Gå til indhold

Arbejdsskader

Lettere at få erstatning efter vold på jobbet

Folketinget har vedtaget en ny arbejdsskadelov, som letter adgangen til erstatning for medarbejdere, der har været udsat for vold på arbejdet. ’En kæmpe sejr. Det har vi i Socialpædagogerne kæmpet for i ti år’, lyder reaktionen fra næstformand i Socialpædagogerne Marie Sonne

7. december 2023

Artikel
Marie Sonne arbejdsskadelov.png
Med en ny arbejdsskadelov bliver det fremover lettere at få erstatning, hvis man har været udsat for vold på jobbet. – Det er en stor sejr, lyder det fra næstformand i Socialpædagogerne Marie Sonne.

Forfatter: Tina Løvbom Petersen

Foto: Nils Lund Pedersen

Hvis du som socialpædagog bliver udsat for vold på arbejdet, slipper du fremover for at havne i dilemmaet med, at du bliver nødt til at politianmelde eller føre sag mod en borger for at sikre dig retten til fuld erstatning. Det er ét af de vigtigste resultater i en ny arbejdsskadelov, som netop er blevet vedtaget i Folketinget.

Loven slår nemlig fast, at hvis der er en særlig risiko for at blive udsat for vold, så er offentlige og private arbejdsgivere forpligtet til at tegne en forsikring, så medarbejderne nemmere kan få erstatning, hvis uheldet opstår.   

– Det er en stor sejr. For selvfølgelig er det ikke rimeligt, at socialpædagoger, som bliver udsat for vold på arbejdet, ender i den her utrygge og dilemmafyldte situation, hvor de skal politianmelde eller føre sag an mod en borger for at sikre retten til fuld erstatning. I stedet bør loven passe på medarbejdere som socialpædagoger, der arbejder med udadreagerende borgere. Så tak til politikerne for at lytte og handle, siger næstformand i Socialpædagogerne Marie Sonne.

Mulighed for omskoling

Socialpædagoger, der udsættes for vold på arbejdet, oplever i tiden efter en arbejdsskade ofte stor usikkerhed om, hvorvidt man er i stand til at vende tilbage til jobbet – og om man i det hele taget fortsat kan arbejde som socialpædagog.

Derfor er der stor tilfredshed i Socialpædagogerne med, at den nye arbejdsskadelov giver bedre mulighed for at blive omskolet efter en arbejdsskade.

– Det kan være med til at fastholde flere – herunder socialpædagoger – med en arbejdsskade på arbejdsmarkedet. Men det også åbner også op for, at medarbejdere fra andre beskæftigelsesområder, der er kommet til skade på jobbet, ser muligheder i at uddanne sig til socialpædagog, lyder det fra Marie Sonne.

Praksis skal evalueres

Der er dog også knaster ved den nye lov i følge Marie Sonne. Bl.a. introducerer loven en ny model for årslønsberegning, som betyder, at hvis man som socialpædagog arbejder på deltid i en årrække, risikerer man at få mindre i erstatning, hvis man kommer til skade på jobbet og mister dele af sin arbejdsevne. 

– Den nye model for årslønsberegning er urimelig, fordi den underkompenserer særligt deltidsansatte. Samtidig er vi også bekymrede for, at lovændringen ikke nedbringer sagsbehandlingstiden på arbejdsskadesager, siger Marie Sonne, som derfor er glad for, at den nye praksis vil blive evalueret:

– Vi vil følge de konkrete konsekvenser af loven meget nøje og selvfølgelig rejse det politisk, hvis vi oplever, at det rammer vores medlemmer uforholdsmæssigt hårdt. Men lad mig lige slå det fast igen: Det er en stor dag for socialpædagoger, der arbejder med udadreagerende borgere, at vi har fået denne lov. 

Socialpædagogernes kamp for en lettere adgang til erstatning:

  • I oktober 2013 var Socialpædagogerne medarrangører af en høring på Christiansborg, hvor der blev sat fokus på problematikken.
  • Herefter fik Socialpædagogerne et stort aftryk på en Folketingsbeslutning, som blev fremsendt i 2014. Den blev dog lagt nederst i skuffen gang på gang pga. ministerskifte, regeringsskifte osv.
  • I 2015 indgik Socialpædagogerne et samarbejde med FOA, DSR og DS. Parterne skrev til daværende beskæftigelses- og justitsminister og efterspurgte en løsning på problemet (Jørn Neergaard og Søren Pind). I svaret blev der henvist til en kommende arbejdsskadereform.
  • I 2018 anlagde Socialpædagogerne en sag mod en borger for at sikre medlemmet erstatning. Det skabte omtale i pressen og blev anledning til at tage fat i beslutningsforslaget igen. Det blev således genfremsendt – og folketingsbeslutningen blev vedtaget med et bredt flertal i januar 2019.
  • I maj 2022 udkom en tværministeriel rapport, som afdækkede problematikken og pegede på forskellige løsningsmodeller. Peter Hummelgaard skrev herefter til beskæftigelsesordførerne med en opfordring til at finde en løsning.
  • I september 2022 indgik politikerne på Christiansborg den aftale om en ny arbejdsskadereform, der torsdag 7. december 2023 blev vedtaget ved lov.

To vigtige elementer i loven

Forbedret erstatningssystem:
Med arbejdsskadeloven indføres bl.a. en pligt til forsikring for visse arbejdsgivere. Det gælder således, at hvis der er en særlig risiko for at blive udsat for vold, er offentlige og private arbejdsgivere forpligtet til at tegne en forsikring, så medarbejderne nemmere kan få erstatning, hvis uheldet opstår. Det betyder, at man som medarbejder ikke længere skal politianmelde eller føre sag an mod en borger for at sikre retten til fuld erstatning.

Flere skal fastholdes efter en arbejdsskade:
Medarbejdere, der har været udsat for en arbejdsskade, skal motiveres til at tage en kompetencegivende uddannelse, som vil fremme deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilskadekomne, der skal omskoles, vil under uddannelsen modtage en samlet indkomst (ydelse og godtgørelse) svarende til 83 pct. af deres hidtidige løn.

 

Bliv medlem