Teater satte spot på lederes dilemmaer

Scenen er sat. En leder fra et fiktivt botilbud er i gang med en ansættelsessamtale, der tegner rigtig godt. Ansøgeren har stor erfaring og tegner på alle måder til at være den perfekte nye medarbejder. Lige indtil den sidste kommentar:

’Jeg er nødt til lige at sige en enkelt ting. Weekendvagter og aftenvagter – det kan jeg desværre ikke byde ind på’, siger ansøgeren.

Stop! lyder det fra scenen, hvor fire skuespillere fra TeaterSpektrum er i gang med at spille skuespil inspireret af konkrete dilemmaer fra socialpædagogiske lederes hverdag. Som den aktuelle scene, der handler om de rekrutteringsudfordringer, mange ledere oplever – og om det dilemma, der opstår, når vagterne skal fordeles fair og lige.

Nej til skæve vagter

Vi er på Hotel Nyborg Strand, hvor godt 130 ledere 19. og 20. september er samlet til Socialpædagogernes Lederkonference. Her står TeaterSpektrum for workshoppen ’Forumteater om virkelighedens socialpædagogiske ledelsesudfordringer i en vild tid’.

I scenen, der handler om en ansøger, der ikke ønsker skæve vagter, bliver publikum inddraget. Lederne, som det hele handler om.

Reaktionerne fra salen lyder bl.a.: ’Nej tak til den kandidat’. ’Har han slet ikke læst stillingsopslaget?’. ’Lederen har simpelthen spildt sin tid’.

Vi skal være fleksible

Men så rækker Jonas Jeppson hånden op – og pludselig ender han på scenen, hvor han overtager lederrollen fra den professionelle skuespiller. Jonas er til daglig afdelingsleder i Socialpædagogisk Center Næstved. Og på scenen lyder hans bud på en løsning, at man jo kunne prøve at sætte vagterne fri og lade alle medarbejdere byde ind med, hvordan de helst vil arbejde.

– Vi kan ikke konkurrere på løn. Men måske kan vi konkurrere på fleksibilitet. Jeg vil som leder gerne afsøge, om vores arbejdsplads er parat til at gå lidt nye veje. Det er jo det, mange unge kolleger efterlyser. Så hvorfor ikke prøve at give medarbejderne større medansvar også for vagterne? Lad dem ønske frit, om de helst vil have morgen-, aften- eller weekendvagter, og så kigger vi på, hvordan det går op. Er vi fleksible, så kan det jo være, at den nye kandidat også bøjer sig lidt, byder Jonas Jeppson ind med på scenen.

Sat lidt på spidsen

Efterfølgende uddyber han, hvordan det var at stå på scenen:

– Det var selvfølgelig lidt grænseoverskridende at stille sig selv til skue og vise sårbarhed, men det føltes vigtigt at få mit budskab ud. Og overraskende nemt, da jeg havde kastet mig ud i det, for det var jo et dilemma, jeg kender som leder, siger Jonas Jeppson, som var begejstret for den måde, skuespillerne tog lederdilemmaer op.

– Det er jo sat lidt mere på spidsen, når det er skuespil. Men de var virkelig gode til at sætte spot på nogle genkendelige dilemmaer, og fordi de lavede stop undervejs for at inddrage os deltagere, fik vi gang i en virkelig god dialog. Det var interessant at være i.

Et trygt rum at være i

En anden af deltagerne på Lederkonferencen Tine Rønn, som til daglig er rehabiliteringsleder på botilbuddet Fangelvej i Odense, bød også ind med en løsning på et andet dilemma – og endte på scenen. I det dilemma spillede skuespillerne en scene, hvor to kolleger var gået helt skævt af hinanden pga. uenighed om den faglige tilgang over for en ung sårbar pige – og lederen skulle nu forsøge at lande konflikten.

På scenen tog Tine Rønn stille og roligt styringen og lagde ud med tydeligt at anerkende hver af de to medarbejdere.

– Det er jo en fantastisk måde at omsætte svære dilemmaer på. Alle i salen var med, for de dilemmaer, der blev taget op, er noget, der berører os alle sammen. Noget vi kender fra vores hverdag som ledere, siger hun efterfølgende og tilføjer:

– Normalt ville jeg som leder have lidt tid til at forbedrede mig, men i den her scene var det lidt som en situation, hvor en medarbejder kommer ind på mit kontor med et problem, hvor jeg er nødt til at agere her og nu. På den måde var det faktisk meget autentisk. Og jeg følte hele vejen igennem, at det var et dejligt trygt miljø at være på scenen i – vi kunne være modige sammen.