Lev: Det går den forkerte vej

Begrebet hjemlighed kan dække over mange ting. Hvad betyder det for dig at se?

– Vi har nogle forestillinger om hjemmet som et domæne, man selv er herre over på mange måder. Og hvor det er mig og dem, jeg selv har valgt at bo sammen med, der selv sætter normer og regler. Det ville være underligt, hvis opfattelsen ikke var den samme blandt borgere med funktionsnedsættelser. Det rimer desværre bare ikke ret godt på botilbud.

Antropolog Anne Mia Steno er dykket ned i begrebet hjemlighed i botilbud - læs, hvad hun fandt ud af

Hvorfor ikke?

– Ophævelsen af institutionsbegrebet i serviceloven i 1998 var jo en klar ideologisk markering: Ingen skulle leve et helt voksenliv på institution. For man havde set, hvor dysfunktionelle de kunne være. Men siden kommunalreformen – og med stramhals i de offentlige budgetter – er man vendt tilbage til et meget stærkt fokus på klassisk institutionsdrift. Vi hører igen og igen om nybyggede tilbud af en anseelig størrelse. Og nogle gange tilmed som helhedstilbud, så borgerne i princippet aldrig behøver at forlade matriklen.

Hvad er konsekvenserne ved det?

– Vi lavede i 2022 en undersøgelse, hvor vi spurgte til borgernes trivsel. Den viste bl.a., at konflikter både borgere imellem og mellem borgere og personale i stigende grad fylder. Konflikter, der handler om det, der sker i det ikke-selvvalgte kollektiv, de er en del af – og som også påvirker de øvrige beboere. Hvor mange magtanvendelser ville der være, hvis folk ikke var tvunget til at bo et bestemt sted for at få den nødvendige hjælp? Min påstand er betydeligt færre. Men det her er ikke en kritik af socialpædagoger, som i virkeligheden også er ofre for det, jeg vil kalde en geninstitutionalisering.

Hvordan gør man fællesrummet hjemligt for 12 forskellige beboere? Få gode bud i artiklen 'Vi står i dilemmaerne hver dag'

Hvilke krav stiller det til socialpædagoger i forhold til at sikre hjemlighed på landets bosteder?

– Det kræver stærk socialpædagogisk faglighed at støtte borgerne, så de kan leve den tilværelse, de ønsker, på egne præmisser. Og så er det fuldstændig afgørende, at de igen og igen vender og drejer de faglige udfordringer i hverdagen, og at de er omhyggelige med at være i dialog med beboerne om det. Fx hvordan kan vi som fagpersoner vise respekt for folks privatliv og ret til at bestemme i eget hjem? I borgernes hjem skal det jo ikke være personalets normer, der sætter dagsordenen, og det oplever jeg bestemt også, at man nogle steder er rigtig dygtige til.

Læs, hvordan de på Mette Mariehjemmet arbejder med at skabe en følelse af familie.

Kan behovet for højtspecialiserede tilbud ikke nødvendiggøre, at man samler borgere i store enheder for at sikre tilstrækkelig faglig kvalitet?

– Der er en forestilling om, at så snart vi laver store botilbud, fører det til fagligt stærke miljøer. Det er ikke min oplevelse. Små miljøer kan have svært ved at opretholde høj faglighed. Men det samme kan man have de store steder. Men du kan sagtens have en faglig organisering på tværs af matrikler og på den måde tilfredsstille behovet for en specialiseret faglighed. Man tror, at det er driftsøkonomisk optimalt at drive store institutioner. Men man ignorerer stordriftsulemperne, og de er betydelige. Både for beboere og personale.