sætninger, plejebarnet siger, som du opfatter som vigtige.
– Vi skal desuden arbejde med en åben indstilling, hvor man beslutter sig for bevidst at suspendere sin forforståelse og indgår i samspillet på en ikke-vidende måde, lytter uden at dømme og er åben over for, hvad der foregår i vores eget sind. Jeg ved, I står i svære situationer, der gør noget ved jeres følelsesliv. Men vi må være åbne, empatiske, tålmodige og undersøge, hvad der foregår i plejebarnets sind. Ellers snyder vi os for nogle forståelser, sagde socialpædagog Nadjia Tamechmecht fra Center for Mentalisering.
VIL DU VIDE MERE så hør Socialpædagogernes podcast om kontaktarbejde
Neuropædagogik
Neuropædagogik er ikke en metode, men en måde at tænke om og søge bagom for at forstå et andet menneske, hvor man både trækker på naturvidenskab og humaniora.
– Når vi arbejder neuropædagogisk tænker vi bag om og prøver at forstå. Vi må forstå, hvordan hjernen fungerer hos barnet, for det går ud over hjernen, hvis det ikke har fået den kontakt, det skulle, og ikke blevet mødt i sine behov. Og vi skal forstå, hvad barnet har med sig i livets rygsæk. Og så skal vi først og fremmest afdække barnets ressourcer, interesser, håb og drømme – så kigger vi på udfordringerne en for en begefter, sagde neuropædagog Bente Juul fra Hjernecentret.
Som familieplejer kan du bl.a. have brug for at vide:
- Hvad ved vi om barnets liv? (fra fx barnets journal)
- Er der lavet scanninger eller neuropsykologiske undersøgelser?
- Hvad skete der i barnets liv før, og hvilket interesser og hvilken personlighed har barnet?
- Hvad siger barnet eller den unge selv? Og hvad siger de pårørende, hvis man samarbejder med dem?
- Hvilke observationer har vi som de professionelle omkring barnet gjort os?
VIL DU VIDE MERE så hør Socialpædagogernes podcast om neuropædagogik
BLIV MEDLEM OG FÅ TRYGHED, NETVÆRK OG JURIDISK HJÆLP
Familieplejere hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.
6 KONTANTE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM
- Billige forsikringer gennem Alka.
- Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
- Rabatter på mange varer og services med PlusKort.
- Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
- Lønforsikring, som dækker 80 % af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
- Gratis krisehjælp hos Healthcare.
Se den komplette liste af kontante medlemsfordele - og bliv medlem.
