Merit-melding ærgrer: ’Vi mangler jo folk. Over det hele’

15 siders projektbeskrivelse. Kampagnevideoer, der skulle rekruttere 25 ufaglærte medarbejdere til særligt tilrettelagte uddannelsesstillinger, hvor de ville blive opkvalificeret med et introforløb og efter to år få tilbudt en meritpædagoguddannelse med løn. Der var lagt planer for de medarbejdere, der først skulle gennemføre HF-pakken. Og lavet opgørelser over, hvordan arbejdspladsen kunne få kompensation fra Kompetencefonden og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

– Det var genialt. Alle syntes det var en rigtig god ide. Og vi havde faktisk gjort rigtig meget ud af det, siger socialpædagog og fællestillidsrepræsentant Jeanette Stokholm fra Udviklingscenter Vest i Esbjerg.

Nu kan hun tage alt materialet og smide det i skraldespanden.

Noget af en mavepuster

For bare to dage før, at ledelse og medarbejdere skulle i de lokale medier og fortælle om projektet – som var deres bud på at håndtere de massive rekrutteringsproblemer, der er på socialområdet – sendte KL en melding ud til alle landets kommuner: Kommunerne må ikke længere betale løn til pædagogmedhjælpere, der vil merituddanne sig til at blive socialpædagoger.

– Det var noget af en mavepuster. Den havde jeg virkelig ikke set komme. Jeg er mere skuffet, end jeg er vred, og jeg forstår det ikke, når alle er enige om, at merit er skide godt, siger hun.

KL’s udmelding kommer på et tidspunkt hvor hver fjerde forsøg på at rekruttere en socialpædagog fejler. Desuden er 33 pct. af medarbejderne på socialpædagogiske tilbud uden relevant uddannelse. Det er en stigning fra 29 pct. til 33 pct. på fem år. Og samtidig er optaget på den ordinære pædagoguddannelse i kraftig nedgang.

– Vi får ikke nær så mange studerende i praktik længere. Og når vi har en stilling, er vi nødt til at søge bredt for at få ansøgere – og der er sjældent socialpædagoger iblandt. Jeg kan være nervøs for fremtiden, for har vi ikke uddannet personale nok, er arbejdspladsen ikke attraktiv, og så kan vi slet ikke rekruttere. Det går jo i sidste ende ud over borgerne, siger Jeanette Stokholm.

Læs også: Lisbeth skulle have taget merit: 'Det er en drøm, der er brast'

Det skal være attraktivt

Jeanette Stokholm er langt fra den eneste, der mærker konsekvenserne af KL’s udmelding. Landet over har kommuner anvendt løsningen med at merituddanne medarbejdere med løn – for at fastholde erfarne folk og afhjælpe manglen på uddannede socialpædagoger.

Gitte Hviid Christiansen og Helle Riis, der er ledere af socialpædagogiske tilbud – i hver sin ende af landet – har i årevis sendt omsorgsmedarbejdere på meritpædagoguddannelse med hjælp fra statens rotationsordning.

Med den har medarbejderen på uddannelse fået løn fra arbejdspladsen, og jobcenteret har fundet en ledig, der kunne træde ind som vikar.

– Det er rigtig ærgerligt. Medarbejderne mister muligheden for at løfte sig fagligt. Og arbejdspladsen mister muligheden for at højne kvaliteten. Nogle vil måske tænke, at de bare kunne tage uddannelsen uden løn, men det er ikke alle, der har mulighed for det, siger Helle Riis, der har haft medarbejdere af sted på merit i alle de 24 år, hun har været leder af Autismecenter Storstrøm.

Ta’ problemet alvorligt

Gitte Hviid, der er leder af Aage Holms Vejs Botilbud i Nordjylland, har lige nu to medarbejdere, der var blevet stillet en meritpædagoguddannelse i udsigt.

– De er jo frygtelig kede af det. Den ene er en kvinde med mange år i faget, der nu havde modet og lysten til at tage uddannelsen. Men hun er også enlig forsøger, så det er sin sag at få hevet løngrundlaget væk. Det er jo typisk medarbejdere, der er så etablerede, at mange af dem ikke kan leve af voksenuddannelsesstøtte, siger hun.

Da Gitte Hviid læste om KL’s udmelding troede hun først, at hun havde misforstået det.

– Det er nok det dummeste, jeg længe har hørt. Vi mangler jo folk. Over det hele. Og det bliver værre i de kommende år. Og vi har erfarne mennesker uden en uddannelse rundt om på arbejdspladserne, som kunne løftes fagligt og blive i faget i mange år frem, siger hun og fortsætter:

– Fagligheden er helt afgørende på vores område, hvor vi står i voldsomme og svære situationer med borgere med stadigt større kompleksitet – fx udviklingshæmning og en psykiatrisk overbygning eller misbrugsskader, siger hun.

Det undrer Gitte Hviid at meldingen kommer nu, når mange kommuner og arbejdspladser har sendt medarbejdere på merit med løn i årevis.

– Det er ikke at tage vores rekrutteringsproblemer alvorligt. Selvfølgelig skal vi ikke gøre noget ulovligt, men så må man finde en løsning, så vi kan skabe ro hos de folk, vi snakker om, siger Gitte Hviid.

Hvad nu?

Begrundelsen for KL’s udmelding er, at der ikke er hjemmel i overenskomsten, forklarer Steffen Jensen (S), der er fungerende udvalgsformand for KL’s Løn- og Personaleudvalget og borgmester i Halsnæs Kommune. Spørgsmålet om hjemmel var blevet stillet til KL af en række kommuner.

– Det vil altid være et fortolkningsspørgsmål, men vi undersøgte det, og det er svært at tolke det anderledes. Derfor var vi nødt til at løse et akut problem – for nogle havde allerede gennemført merit med løn, som de i princippet skulle betale tilbage. Andre var lige startet eller skulle starte på en merit med løn. De har fået dispensation fra Kommunernes Lønningsnævn, så de ikke kommer i klemme, siger han.

KL’s udmelding er blevet mødt med kritik fra både faglige organisationer og folketingspolitikere. Og borgmestre og rådmænd fra København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers har i et brev til KL opfordret til, at der findes en løsning. Og det har gjort indtryk, forsikrer Steffen Jensen.

– Mange kommuner har været tilfreds med ordningen og forsøgt at løse nogle store rekrutteringsudfordringer, så det er ærgerligt at skulle melde ud. Men vi er nødt til at overholde overenskomsterne. Så må vi have en diskussion af, hvad vi gør fremadrettet som samfund. Både i forhold til, om det skal løses ved overenskomstbordet, hvad økonomien i det er, og om opgaven skal flyttes fra staten, hvor uddannelse historisk har ligget, til kommunerne, siger han.