Sådan påvirker den nye trepartsaftale dig som leder

– Det har vi kæmpet for længe, og nu har vi et resultat, som har været værd at vente på.

Sådan sagde formand for Socialpædagogerne Benny Andersen, da trepartsaftalen om lønløft til grupper af offentligt ansatte landede efter måneders forhandling.

Her er der afsat 690 mio. kr. til det socialpædagogiske område svarende til en lønstigning for en socialpædagog på i gennemsnit ca. 2.500 kr. om måneden, inkl. pension og feriegodtgørelse.

– Det er en kæmpe anerkendelse af vores fag og vores fagområde – vi er helt specifikt og særskilt nævnt i aftalen som afgørende for det danske velfærdssamfund. Det er stort. Og det er jeg helt overbevist om også vil få betydning for lederne, siger Benny Andersen.

Hjælp til at rekruttere

For det første forventer Benny Andersen, at lønløftet vil være en hjælp i forhold til at fastholde og rekruttere socialpædagoger til området. Og for det andet kan omtalen og anerkendelsen af faget få flere til at vælge uddannelsen til socialpædagog.

– Samtidig betyder anerkendelsen af faget og området jo også noget for lederne i dagligdagen i mødet med kommune eller region og politikere, siger han.

Lønløftet bliver indfaset fra 2024 og er allerede fuldt indfaset i 2026. Regeringen spillede ellers ud med, at det først skulle være fuldt indfaset i 2030.

– Vi er rigtigt godt tilfredse med, at det lykkedes at forhandle tidspunktet frem – både i forhold til at styrke mulighederne for at rekruttere og i forhold til hurtigere at give socialpædagoger et lønløft, fordi pengene jo så alt andet lige bliver mere værd, siger han.

Læs også: Historisk trepart - 2.500 kr. mere om måneden til socialpædagoger

Fastholder seniordage

Forhandlingerne har været lange og seje, og Socialpædagogerne har kæmpet for at få så meget som muligt til så mange som muligt. Langt hovedparten af landets socialpædagoger får et lønløft, men desværre ikke kommunale ledere på lederoverenskomsten såvel som regionale ledere ansat som forstandere, institutionsledere eller centerledere.

Til gengæld får de så heller ikke ændret vilkårene for deres seniordage, men kan forsat holde seniordage, når de fylder 58 år.

– Vi havde gerne set et lønløft til lederne også, og vi har kæmpet for det. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi kigger særligt på grupper som lederne ved de kommende overenskomstforhandlinger, siger Benny Andersen.

Mere i løn til ledere

Selvom lederne ikke direkte får del i lønløftet, er der nemlig afsat en ekstraordinær ramme – på 70 mio. kr. på det kommunale område og 30 mio. kr. på det regionale område – til løn og arbejdsvilkår målrettet ledere, som skal bruges til at håndtere ’utilsigtede konsekvenser’ af aftalen. Det kan fx være, hvis lønløftet til socialpædagoger gør, at lønspændet til nogle ledere bliver meget lille. Rammen udmøntes ved OK24.

Desuden kan det kun være i arbejdsgivernes – dvs. KL og Danske Regioners – interesse, at det fortsat er attraktivt at være socialpædagogisk leder, og at lønforskellen mellem ledere og medarbejdere derfor fastholdes, mener Benny Andersen.

– Vi ved, at den faglighed, socialpædagogiske ledere har, er afgørende for, at vi lykkes med at skabe forandringer i menneskers liv. Derfor skal det også være attraktivt. Det vil vi have specifikt øje for under OK24, når vi forhandler ledernes overenskomst. Her tænker jeg naturligvis på ledernes løn og på, at så mange arbejder uden højeste arbejdstid, samt ledernes mulighed for efteruddannelse, siger han.

Et stort ledelsesansvar

Nu, hvor trepartsaftalen er landet, bliver der brug for de socialpædagogiske lederes gode blik for, at arbejdsmiljø og faglighed går hånd i hånd, fortæller Benny Andersen. For aftalen giver mulighed for, at arbejdsgiverne kan fastlægge tjenester på op til 12 timer (imod 10 i dag).

– Det er selvfølgelig vigtigt, at man bruger den mulighed på den rigtige måde – med hensyn til, at vi stadig skal have et godt arbejdsmiljø og fungere som mennesker og familier. Det ved jeg, at de socialpædagogiske ledere har blik for, og det er et stort ansvar, der fortsat skal løftes, siger Benny Andersen.

Som udgangspunkt sker der ikke noget med hviletiden. I aftalen er der dog en hensigtserklæring om at indgå i en dialog om øget brug af lokalaftaler om nedsættelse af hviletiden. Det vil der blive kigget på i den kommende overenskomstperiode. Men faktisk kan hviletiden allerede i dag nedsættes til otte timer, hvis der er enighed om det mellem arbejdsgiveren og den faglig organisation.

I forordet til Arbejdstidsaftalen lyder det dog, at tilrettelæggelsen af arbejdstid på døgnområdet bør ses i en større sammenhæng, da arbejdstid har væsentlig betydning for kvaliteten i kerneopgaverne, muligheden for at fastholde og rekruttere personale, arbejdsmiljøet og medarbejdernes behov for balance mellem arbejds- og privatliv.

– Det er der ikke ændret ved. Og jeg er helt overbevist om, at der er fornuft blandt de dygtige socialpædagogiske ledere i forhold til at lave nogle gode aftaler om arbejdstid, der tager hensyn til den enkelte og arbejdsmiljøet. Ellers går det i sidste ende ud over kvaliteten, for vi ved jo godt, at arbejdsmiljø og faglighed går hånd i hånd, siger han.

Flere op i tid

Endelig er der i trepartsaftalen fokus på at gøre det attraktivt for flere medarbejdere at gå op i tid. Ved OK24 skal der aftales mulighed for at give et fuldtidstillæg til ansatte, der arbejder fuldtid, hvis det kan være med til at afhjælpe lokale rekrutteringsudfordringer. Det er desuden en politisk målsætning, at alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger, og at deltidsansatte, som anmoder om det og ikke er ansat i en tidsbegrænset stilling, får tilbud om at komme på fuldtid.

Der afsættes desuden 240 mio. kr. frem mod 2026 til at styrke arbejdsmiljøet i kommuner og regioner. Og der afsættes seks mio. kr. årligt i 2024, 2025 og 2026 til at videreføre og udvikle den kommunale indsats ’En fremtid med fuldtid’ og to mio. kr. årligt i 2024, 2025 og 2026 til fuldtidsprojektet på det regionale område.

– Jeg kan godt forstå, hvis ledere har tænkt, at det ville blive en dyr omgang med lønløft og flere op i tid. Men vi har jo sikret os, at det er nye penge, der kommer, så de ikke bare får at vide af fx kommunen, at pengene skal findes inden for budgettet. Det skal vi selvfølgelig holde øje med, for det er en helt klar forudsætning, siger han.