Det bedste og det værste ved at være leder

Det bedste er
de få øjeblikke af total sammenhørighed
hvor alle arbejder sammen og det hele lykkes

Det værste er
at miste sig selv som menneske
i et øjeblik hvor krydspresset skærer ind i senerne
og jeg mærker en tåre på kinden

Bedst er det når du forstår
at jeg også er et menneske og begår fejl

Det værste er
at vi nu ansætter folk vi aldrig ville have ansat for fem år siden

Sådan lyder nogle af de mange digte i bogen ’Det værste og det bedste i mit liv som leder’, hvor ledelsesrådgiver Charlotte Larsen har inviteret 12 offentligt ansatte ledere til at sætte ord på nogle af de ting i lederrollen, der kan være svære at snakke om.

Trine Lynggaard Cervin, der er afdelingsleder på Autismecenter Storstrøm, er en af de 12 ledere, som har bidraget til at sætte ord på lyset og mørket ved lederrollen. Og for hende har det været en positiv erfaring at forholde sig poetisk til jobbet som leder, fortæller hun:

– Som leder er jeg vant til at skrive alt muligt, men i projektet her fandt jeg hurtigt ud af, at jeg nok ikke er den store lyriker. Til gengæld er jeg meget refleksiv – og øvelsen med at sætte sig ned og få lov til bare at skrive løs har for mig været utrolig givende. Det har åbnet op for helt nye tanker om ting, jeg normalt ikke dvæler så meget ved i en travl hverdag.

Læs mere om ’Det værste og det bedste i mit liv som leder’ på forlagets hjemmeside

Transporttid er tanketid

De 12 ledere, der har bidraget til bogen, brugte et halvt år på at skrive med fokus på alt det, de fandt bedst og værst ved det at være leder. Og Trine fandt hurtigt sin egen rytme.

– Normalt hører jeg altid lydbog eller radio i bilen – men jeg valgte at køre i stilhed og bruge tiden på at skabe et refleksivt rum til og fra arbejde, hvor der var plads til at tænke. Og det kan jeg anbefale. Vi lever i et hæsblæsende tempo som ledere og er hele tiden optaget af deadlines og alt det, der skal eksekveres. Så det med at give sig selv tid til at dvæle ved små og store ting der er det bedste og værste, det åbner nye perspektiver for mange blinde vinkler, siger hun.

I bogen fremgår ikke, hvem der er afsender på de forskellige små digte og udsagn. Men det er netop en af bogens styrker, mener Trine Lynggaard Cervin.

– Som leder tænker man ofte, at det jo nok bare er mig, der har det sådan – og så holder man måske problemerne lidt for sig selv. Men da jeg første gang læste erfaringer fra de andre ledere, opdagede jeg, at jeg stort set kunne have skrevet det hele selv. Og det giver en stærk følelse af, at man ikke står alene, siger hun.

Dvæle ved de må ting

En anden ting hun har lært i skriveprocessen, er, at det er brugbart at tvinge sig selv til at sætte fokus på det bedste og værste.

– Når jeg sad ned om aftenen og skulle omsætte dagens tanker og refleksioner til digte, fandt jeg ud af, at det værste faktisk nogle gange måske er det bedste, fordi alternativet havde været værre. Hvis ikke jeg havde opdaget den ting, der var værst, så ville jeg jo ikke have stoppet op, reflekteret og reageret, siger Trine og tilføjer, at hun stadig øver sig i at træne tankegange og være bevidst om det, der er bedst og værst:

– Jeg har helt sikkert fået flere dimensioner ind i mit lederliv – og jeg er blevet meget bedre til også at dvæle ved de små positive ting i hverdagen. Den gule lap fra en kollega med ’ha’ nu en god dag’, ’nu er kaffen lavet’ – eller tilfredsheden når man lige har afleveret en rapport. Digtene og processen med at skrive har på mange måder givet mig en øget indsigt i de små ting, der betyder meget.