Socialpædagoger har fagligheden til at give Nadya et godt liv

– Vi har fået en helt anden datter. Hun er mere rolig, hun har større livsglæde – og som forældre går vi ikke længere rundt og er nervøse for, hvordan hun har det. For Nadya trives. Og det gør hun, fordi de på hendes bosted forstår hendes behov og giver hende den struktur, hun har brug for.

Sådan fortæller Niels og Pornchanok Nielsen om deres 25-årige datter Nadya, som bor på Boligerne ved Grønningen i Gentofte.

Men sådan har det ikke altid været. Da Nadya flyttede ind på Boligerne ved Grønningen i 2019, var hun tydeligt i mistrivsel. Det viste sig bl.a. ved, at hun skreg rigtig meget, var selvskadende, kastede med ting og havde svært ved at falde til ro.

– Nadya var hele tiden i affekt. Hun var voldsomt stresset, sad og skreg i frustration – og ingen af os var i tvivl om, at hun havde det rigtig skidt, husker teamleder Tina Nielsen.

En tydelig faglig linje

Boligerne ved Grønningen er et højt specialiseret tilbud til voksne borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, autismespektrumforstyrrelser og synshandicap. Tilbuddet blev oprettet i 2019 for at samle borgere med autismespektrumforstyrrelser, som havde brug for stærk struktur og forudsigelighed i hverdagen samt nogle af de mere komplekse borgere, som andre botilbud havde udfordringer med at rumme.

Tilbuddet er dermed et oplagt eksempel på en af de højt specialiserede arbejdspladser, der bør indgå i en kommende specialeplan for det specialiserede handicapområde. For Boligerne ved Grønningen er kendetegnet ved netop den særlige faglighed, der er nødvendig for at udvikle og rumme et menneske som Nadya, lyder det fra forstander Lizette Rohde Madsen.

– Vi har en tydelig faglig linje, der handler om at skabe mest mulig struktur og genkendelighed for den enkelte borger. Hvis et menneske kender sin dag på forhånd, giver det tryghed, fordi man ikke skal bruge sin energi på hele tiden at tænke på, hvad der nu skal ske, fortæller hun.

Læs, hvad der ligger bag arbejdet med at udvikle strukturplaner i et interview med teamleder Tina Nielsen og forstander Lizette Rohde Madsen.

I Nadyas tilfælde betyder det i praksis, at der er lavet en detaljeret strukturplan, der nøje beskriver de forskellige aktiviteter i hendes hverdag. Lige fra morgenrutiner og pauser med legetøj og kuglevest til personaleskift, sanseleg og godnat.

En faglig fællesnævner

Under hver aktivitet står det minutiøst beskrevet, hvad man som medarbejder skal gøre – og hvorfor det er vigtigt for lige netop Nadya. Det betyder, at det aldrig er den enkelte medarbejders tilgang, der er gældende, fortæller socialpædagog Peter Rüsz Voigt.

– Vi har en klar faglig fællesnævner for vores arbejde, hvor vi ikke baserer noget på synsninger eller egne løsninger, men derimod på hvad Nadya har brug for. Så lige gyldig hvem, der arbejder med Nadya, følger vi samme strukturmappe og gør tingene på samme måde, for det giver hende trivsel og tryghed.

Udover strukturmappen er der også udarbejdet en affektkurve, der beskriver, hvad der fx kan stresse eller trigge Nadya. Affektkurven bruges bl.a. til at holde arousal i balance. Så hvis Nadya udviser tegn på stress, skruer medarbejderne ned for krav og forskellige former for stimuli som høje lyde og mange støjkilder – og omvendt fortæller affektkurven også, at hvis Nadya fx kaster med ting eller skriger, kan det være tegn på, at hun er understimuleret og derfor selv søger stimuli.

– Detaljen er vigtig – og det, at vi nu har en så velbeskrevet viden om, hvad der fungerer bedst for Nadya, gør en kæmpe forskel i hendes liv. Det er så givende for hende, at hun ved, hvad hun skal, og kender rækkefølgen på tingene lige meget hvilken dag og hvilken medarbejder, der er tale om, siger Peter.

Gennemførte VISO-forløb

At intet i arbejdet med Nadya er overladt til tilfældigheder, skyldes i høj grad et VISO-forløb omkring Nadya (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation VISO rådgiver i de mest specialiserede sager på socialområdet, red.). 

Forløbet blev gennemført fra oktober 2022 til april 2023 i tæt samarbejde med det aktivitetstilbud, Nadya kommer på i hverdagene. Målet var at sikre, at hun begge steder blev mødt af den samme tilgang og de samme faste rutiner og strukturer.

– Det forløb har gjort os alle meget klogere på, hvad Nadyas hjerne er udfordret af. Fx ved vi nu, at det faktisk ikke er godt for Nadya at blive overstimuleret, selvom hun ofte selv søger stimuli – så vi er blevet mere bevidste om, at hun får den rigtige stimuli, hvordan hendes bolig skal indrettes, hvor mange farver hun omgives af og hvor mange indtryk, hun kan rumme, fortæller Tina Nielsen.

Til ro under stjernehimlen

Daniel Lund Lindsten og Peter Rüsz Voigt, som begge er kontaktpersoner for Nadya, giver hver et eksempel på, hvordan de møder Nadya uden at overstimulere hende:

– Vi arbejder meget med at være på forkant og give Nadya den sansestimuli, hun har behov for, så hun ikke selv konstant søger stimuli, for hun er meget nysgerrig. Fx gør jeg det, at jeg stimulerer den taktile sans og muskel/ledsansen, når hun er i bad, ved at jeg trykker og tørrer hende ekstra ’hårdt’ med håndklædet, så hun mærker den fysiske kontakt. Jeg bruger også kuglevest, kuglepude og en gynge for at sikre, at vi kommer alle sanserne igennem, fortæller Daniel.

For Peter er det især aftenrutinerne, han har arbejdet meget med for at finde det rigtige niveau, hvor Nadya bliver stimuleret uden at blive kørt op i arousal.

– Vi har meget faste rutiner, og det fungerer utrolig godt for Nadya. Efter sit bad skal hun ind i sin seng, hvor jeg tænder for stjernehimlen og trækker et mørklægningsgardin ned. Hun får så lov til at vælge én ting, hun gerne vil have med sig ud af de mange tøjdyr, bamser og skumbolde, hun har. Og så ligger hun stille og roligt og dimser med den, mens hun falder til ro under stjernehimlen, fortæller han.

Struktur er nøglen

Alle omkring Nadya – såvel medarbejdere som hendes familie – ved i dag, at nøglen til at give hende et godt liv gemmer sig i den blå strukturmappe. Hvor alle detaljer om, hvad hun kan lide, hvad der trigger hende – og hvordan alt fra tandbørstning og måltider til soveritualer og leg skal foregå, ligegyldig hvem der står for det.

– Når man siger struktur, er der mange, der tænker begrænsninger. Men den struktur, vi skaber for Nadya, er fagligt funderet og individuelt tilrettelagt, og vi mærker tydeligt, hvor meget ro det skaber i hendes liv. Struktur gør, at hun nu kan rumme de uforudsigelige hverdagsting, der opstår – og denne stabilitet og ro giver mulighed for mere udvikling for Nadya, siger Lizette Rohde Madsen.

Samme oplevelse har forældrene til Nadya. Og det handler i høj grad om den faglighed, de møder hos personalet på bostedet, fortæller Niels og Pornchanok samstemmende.

– Før havde vi en datter, der rev sig rigtig meget i håret og savlede voldsomt meget, og det var, fordi hun var stresset over ikke at blive forstået. Da hun flyttede til Grønningen, gik der et halvt år, så savlede hun ikke mere. Hun sover bedre, fordi de har skabt ro omkring hende – og Nadya skriger også markant mindre i dag, end hun gjorde før. Vi har fået en helt anden pige – og det er ganske enkelt, fordi de er så fagligt dygtige på hendes bosted. De forstår, hvad Nadya gerne vil og har behov for.