Gå til indhold

Specialeplan

Vores faglighed oversætter verden for mennesker født døvblinde

På botilbuddet Kloden er socialpædagoger med til at oversætte verden for borgere med medfødt døvblindhed. De er borgerens øjne og ører – og det kræver så specialiseret en faglighed, at tilbuddet bør indgå i regeringens planer om en specialeplan på det sociale område, siger tilbudsleder Tommy Tindahl

7. november 2023

Artikel
Kloden-1-web.gif
Kloden er et botilbud i Aalborg under Region Nordjylland for 25 voksne borgere med medfødt døvblindhed. Det højt specialiserede tilbud er både i faglig tilgang og fysik indretning fokuseret på at give borgere med dobbelt sansetab optimale muligheder for kommunikation og orientering.

Forfatter: Tina Løvbom Petersen

Fra det øjeblik Dorthe Overgaard Pedersen møder ind til sit arbejde som socialpædagog på botilbuddet Kloden i Aalborg, er hun konstant på opdagelse.

På Kloden bor mennesker, der har medfødt døvblindhed med yderligere funktionsnedsættelser. Deres syns- og hørenedsættelse er så alvorlig, at de to sanser ikke kan supplere eller kompensere hinanden og ofte heller ikke bruges samtidig. 

Derfor er Dorthe ikke alene efteruddannet i døvblindhed og tegnsprogsundervisning. Hun er også trænet i hele tiden at aflæse de små tegn på sindsstemninger ud fra fx blikket i borgerens øjne, deres skridt på gulvet og styrken, de smækker en dør med.

– Jeg og mine kolleger er deres øjne og ører. Vi skal både oversætte verden for dem, samtidig med at vi skal forstå og reagere på det, de fortæller os. Det er en kommunikationsform, der betyder, at vi skal overveje hver sætning meget nøje. Fx dropper vi alle fyldord, fordi for mange ord kan give misforståelser – og fordi borgerne ikke er på et udviklingstrin, hvor de mestrer komplicerede sætninger, forklarer hun.

Læs interview med Dorthe Overgaard Petersen, hvor hun fortæller, hvordan hun bruger taktilt tegnsprog.

I socialpædagog Dorthe Overgaard Pedersens arbejde på Kloden er traditionelt tegnsprog med hænderne i mange tilfælde ikke tilstrækkeligt. I stedet kommunikerer hun med taktilt tegnsprog, hvor sproget ligger i hænderne og kroppen.

Bør indgå i specialeplan

Da regeringen i oktober fremlagde sit lovkatalog for 2023/24, lød det bl.a., at der nu skal tages hul på arbejdet med at indføre en specialeplan. En specialeplan handler om at styrke indsatsen over for mennesker med svære og komplekse handicap og sikre, at de får den rette faglige støtte.

Og spørger man tilbudsleder for Kloden Tommy Tindahl er det netop tilbud som det højt specialiserede nordjyske bosted, der bør indgå i regeringens specialeplan for socialområdet.

– De borgere, vi arbejder med, er en forholdsvis lille målgruppe, som har brug for en højt specialiseret indsats for at trives og udvikle sig. Den opgave kan ikke løftes i et almindeligt botilbud med blandede målgrupper, siger tilbudslederen.

Vores borgere er født med dobbelt sansetab, og det kræver en helt anden specialiseret indsats.

Tommy Tindahl, tilbudsleder for Kloden

Kræver planlægning

Tommy Tindahl uddyber, hvorfor han ser Kloden som netop den type tilbud, der bør indgå i en specialeplan:

– Der findes mennesker, som har erhvervet døvblindhed og altså tidligere har kunnet se og/eller høre. Men vores borgere er født med dobbelt sansetab, og det kræver en helt anden specialiseret indsats. En specialplan kan være med til at sikre, at man altid, når man står med en borger med medfødt døvblindhed, ved lige præcis, hvor man skal visitere til for at få den nødvendige faglighed, siger han og tilføjer:

– Hvis vi sammenligner med sundhedsvæsenet, hvor man har specialeplanlægning, så vil man jo heller ikke på en hjerteafdeling begynde at operere på en hjerne. Og opgaven med at sikre den nødvendige faglige indsats til en målgruppe som på Kloden kræver ligeledes planlægning på nationalt plan, for at den løftes bedst muligt.

En faglighed så fintfølende

Medarbejderne på Kloden har en faglighed så fintfølende og specialiseret, at socialpædagogerne gennem tegnsprog og konstant aktiverede sanser forstår mennesket bag det dobbelte sansetab. Et af værktøjerne er ’konkreter’, forklarer Dorthe Overgaard Pedersen.

– Fx kan jeg give en borger en legetøjsbil i hånden. Derefter fører jeg ham ud til bilen. Han får lov at mærke den. Vi træder ind i den og kører en tur. Efter turen får han legetøjsbilen i hånden igen.  På den måde har jeg bygget en ny erfaring på ham. Og når han nogle dage senere kan mærke på sin store vægkalender, at der i dag hænger en legetøjsbil, ved han, at han skal ud og køre. Kort sagt er vores fornemmeste opgave både at kompensere for deres sansetab og gradvist udvide deres verden, siger hun.

Den faglighed skal nøje beskrives i en specialplan, mener Tommy Tindahl – fordi det er så fint et eksempel på en højt specialiseret indsats, der er helt afgørende for en specifik gruppe menneskers livskvalitet.

– Ud af de 25 pladser vi har på Kloden, er det kun seks af vores borgere, der kommer fra Nordjylland – resten kommer fra hele landet. Fordi vi er et højt specialiseret tilbud. Og får vi en specialeplan, hvor det er beskrevet, at fx en indsats som vores er nødvendig i forhold til medfødt døvblindhed, vil det fremadrettet kunne sikre, at alle inden for netop den målgruppe får præcis den faglige indsats, som de har brug for.

Hvad er en specialeplan?

På sundhedsområdet kender vi begrebet specialeplanlægning som det, der sikrer borgerne ensartet behandling af høj kvalitet i hele landet og effektiv ressourceudnyttelse.

På socialområdet vil regeringen nu også tage initiativ til en specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet. Det er skrevet ind i lovkataloget for 2023-24 og skal politisk behandles i det nye år.

I Socialpædagogerne er forbundsformand Benny Andersen glad for, at regeringen nu tager initiativ til en specialplan på socialområdet:

– En specialeplan handler om at styrke indsatsen over for mennesker med svære og komplekse handicap og sikre, at de får den rette faglige støtte – og det har vi i Socialpædagogerne kæmpet for i årevis. Det handler ikke om struktur og bureaukrati. Det handler om at gøre op med ulighed i livsmuligheder, siger han.

Arbejdet på Kloden forudsætter en dyb specialisering. Derfor bliver alle nye medarbejdere, fastansatte som vikarer, undervist i både visuelt og taktilt tegnsprog.

Historien bag specialeplanlægning på socialområdet

2007: Kommunalreformen gennemføres – og det betyder bl.a., at en stor del af det specialiserede socialområde overgår fra amter til landets kommuner. Dengang lød bekymringen fra bl.a. Socialpædagogerne, at man frygtede afspecialisering og videnstab.

2013: Kommunalreformen evalueres. Blandt hovedresultaterne er, at kommunerne overtager flere sociale opgaver og har ambitioner – men at ambitionerne forpligter. Der peges på, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad gør brug af specialiseret viden i indsatserne, og at der derfor kan være sket en uhensigtsmæssig afspecialisering. 
I kølvandet på evalueringen foreslår Socialpædagogerne for første gang en specialeplan som en løsning på at sikre specialer nok.

2020: Socialpædagogerne præsenterer udspillet ’Et liv med muligheder’, der bl.a. beskriver, hvordan en ny national specialeplan rettet mod borgere med sjældne eller meget komplekse problemstillinger kan være med til at sikre, at borgere på det højt specialiserede socialområde får den nødvendige faglige støtte uanset hvor i landet, de bor.

2022: Den daværende regering præsenterer på baggrund af en evaluering af det specialiserede socialområde samt bl.a. et indspil fra Socialpædagogerne – et udspil til en specialeplanlægning på socialområdet. ’Et liv med ligeværdige muligheder’ skal sikre højt specialiseret hjælp til mennesker med handicap og sociale problemer.

2023: I regeringens lovkatalog for 2023-24 indgår planer om en specialeplanlægning for den højt specialiserede del af handicapområdet. Af lovkataloget fremgår, at det har til formål at ’muliggøre en udrulning af en specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet.’

 

Bliv medlem