Plejemor om efterværnsforløb: 'Vi er fyldt op'

– Jeg kan vel blive her?

Sådan spurgte Bettina Østergaards plejebarn, da den 18-års fødselsdag nærmede sig. En dag, der for mange plejebørn kan være forbundet med voldsom uro, fordi de nu skal leve op til planer om at leve et selvstændigt liv med alt, hvad det indebærer af budgetlægning, planlægning af samvær, mestring af daglige livsførelsesopgaver osv.

Men for Bettina Østergaards plejebarn var der lagt et ekstra lag af uro ovenpå. For anbringende kommune havde tilbage i efteråret truffet afgørelse om efterværn – ganske vist nogle uger for sent i forhold til, at det skal ske senest et halvt år før plejebarnet fylder 18 år. Men herefter stod sagen stille.

– Når anbringelseskommunen har sendt handleplanen til bopælskommunen, som i vores tilfælde var Tønder Kommune, har bopælskommunen ikke pligt til at følge beslutningen, men har 30 dage til at tage stilling til den. Så jeg spurgte, hvornår vi kunne forvente at høre noget, fortæller Bettina Østergaard.

Herefter rullede et forløb, som har endt med at tage pusten fra Bettina Østergaard.

Når det giver mening

Bettina Østergaard har været plejemor i godt og vel fire år og er i dag – sammen med sin mand – godkendt som forstærket plejefamilie med plads til fire børn.

– Vi giver børn, der ofte er meget traumatiserede, en tryghed og omsorg, som de ikke får derhjemme – mad nok, varme og en tro på, at de voksne er til at stole på. Det er meget givende, når vi oplever, at de udvikler sig positivt. Og den største succesoplevelse har nok været at se den udvikling, som det her unge menneske på vej i efterværn havde gennemlevet, så den unge i dag har håb og fremtidsdrømme, siger Bettina Østergaard. 

Derfor var Bettina Østergaard heller ikke i tvivl om at sige ja – med hele hjertet – til at plejebarnet kunne fortsætte i efterværn. Hun henvendte sig flere gange til Tønder kommune for at få en afgørelse. Men hun oplevede at blive sendt rundt mellem instanser, der end ikke var orienteret om sagen.

– Det var et virvar af følelser og en usikkerhed på plejebarnets vegne. For hende betød efterværn jo, at hun ikke skulle hives ud af et hjem, hvor hun var tryg og kendte de voksne. Så det var da stressende for hende, at det ikke var på plads, da fødselsdagen nærmede sig. Hun blev modløs og tænkte, at hvis ikke hun skulle bo her, hvor skulle hun så være, fortæller Bettina Østergaard.

Opbakning fra kredsen

Først i slutningen af januar – knap to måneder før efterværnet skulle træde i kraft – modtog plejebarnet afgørelsen om efterværn.

Herefter tog Bettina Østergaard kontakt til Tønder Kommune ad flere omgange for at få sin kontrakt på plads. Og hun bad bl.a. om at få alle aftaler på skrift. Med på sidelinjen havde hun den faglige konsulent i Socialpædagogerne.

– Det har absolut holdt mig i gang, at han har været der og fortalt, at det, jeg gjorde, var berettiget. Han har desuden bakket mig op i forhold til lovgivning og god forvaltningsskik. Det var vigtigt for mig, at jeg ikke fremstod for kritisk og ødelagde samarbejdet, men var ordentlig og professionel, siger Bettina Østergaard og fortsætter:

– Jeg oplevede, at jeg blev mødt med irritation og ansvarsfraskrivelse fra kommunen. Det giver en mistillid til systemet, når man skal henvende sig og rykke for ting, som burde være en selvfølge, siger hun.

At føle sig magtesløs

Undervejs i forløbet sendte Bettina Østergaard et skriv til kommunen, hvor hun beskrev forløbet og sin frustration. Hun modtog beklagelser fra ledelseshold og blev indkaldt til dialogmøde, hvor hun gentog sit forhandlingsoplæg – og fik besked om, at kommunen ville undersøge hendes krav og vende tilbage.

– Så får jeg et skriv, hvor jeg kan se, at de ikke har forstået, hvad det drejer sig om. Jeg klargør igen, hvilke forhold der skal tages stilling til i min kontrakt. Jeg vil have alt, hvad der vedrører min ansættelse i kontrakten, for den er jo mit eneste holdepunkt, siger hun.

Tilbage står Bettina Østergaard i dag stadig uden en underskrevet kontrakt. Hun modtager sine vederlag, og har modtaget et bud på en kontrakt fra kommunen, men hun mener, den indeholder fejl og mangler som gør, at hun ikke kan skrive under. Og det, der tidligere var et virvar af følelser, er nu erstattet af magtesløshed.

– Efterværnet skal nok blive en realitet, for vi svigter ikke børnene. Men kommer vi til at tage flere plejebørn? Vi er fyldt op. Og det motiverende ved at være plejefamilie drukner i samarbejds- og kommunikationsudfordringer, siger hun.

Svar fra kommunen

I et skriftligt svar til Familieplejeren bekræfter Henning Løsche, der er faglig chef i Tønder Kommunes Børn, Familie & Ungeindsatsen samt Børn, Unge Social, at Tønder Kommune modtog handleplanen fra anbringende kommune i oktober 2022 og først traf afgørelse om efterværn i januar 2023 grundet fejl i sagsfordelingen-/behandlingen.

Han fortæller desuden, at kommunen har modtaget flere skriftlige henvendelser fra Bettina Østergaard, som løbende er blevet besvaret af hhv. Foranstaltning og Myndighedsafdelingen i kommunen. Og som svar på hendes kritik af det opslidende samarbejds- og kommunikationsudfordringer skriver han:

– Tønder Kommune har en ambition om, at borgerne får en god oplevelse, hver gang de er i kontakt med kommunen. I forlængelse heraf er afdelingerne ikke lykkedes, hvilket betyder, at forløbet vil blive drøftet med læring og forbedringer for øje, således at lignende oplevelser forebygges fremover, skriver han.  

Tønder Kommune har en erklæret strategi på Plejefamilieområdet, som kommunen forfølger og prioriterer meget bevidst, skriver Henning Løsche:

– Det er selvsagt utilfredsstillende, hvis én plejefamilie oplever noget andet, men det bør tilsvarende ses i forhold til det generelle billede af tilfredshed på området.